Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Hvem skal arve dig?

Ingen skal opleve det samme som mig!

December 2015

Jonny er 51 år og har for nylig oprettet et testamente. I sit testamente har han valgt at betænke Børn, Unge & Sorg. Her fortæller han hvorfor!
jonny sorthvid
”Ingen skal opleve det, jeg har oplevet. Alle børn, unge og familier skal vide, at der er hjælp at hente, når det værst tænkelige sker”. Det siger Jonny, der igennem årene har mistet både far, mor og eneste bror og som ved hvad der kan ske, hvis problemer ties ihjel.  

Jonny selv har klaret sig godt i livet. Alt taget i betragtning. At han i de unge dage aldrig blev optaget på drømmeuddannelsen til EDB-assistent – eller fik en uddannelse i det hele taget – har ikke været en hindring for ham. Jonny er loyal, arbejdsom, positiv og siger aldrig nej til en opgave, så han har været en skattet medarbejder på sine arbejdspladser – i mange år hos gulvfirmaet Junckers og de seneste 14 år hos kosmetikfirmaet Lóreal.

Fars død kom som et chok
Men historien starter et helt andet sted. Nemlig i Mørkøv i starten af 1970erne. Her ligner Jonnys familie en helt almindelig familie med mor, far, lillebror Ole og storebror Jonny.  Jonnys mor, Therecie, har det dog ikke godt. Hun trives ikke i Mørkøv, hvor de bor og hvor Jonnys far, Poul, bygger et nyt hus til familien. Therecie er født og opvokset i Grønland og har ingen omgangskreds i Mørkøv. Allerede på det tidspunkt drikker hun for meget.   

Da Jonny er ti år og den yngre bror Ole er syv år, bliver familien for alvor bragt ud af kurs. Ikke mindst børnenes tilværelse, livsbane og skæbne. Jonnys far dør i 1974 i en arbejdsulykke. Det gør han på en arbejdsplads og i en tid, hvor sikkerheden ikke blev prioriteret så højt som i dag.

”Politiet kom og fortalte, hvad der var sket. Det kom som et chok. Et chok, der var så stort, at jeg fra den dag af – og fortsat i dag – intet husker om min far og om mit liv inden ulykken. Jeg ved lidt om min barndom, men det er kun fordi, jeg har set billeder” siger Jonny, der udover chokket oplevede en enorm ensomhed og tavshed omkring farens dødsfald.

”Ingen i familien ville tale om det. Hverken min mor, mine bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Tiden efter min fars død blev håndteret meget forskelligt af min mor, min bror og jeg selv. Det eneste, vi havde til fælles var tavsheden og vi hverken søgte eller fik hjælp” siger Jonny, der mener, at det var tavsheden og den manglende hjælp, der gjorde, at farens dødsfald fik så store konsekvenser for familien, som det var tilfældet.  

Læs mere om, hvordan du kan støtte Børn, Unge & Sorg med et testamente. Vi betaler omkostningerne. Dit bidrag rækker langt.

Kom på julemærkehjem
Allerede et år efter dødsfaldet, får Therecie en ny kæreste. Sammen dyrker hun og kæresten en stor interesse for brevduer og andre dyr, der giver dem en omgangskreds. Therecies alkoholforbrug er dog ikke aftaget. Tværtimod. Og kæresten – der hurtigt får status af stedfar – begynder at være fysisk afstraffende, når børnene gør noget forkert. Han slår oftere og oftere både lille- og storebror.

”Efter noget tid slog han så ofte, at mine skrammer og blå mærker var meget tydelige for omverdenen. Det endte derfor med, at kommunen greb ind. Jeg var på det tidspunkt slemt medtaget og måtte indlægges i to måneder på hospitalet og derefter flyttes til et Julemærkehjem i Hobro for at komme væk fra familien. Jeg boede der i 3 måneder og det er det bedste, der nogensinde er sket for mig!” siger Jonny om tiden i Hobro, hvor han oplevede at kunne være sig selv og hvor han livede op. Han var 12 år.

Søgte tilflugt i sporten
Da Jonny rykker tilbage i familien er den fysiske afstraffelse ikke længere så udtalt. Stedfaren frygter kommunens indblanding. Børnene er sociale og leger med børnene i nabolaget. Men Jonny har brug for endnu mere afstand til familien og finder en vej væk i sporten.  

”På Julemærkehjemmet begyndte jeg at spille fodbold. Og jeg opdagede, at sporten gav mig noget godt. I mine teenageår fyldte sport derfor alt i mit liv. Jeg var til sport 4-5 dage om ugen. Både fordi sporten gav mig energi og selvtillid – men også fordi det var en måde at være væk hjemmefra på” siger Jonny. 

Dén strategi delte han desværre ikke med sin lillebror. Selv om familien får lidt hjælp af kommunen i form af årlige sommerferier for børnene i Havnsø og i perioder aflastning til Therecia, så er der noget, der går skævt i Oles liv. Allerede som 14-15-årig flytter han på ungdomspensionat.

”Min bror og jeg var som nat og dag. Ole kom i dårligt selskab og de hårde stoffer fyldte meget i hans liv allerede da han var helt ung. Han fik et meget dårligt liv og vi har stort set ikke haft kontakt i voksenlivet.  Han tog livet af sig selv, da han var i midten af fyrrerne. Jeg tror, hans liv ville have set anderledes ude, hvis vi havde talt åbent om fars død i vores familie og hvis vi havde fået hjælp, som man i dag kan få hjælp hos fx Børn, Unge & Sorg” siger Jonny og lægger ikke skjul på, at det i høj grad er brorens skæbne, der er årsagen til, at han via sit testamente ønsker at forbedre hjælpen til andre børn og unge, der mister.  

Fast bidragyder? Støt med et engangsbeløb? Opret et testamente? Der er mange måder at give børn og unge i sorg et nyt liv. Læs mere her. 

Ensomheden fylder
Det betyder ikke, at Jonnys eget liv er en dans på roser. Hans tilværelse har været præget af ensomhed og han har ikke selv stiftet familie. Han har tidligere haft en kæreste og 3 papbørn – et forhold, der var en stor støtte for Jonny, da morens massive alkoholmisbrug invaliderer hende liv, ødelægger hendes krop og til sidst tager livet af hende, da hun er 62 år. Det sker i 2004.  

Men nu er Jonny single igen. På 7. år. Han lægger ikke skjul på, at livet har været svært. Han har kompenseret for ensomheden ved at tage meget overarbejde og aldrig holde ferie. Og trøstespisning er det også blevet til i perioder. Men i efteråret 2015 tog han en beslutning om at lægge livet om. Og igen er det sporten, der leverer løsningen.

”Selv om jeg altid har trænet, så har både trøstespisning og fadøl sat sig på sidebenene. Jeg har derfor sat mig et mål om at tabe 23 kg og er godt på vej til at nå mit mål. Jeg følger et træningsprogram, cykler meget og er også begyndt at spise sundt. Jeg har også bestilt en cykelferie til Nice i foråret, hvor jeg skal ud og køre i bjergene. Jeg har brug for at have et konkret mål med min træning og cykelferien kan også være en måde at møde nye mennesker på. Og jeg har med vilje lagt turen på min fødselsdag. Den bryder jeg mig ikke om at fejre” slutter Jonny.

Børn, Unge & Sorg arbejder for, at sygdom og sorg ikke ødelægger livet. Læs mere om vores arbejde her.