Når unge voksne mister

3.265

unge voksne mellem 20-27 år mistede en forælder i 2019

33.404

unge mellem 20-27 år har på et tidspunkt mistet en forælder. 9.789 har mistet en søskende

980

unge mellem 20-27 år har mistet begge forældre i løbet af deres barndom eller ungdom

(Danmarks Statistik, april 2020)

Når unge voksne mister en forælder

Hvert enkelt menneskes sorgproces er unik og kvaliteten af relationen til den mistede er afgørende for sorgprocessen. Udviklingsmæssigt befinder unge voksne sig i overgangen til voksenlivet. Deres identitet formes efterhånden, som de tager beslutninger om uddannelse, job, bolig og partner og livet er tit præget af skiftende relationer og betingelser. Som ung voksen kan et forældretab udløse stress-belastende følelser og svære sorgreaktioner, der kan påvirke både den psykologiske udvikling, det mentale helbred, livstilfredsheden eller livskvaliteten og det sociale liv i negativ retning.

Det kan for eksempel komme til udtryk ved tabsrelaterede symptomer på angst, depression og posttraumatisk stress. Sorgforskningen på voksenområdet peger på, at ca. 10-20% udvikler komplicerede sorgreaktioner, deriblandt forlænget sorglidelse og kronisk sorg, svarende til ca. 3400 efterladte unge voksne.

Følgevirkningerne efter et tab kan sandsynligvis forværres af de udviklingsmæssige krav, unge voksne står overfor, på det tidspunkt i livet.

Hvornår er der risiko for komplicerede sorgreaktioner?

Det kan udgøre en risikofaktor i sig selv at være en ung voksen, hvad angår udvikling af et kompliceret sorgforløb. Ofte er man mere afhængig af den, man mister i en ung alder samtidig med, at man er mindre rustet, rent erfaringsmæssigt, til at bære de følelsesmæssige reaktioner, som sorgen består af.

Forskning peger på flere risikofaktorer for komplicerede sorgreaktioner.  Den efterladte kan eksempelvis have individuelle sårbarheder; et utrygt tilknytningsmønster, neurotiske personlighedstræk, psykisk sygdom, manglende selvværd inden tabet, tidligere tab, separationsangst som barn, eller omsorgssvigt i barndommen. Det kan have betydning, hvis forholdet til den mistede var konfliktfyldt eller præget af høj afhængighed.

Dødsfaldets omstændigheder har en betydning

Dødsfaldets omstændigheder kan også spille ind i den unge voksnes sorgproces. Det kan være, hvis tabet er pludseligt og uforudsigeligt, et traumatisk tab hvor den efterladte var involveret (ulykke, selvmord eller mord) eller, hvis der inden tabet har været flere års opslidende sygdomsforløb, hvor den unge voksne enten har været underinvolveret med fravær eller manglende, måske forkert, information om sygdommens alvorlighed, eller den unge har været overinvolveret med et omfattende ansvar for pleje og omsorg.

Store sociale forandringer og omgivelsernes støtte eller mangel på samme, er en vigtig faktor i tiden efter et tab. Selvom en person har oplevet en eller flere af disse risikofaktorer, er det ikke ensbetydende med, at han eller hun vil opleve et kompliceret sorgforløb. Heldigvis oplever langt de fleste efterladte (ca. 80%) et naturligt og helende sorgforløb.

Behandling af komplicerede sorgreaktioner

Der er begrænset forskning i sorgterapi og psykologisk behandling, specifikt til unge voksne. Derfor ved man kun lidt om, hvad der fører til forandring. De sidste årtiers generelle psykoterapiforskning har dog konkluderet, at en række elementer ved den terapeutiske relation konsekvent udgør et vigtigt bidrag til positiv forandring, uafhængigt af hvilken type terapi man får.

På voksenområdet har en dansk meta-analyse vist, at sorgspecifik psykologisk behandling er effektiv for efterladte med et højt niveau af symptomer på vedvarende sorglidelse.  Med ”sorgspecifik” menes behandling, der

  • a) har fokus på sorgsymptomer,
  • b) indeholder psykoedukation ift. sorg, og
  • c) adresserer udfordringer forbundet med tabet som for eksempel undgåelse, manglende accept og eksistentielle temaer.

Complicated Grief Treatment og Cognitive Behavioral Therapy til forstyrrede sorgprocesser er eksempler på den type behandling.

Har du brug for hjælp?

Det Nationale Sorgcenter i København, Helsingør, Aarhus og Odense tilbyder psykologhjælp gennem samtaleterapi – individuelt, til familier samt i grupper. For teenagere og unge voksne i alderen 16-27 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde, tilbyder vi gruppeterapi.

Brug for hjælp?

Litteratur:

Når unge voksne mister en forælder

Atwoli, L., Stein, D. J., King, A., Petukhova, M., Aguilar‐Gaxiola, S., Alonso, J., Bromet, E. J., Girolamo, G. de, Demyttenaere, K., Florescu, S., Haro, J. M., Karam, E. G., Kawakami, N., Lee, S., Lepine, J.-P., Navarro‐Mateu, F., O’Neill, S., Pennell, B.-E., Piazza, M., … Kessler, R. C. (2017). Posttraumatic stress disorder associated with unexpected death of a loved one: Cross-national findings from the world mental health surveys. Depression and Anxiety, 34(4), 315–326. https://doi.org/10.1002/da.22579

Bonanno, G. A., Boerner, K., & Wortman, C. B. (2008). Trajectories of grieving. I M. S. Stroebe, R. O. Hansson, H. Schut, & W. Stroebe (Red.), Handbook of bereavement research and practice: Advances in theory and intervention. (s. 287–307). American Psychological Association. https://doi.org/10.1037/14498-014

Erikson, E. (1998). The Life Cycle Completed. W.W Norton and Company.

Hayslip, B., Pruett, J., & Caballero Vela, D. (2015). The “How” and “When” of Parental Loss in Adulthood. OMEGA – Journal of Death and Dying, 71, 3–18. https://doi.org/10.1177/0030222814568274

Lundorff, M., Holmgren, H., Zachariae, R., Farver-Vestergaard, I., & O’Connor, M. (2017). Prevalence of prolonged grief disorder in adult bereavement: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders, 212, 138–149. https://doi.org/10.1016/j.jad.2017.01.030

Danmarks Statistik, 29042020

Komplicerede sorgreaktioner

Burke, L., & Neimeyer, R. (2012). Prospective Risk Factors for Complicated Grief: A Review of the Empirical Literature (s. 145–161).

Guldin, M. (2019). Tab og sorg—En grundbog for professionelle (2. udg.). Hans Reitzels Forlag

Dødsfaldets omstændigheder

Bonanno, G. A., Boerner, K., & Wortman, C. B. (2008). Trajectories of grieving. I M. S. Stroebe, R. O. Hansson, H. Schut, & W. Stroebe (Red.), Handbook of bereavement research and practice: Advances in theory and intervention. (s. 287–307). American Psychological Association. https://doi.org/10.1037/14498-014

Behandling af komplicerede sorgreaktioner

Boelen, P. A., & Smid, G. E. (2017). Disturbed grief: Prolonged grief disorder and persistent complex bereavement disorder. BMJ, 357. https://doi.org/10.1136/bmj.j2016

Norcross, J. C., & Lambert, M. J. (2011). Psychotherapy relations that work II. psychotherapy, 48(1), 4–8.

Shear, M. K., & Gribbin Bloom, C. (2017). Complicated Grief Treatment: An Evidence-Based Approach to Grief Therapy. Journal of Rational-Emotive & Cognitive-Behavior Therapy, 35(1), 6–25. https://doi.org/10.1007/s10942-016-0242-2