Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Hvis man dør af sygdommen

Der kan melde sig mange forskellige tanker og spørgsmål i tiden op til nærtstående død. Hvordan forholder man sig selv, og hvordan forbereder man sine børn. Både mentalt og helt praktisk. Man kan gøre sig mange tanker om, børnene skal være til stede, når forælderen dør, om de overhovedet skal se forælderen død, og hvordan de kan sige farvel. Filmen herunder giver et indblik i tiden op til dødsfaldet, når en forælderen dør og tiden efter. Filmen giver også indblik i forskellige måder at inddrage sine børn i begravelsen, og hvordan man efterfølgende kan mindes far/mor.

Tiden op til dødsfaldet

Nogle forældre bruger den sidste tid til – alene eller med børnene – at afklare, hvad der skal ske, når vedkommende dør. Det kan være en god ide at inddage børnene og tale om, hvad der skal ske efter dødsfaldet. Det er vigtigt med tid til at sige farvel.

Når en forælder dør

Når en far eller mor dør, er det vigtigt, at barnet eller den unge får lov at se den afdøde, så det bliver mere forståeligt. Man kan forberede børnene på, hvordan rummet eller den døde forælder ser ud, fx at kroppen bliver kold og måske blå. Eller at der kan være andre forandringer, siden de sidst så forælderen, fx at slanger og apparater er fjernet, og at de har fået noget andet tøj på.

Man kan også tale med børnene om, hvad man gør, når man er der. Fx at man godt må røre ved den døde, at man kan sige farvel med ord – højt eller inden i hovedet, sige farvel med et kys, et klem, en tegning, et brev eller andet. At man kan lægge blomster, tænde lys, spille musik. Der er ikke én rigtig måde at tage afsked på, og familier og mennesker i det hele taget ønsker forskellige ting i den situation, men det kan være rart at få nogle ideer, som man måske ikke selv havde tænkt på.

Hvis et barn ikke vil se den afdøde, skal man ikke tvinge det. Men det er en god idé at give sig tid. Nogle børn har brug for at gå lidt ind og ud af rummet og vænne sig til tanken. Eller man kan give sig tid til at snakke lidt om, hvorfor de ikke har lyst til at se den døde. Sommetider har de forestillinger om, at det vil se mere uhyggeligt ud, end det gør i virkeligheden.

Nogle børn, unge og voksne ønsker ikke at se den afdøde, fordi de er bange for, om synet af den døde forælder vil være den måde, de fremover husker forælderen på. Dette billede vil som regel være tydeligt lige efter, men vil derefter vige pladsen for andre billeder og minder om den afdøde.

Hvis børnene ikke vil se den døde, er der nogle, der tager et foto af den afdøde, som børnene kan få mulighed for at se på et senere tidspunkt, hvis de er interesserede i det.

Små børn oplever verden med deres sanser, og de kan derfor finde på at kravle op på den afdøde, røre ved den døde, prøve at åbne øjnene m.m. Det kan være godt at forberede sig på dette som forælder, fordi det for nogle voksne kan virke upassende eller ubehageligt.

Noget af det, der kan hjælpe i situationen og gøre det ufattelige mere mindre ufatteligt, er at give den døde noget med i kisten; en ting eller tegning fx. De lidt ældre børn kan skrive et brev eller holde en mindetale.

Der kan være mange forskellige måder at tage afsked. Inddrag børnene. Gør det ‘ikke farligt’. Det er vigtigt, at børnene er med til begravelsen og ved, hvor far/mor er. Det kan mindske fantasierne.

Tiden efter

Begravelsen/bisættelsen

Inddrag børnene i de praktiske gøremål som valg af kiste, møde med bedemand, valg af blomster og sange til begravelsen og gaver i kisten.

Sørg for at børnenes skole og kammerater orienteres, og tal med børnene, om der er nogen, de ønsker skal med til begravelsen. Nogle børn inviterer en eller to af deres venner med til begravelsen. På den måde får de lavet deres eget rum midt i et ritual, som de så lettere kan gå ind og ud af. Og der vil bagefter være nogen venner at dele oplevelsen med, som også selv har været der.

Nogle større børn kan have glæde af at få tildelt en rolle ved begravelsen, som at bære kisten, servere kaffen, holde tale, vise billeder af afdøde.

At mindes

Det er vigtigt at tale om den døde og om gode minder, da det kan hjælpe én med at have den døde forælder med sig på en god måde. Det kan være svært. Især kan man lige efter føle sig meget polariseret – der kan enten være tusinde følelser, eller man kan føle sig helt tom. Det kan betyde, at man kan komme til at føle sig forkert, men det er naturlig sorgproces, hvad enten man har stærke eller meget få følelser. Det kan stå på i uger til måneder efter, og man kan i perioder være meget ramt og overvældet eller helt opleve et fravær af følelser, eller det kan svinge, og man kan føle sig meget ustabil.

Syv ud af ti børn og unge kommer godt igennem sorgen med støtte fra deres familie og netværk. Resten kan få brug for kortere eller længerevarende psykologhjælp for at få et hverdagsliv til at fungere godt igen.

Vi er ikke trænede til at tale om døden, og børn og unge kan opleve, at det er svært for andre at forholde sig til, at de har mistet en forælder. Nogle kan blive tavse eller forlegne, der kan opstå akavet tavshed, eller børn kan opleve at blive mødt med ufølsomme kommentarer.

Børn og unge har derfor brug for, at man i familien øver sig i at tale om det, der er sket. Om de tanker og følelser man har i sorgen og om gode minder med den forælder, man har mistet.

 Læs vores råd til unge om, hvordan man kan mindes den, man har mistet.

FEEDBACK

Vi vil være meget taknemmelige for at høre om dit udbytte af film og informationer til forældre ved sygdom i familien. Følg linket herunder for at besvare de i alt syv spørgsmål.

Gå til spørgeskemaet