KØBENHAVN: Pårørende-seminar
Hvordan støtter du mennesker, der står overfor at miste – mens livet fortsætter?
Dette seminar sætter fokus på ventesorg og pårørendestøtte, med afsæt i ny forskning, klinisk erfaring og deltagernes egen praksis.
Seminaret henvender sig til fagprofessionelle med en grundviden om og interesse i sorg. Du ønsker at styrke din forståelse af ventesorg i et pårørendeperspektiv. Gennem faglige oplæg, diskussioner og videndeling skaber dagen rum for både fordybelse, refleksion og fagligt netværk
Målgruppe
Seminaret er for dig, der er fagprofessionel og har en faglig interesse i sorgarbejde. Det kan være du er uddannet som sorgrådgiver, sorgvejleder, sorgkonsulent eller Ældre & Sorg-kursist – men det er ikke et krav.
Programindhold
Dagen veksler mellem faglige oplæg, fælles refleksion og workshop med afsæt i deltagernes egne erfaringer.
Ventesorg hos voksne pårørende
v. Annemarie Dencker
Ventesorg hos børn og unge
v. Terese Strandbæk Lund
Gennem faciliterede aktiviteter og diskussioner får du mulighed for at sparre med andre fagprofessionelle, der på forskellig vis arbejder med pårørende og deres situation.
Endeligt program bliver tilsendt efter tilmelding.