AALBORG: Hvem er jeg og hvem vil jeg være? – Caféaften
“Hvem er jeg nu?”, “Bliver jeg overhovedet den, jeg var engang?”, ” Hvem er jeg efter dødsfaldet?”, “Skal jeg nu udelukkende være ham/hende/dem, der har mistet?”
Mange, der har mistet en nærtstående, mærker ikke kun de konkrete forandringer af et stort tab, men også de store forandringer, der sker i en selv. Det kan føles som om, at der er et skarp skel mellem det før og efter man kan opleve, når man mister. Hvem er jeg nu, når en stor del af mit liv mangler? Og hvordan skal jeg og mennesker omkring mig forholde sig til denne forandring i mig?
Ved denne caféaften vil 2 frivillige holde oplæg om deres tab og om, hvordan det har påvirket deres identitet og refleksioner omkring dette.
Hvor, hvem og hvordan tilmelder man sig: Denne caféaften er for dig, der har mistet en nærtstående og gerne vil høre andres fortællinger om at bære sorgen med sig. Du kan deltage alene eller invitere en gæst med.
Cafeaftenen afholdes i De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg – mødelokale 8. OBS! Indgang til mødelokalet skal ske via bagindgangen til mødelokaler, som findes omme på den anden side af bygningen (modsat hovedindgangen).
Tilmelding er nødvendig, men det er gratis at deltage! Tilmeld dig ved at udfylde denne formular: sorgcenter.dk/cafeaftener/ eller sende en e-mail til cafe-aften@sorgcenter.dk med dit navn og evt. andre deltagere og aftenens tema og sted: ” Hvem er jeg og hvem vil jeg være, Aalborg, 26. januar”.
Cafeaftener er et frit rum med plads til ærlighed og respekt for hinandens historier. Tilmelding er nødvendig, men det er gratis at deltage! Vi har plads til 25 deltagere, derefter er det muligt at komme på venteliste.
Vi glæder os til at se dig!