Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Komplicerede sorgreaktioner hos ældre

  • Sorgcenter
  • > Komplicerede sorgreaktioner hos ældre

Komplicerede sorgreaktioner hos ældre

Middellevetiden for danske mænd er omkring 78,5 år og for kvinder 82,7 år (Danmarks Statistik). De fleste danskere oplever dermed at miste en ægtefælle, efter at de er fyldt 65 år.

Ældre efterladte mødes ofte af bemærkninger, som ”han/hun blev også gammel”, ”I fik jo mange år sammen”, og ”nu har han/hun endelig fred”. Disse bemærkninger er ladet med en antagelse af, at sorgen er lettere at bære, når blot den efterladte (og den afdøde) har levet længe nok og kan kategoriseres som ”ældre”.

Men det er en myte, at ældre har nemmere ved at håndtere sorgen. Tværtimod viser studier, at nogle ældre stadig lider af tabsrelaterede problemer, fx søvnproblemer, dårligt humør og funktionsnedsættelse, i 18 måneder efter tabet (Prigerson et al., 1995).

I og med at størstedelen af ældre oplever tab af ægtefælle/partner, og der dermed findes mest litteratur om tab hos ældre enker og enkemænd, vil nærværende beskrivelse af sorg hos ældre tage udgangspunkt i sorg relateret til tab af ægtefælle/partner. Det er dog meget sandsynligt, at sorgreaktioner hos ældre, som har mistet et barn eller anden nærtstående person, ligner dem hos ældre, som har mistet en partner.

At miste en partner kan være en dramatisk livsændring for ældre. At blive enke/enkemand som ældre kan være svært, især fordi den efterladte person med stor sandsynlighed samtidig med tabet gennemgår aldersbetingede ændringer; det kan være dårligere helbred, funktionsnedsættelse, fratagelse af kørekort og tab af venner/bekendte.

For ældre kan basale dagligdags gøremål og rutiner være svære efter tabet af ægtefælle; rengøring tager længere tid, bekymringer opstår omkring økonomi og at holde hus bliver svært. Især måltider og sengetider kan være hårde, idet den efterladte konfronteres med, at han/hun er alene.

Komplicerede sorgreaktioner hos ældre
Hvert år mister flere tusind ældre danskere deres ægtefælle. I år 2017 var der 14.839 danskere over 65 år der mistede deres ægtefælle (særkørsel Danmarks Statistik, 2018). Forskning viser, at omkring 10-15% udvikler komplicerede sorgreaktioner efter et dødsfald af en nærtstående person (Bonanno et al., 2008). Dette betyder at for de ældre enker og enkemænd, der mistede deres ægtefælle i 2017, vil der være 1.484-2.226 der bliver så syge af deres sorg, at de ikke er i stand til at leve som tidligere.

Faktorer som uventet dødsfald, forhold til den afdøde, mangel på støtte efter dødsfaldet og anerkendelse af tabet kan have betydning for, om den ældre udvikler en kompliceret sorgreaktion (Newson, 2011; Schum, 2005).  Ældre mennesker har sandsynligvis oplevet flere tab og nogle ældre også perioder, hvor de mister flere af deres nærtstående til døden. For mange ældre kan tab af fx fjerne og nære venner og bekendte være med til at gøre dem mere ”robuste”, men hos nogle ældre kan de mange tab også være en årsag til, at sorgen bliver kompliceret.

Selvom risikoen for at dø stiger med alderen, kan et pludseligt dødsfald komme som et chok for den efterladte, og give ham/hende en følelse af, at dødsfaldet ikke er virkeligt. Ligesom pludseligt dødsfald udgør risiko for komplicerede sorgreaktioner, så øger længerevarende sygdomsperiode op til dødsfaldet også en risiko. Hvis den efterladte har været omsorgsperson for den afdøde, er det ikke usandsynligt, at vedkommende har haft dårligere helbred eller depressive symptomer længe før dødsfaldet. I flere tilfælde vil disse symptomer aftage efter tabet, da selve omsorgsopgaven ikke længere er der, men hos nogle ældre forværres disse symptomer.

En kompliceret sorgreaktion kan komme til udtryk ved tabs-relateret depression, posttraumatisk stress (PTSD), angst og vedvarende sorglidelse. Se mere om komplicerede sorgreaktioner her.

Studier viser, at selvmordsadfærd er høj hos ældre mennesker, hvor sorgen er kompliceret, og de er dermed i risiko for at dø ved egen hånd (Szanto et al., 1997).

Selvom dødeligheden stiger med alderdommen, og ældre er mere udsatte for at miste, har der ikke været relativ stor interesse for ældres sorg i forskningsverdenen, og selvom begrebet ”komplicerede sorgreaktioner” velvidende findes blandt ældre, er der få studier, som beskriver hyppigheden af de komplicerede sorgreaktioner hos den ældre befolkning.

Depression:
Tab af ægtefælle udgør en stor risiko for udvikling af både moderat og svær depression hos ældre (Sikorski et al., 2014). En undersøgelse sammenlignede depressionssymptomer hos ældre, som enten mistede deres partner pludseligt eller havde været omsorgsgiver for partneren op til dødsfaldet. Målingerne blev bl.a. lavet 6 og 18 måneder efter tabet. Resultatet af denne undersøgelse viser, at depressionssymptomerne blev reduceret eller forblev stabile hos de ældre, som havde været omsorgsgiver, men blev værre hos de ældre, som mistede deres partner pludseligt (Burton, Haley og Small, 2007).

PTSD:
Til trods for at vi ved, at der er mulighed for at udvikle PTSD, når sorgforløbet ikke forløber normalt, ved vi for lidt om hyppigheden af sygdommen hos ældre efterladte. Der findes dog et dansk studie som beskriver hyppigheden af PTSD-symptomer hos ældre enker/enkemænd. Resultater herfra viser, at 16% af enker/enkemænd opfyldte symptomkriterierne for PTSD to måneder efter partners dødsfald (O´Connor, 2010).  

Vedvarende sorglidelse:
En meta-analyse af forekomsten af vedvarende sorglidelse blandt voksne viser, at 10% af voksne udvikler vedvarende sorglidelse efter dødsfald af en nærtstående person (Lundorff et al., 2017). Samme analyse indikerer at forekomsten af vedvarende sorglidelse er højere blandt ældre.

Ott et al (2007) undersøgte sorg hos ældre. Hun bruger begrebet ”kronisk sorg”, og sit studie screenede hun for symptomer som favner lidt breder om men inkluderer også vedvarende sorglidelsessymptomer. Hendes resultat viser, at 17% af ældre havde symptomer som opfylder kriterierne for kronisk sorg (Ott et al., 2007). Et andet studie beskriver at forekomst af vedvarende sorglidelse er højere hos 75-85 årige (Newson et al., 2011), hvilket kan indikere, at det er især de ældre ældre som har svært ved at håndtere tabet. I et studie af behandling af vedvarende sorglidelses symptomer hos 151 ældre, opfyldte over 45,7% af deltagerne også kriterierne for svær depression, 24,5% kriterierne for angst og 15,2% PTSD kriterierne (Shear et al., 2014), hvilket indikerer at der i høj grad er komorbiditet af komplicerede sorgreaktioners undergrupper.

Behandling:
Endnu findes der få studier, som beskriver behandling for komplicerede sorgreaktioner hos ældre og effekten heraf.

Shear et al. (2014) har lavet et studie, hvor hun sammenligner en metode, som er udviklet til behandling af en sorgspecifik lidelse, som hun kalder ”complicated grief” (CGT) med interpersonel psykoterapi (IPT) hos ældre efterladte med patologisk sorg. Resultatet af undersøgelsen viser, at de ældre, som modtog CGT, fik det markant bedre end de ældre, som modtog IPT. Derudover havde CGT effekt på reduktion af depressions-, angst- og PDST-symptomer.

Et andet studie udviklede ovenstående metode til gruppebehandling og sammenlignede den med almindelig sorggruppestøtte. Ældre efterladte med en sorgspecifik lidelse (”complicated grief”) blev fordelt i to gruppen, som modtog hhv. CGT gruppeterapi og almindelig sorggruppebehandling. De ældre efterladte som modtog CGT gruppeterapi udviste bedre behandlingseffekt end den anden gruppe (Supanio og Luptak, 2013). Desuden havde behandlingen en effekt på reduktion af depressions- og angstsymptomer.

Begge studier viser, at en sorgspecifik lidelse hos ældre behandles bedst af en behandling, som er udviklet ud fra viden om og fokuserer på sorglidelsen. Derudover ser det ud til at behandlingen også har en positiv effekt på symptomer på andre former af komplicerede sorgreaktioner.

I et pilotstudie, foretaget her i Danmark, undersøgte en gruppe forskere effekten af mindfulness baseret kognitiv terapi på komplicerede sorgreaktioner. Deres resultater indikerer at mindfulnessbaseret kognitiv terapi har god effekt på, især, de depressive symptomer hos de ældre efterladte med komplicerede sorgreaktioner (O`Connor, Piet og Hougaard, 2013).

Læs mere om komplicerede sorgreaktioner:

Referencer:

Bonanno, G.A., Boerner, K., & Worthman, C.B. (2008). Trajctories of Grieving. In Stroebe, M.S., Hansson, R.O., Schut, H. & Stroebe, W. (Eds.). Handbook of bereavement research and practice. Advances in theory and intervention (s.287-308), Washington DC: American Psychological Association

Burton, A. M., Haley, W. E. og Small, B. J. (2007). Bereavement after caregiving or unexpected death: Effects on elderly spouses. Aging & Mental Health, 10:3, 319-326. DOI: 10.1080/13607860500410045

Guldin, M. (2016). Tab og sorg. En grundbog for professionelle. København: Hans Reitzels Forlag.

Lundorff, M.  et al. (2017). Prevalence of prolonged grief disorder in adult bereavement: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders, 212, 138-149

Mogensen, J. R. og Engelbrekt, P. (2013). At forstå sorg. Teoretiske og praktiske perspektiver.

Newson, R. S. et al. (2011). The prevalence and characteristics of complicated grief in older adults. Journal of Affective Disorders, 132.

O’Connor, M (2010) PTSD in older bereaved people, Aging & Mental Health, 14:6, 670-678, DOI: 10.1080/13607860903311725

O’Connor, M., Piet, J., & Hougaard, E. (2013). The effect of mindfulness-based

cognitive therapy on depression in elderly bereaved people with loss related distress: a

controlled pilot study. Mindfulness. Published online. DOI 10.1007/s12671-013-0194-x

Ott, C. H. et al. (2007). Spousal bereavement in older adults. Common, resilient, and chronic grief with defining characteristics, The Journal of Nervous and Mental Disease, 195(4).

Prigerson, H. G et al. (1995). Inventory of complicated grief: A Scale to measure maladaptive symptoms of loss. Psychiatric Research, 59, 65-79

Schum, J. L., Lyness, J. M. og King, D. A. (2005). Bereavement in late life: Risk factors for complicated bereavement. Geriatrics, 60(4), 18-24

Shear, M. K. et al. (2014). Treatment of complicated grief in the elderly persons. A randomized triel. JAMA psychiatry, 71(11), 1187-1295

Sikorski et al. (2014). The role of spousal loss in the development of depressive symptoms in the elderly – Implication for diagnostic systems. Journal of Affective Disorders, 161, 97-103

Szanto et al. (1997). Suicidal ideation in elderly bereaved: The role of complicated grief. Suicide & Life- Threatening Behavior, 27, 2