Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Caféaften: Hvem er jeg efter tabet?

Caféaften: Hvem er jeg efter tabet?

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt
22/05/2019
19:00 - 20:30


Mange der har mistet en forælder, mærker ikke kun de direkte forandringer af et stort tab, men også forandringerne i én selv. Hvem er man nu, når der pludselig mangler en stor del af ens hverdag?

Almindelige situationer kan pludselig opleves helt anderledes, ligesom det kan være svært at genkende sig selv i de ting, man gør og føler.

På denne Caféaften vil tre frivillige – Mathilde, Line og Emma – holde oplæg om deres erfaringer med indre forandringer. De har alle oplevet at miste og følt hvordan både store og små identitetsspørgsmål presser sig på efter deres tab.

Caféaftenen finder sted hos Børn, Unge & Sorg, Banegårdspladsen 10, 2. th i Aarhus C.

Aftenen er for dig, der er mellem 16 og 28 år og som har mistet en far eller mor. Kom alene eller tag en jævnaldrende ven/kæreste med.

Aftenen starter med oplæg fra de frivillige, derefter er der mulighed for at stille spørgsmål, dele egne erfaringer eller blot lytte. Senere er der plads til at tale med de frivillige eller de andre cafédeltagere.

Tilmelding er nødvendig! Tilmeld dig HER

Har du spørgsmål til denne Caféaften, så skriv til info@sorgcenter.dk.

Vi glæder os til at se dig!