Sorg og forskellige følelser – sorgcafé for voksne i København

I Det Nationale Sorgcenter har vi gennem flere år holdt caféer om sorg, hvor primært unge har deltaget. I januar holdt vi første café for lidt ældre, og det er vi klar til at gentage. Om du er 40, 70 eller 90 år, så er du velkommen. Caféen er i København.

Tema næste gang er sorg og forskellige følelser. Målgruppen er jer, der har mistet en nærtstående. I er velkomne til at tage en ven eller en anden støtte med.

Vi, der står for denne cafeaften, har mistet en nærtstående inden for de senere år. Der vil være oplæg, hvor to af os fortæller vores personlige historie om, hvordan vi oplevede og stadig oplever sorg og forskellige følelser forbundet med tab. Vi har oplevet at sorgen forandrer sig over tid, og det vil vi fortælle om på denne sorgcafe.

Efter oplæggene er I meget velkomne til at kommentere og stille spørgsmål. Derefter holder vi en kaffepause, og vi afslutter med snak i små grupper om egne og andres erfaringer, hvor man kan deltage, i det omfang, man har lyst.

Bortset fra at vi har brug for jeres tilmelding, så deltager alle anonymt.

Hvordan tilmelder jeg mig?

 Tilmeld dig ved at sende en e-mail til cafe-aften@sorgcenter.dk med dit navn, navn på eventuelle gæster, samt aftenens tema ”sorg og forskellige følelser”.

Vi glæder os til at se dig/jer!

Har du spørgsmål, kan du altid skrive til os på cafe-aften@sorgcenter.dk.

NB: Se vores øvrige Caféaftener her: https://sorgcenter.dk/arrangementer/