Studentermedhjælp søges: Er fundraising og digital kommunikation lige noget for dig?

Ansøgningsfrist: 7. marts 2021

I Det Nationale Sorgcenter søger vi en studentermedhjælper til vores afdeling ’Kommunikation, Public Affairs og Indsamling’ i København.

Om stillingen

Vi søger netop nu en studentermedhjælper, der hovedsageligt skal arbejde med at understøtte vores fundraisingaktiviteter og digitale kommunikation. Dine arbejdsopgaver vil derfor relatere til at:

Understøtte fundraising
– du skal bidrage til ansøgninger, indsamlinger og partnerskaber ift. private støtter, erhvervsliv og private fonde mv.

Understøtte digital kommunikation og kampagner
– du skal opdatere og producere nyt indhold til web og sociale medier – og kunne analysere data mv.

Understøtte administration og projektkoordinering
– du skal bidrage til researchopgaver og løse administrative og praktiske ad hoc-opgaver relateret til projekter.

Vi tilbyder:

  • Et ambitiøst arbejdsmiljø med højt til loftet, masser af gå-på-mod, store drømme og muligheden for at gøre en konkret forskel.
  • Studierelevante opgaver.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt med fundraising og kommunikation. 
  • En arbejdsplads i unikke lokaler lige ved Gråbrødre Torv i København.

Der er tale om en stilling på 8 timer pr. uge fordelt på 1-2 dage. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til dit skema og til arbejdsopgaverne.

Du er:

  • Struktureret
  • Selvkørende
  • Stærk i skriftlig og mundtlig formidling
  • God til at samarbejde.

Dine kvalifikationer:

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – enten på CBS eller universitet.
  • Du har lyst til at indgå i et dedikeret team og tage et ansvar i den daglige opgaveløsning.

Yderligere information og kontakt:

  • Tiltrædelse snarest muligt. Deadline for ansøgning er den 7. marts 2021.
  • Ansøgning med kort personlig motivation og CV sendes via nedenstående formular.

Hvis du ønsker yderligere informationer og/eller har spørgsmål til dette stillingsopslag, er du velkommen til at kontakte Public Affairs- & Indsamlingschef Michael Gatten på mg@sorgcenter.dk eller på tlf. 29 790 562. 

Ansøg om stilling

Udfyld formularen herunder for at ansøge om denne stilling.
  • Slip fil her eller
    Tilladte filtyper: pdf.
    Upload ansøgning samt CV
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Om Det Nationale Sorgcenter || Børn, Unge & Sorg

Det Nationale Sorgcenter er et behandlings-, videns- og kompetencecenter, som blev etableret i 2017 og bygger på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaringer og succes. Missionen er at arbejde for, at sorg ikke ødelægger livet.

Vi hjælper hvert år mere end 2.000 børn og unge, når alvorlig sygdom eller død rammer nærmeste familie. Vi har ambitioner om, at vores indsats resulterer i en endnu mere effektiv sorgbehandling af børn og unge, men også til en bredere del af befolkningen, herunder efterladte voksne, da vi har evidens for, at vores arbejde ikke alene hjælper den enkelte, men også har en stor samfundsmæssig værdi.

I 2019 påbegyndte vi også behandling af ældre med komplicerede sorgreaktioner.

Vi har afdelinger i København, Aarhus, Odense og Helsingør, hvor vi også har tilknyttet frivillige.

Vi indsamler, systematiserer og forankrer viden om komplicerede sorgreaktioner og arbejder desuden med at styrke og koordinere forskningen i evidensbaserede behandlingsmetoder og med at koble ny viden sammen med praktiske erfaringer.

Vi modtager midler fra Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Frederiksberg Kommune, fonde, bidrag fra private og virksomheder.

Læs mere på www.sorgcenter.dk.