Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Komplicerede sorgreaktioner hos børn og unge

  • Sorgcenter
  • > Komplicerede sorgreaktioner hos børn og unge

Komplicerede sorgreaktioner hos børn og unge

Børn og unge som har oplevet et dødsfald af en nærtstående person (for eksempel en forælder eller søskende) udviser ofte et sorg reaktionsmønster som ligner det hos voksne. Tiden lige efter dødsfaldet er ofte meget vanskelig, hvor en række følelsesmæssige, adfærdsmæssige, og fysiske reaktioner kan komme til udtryk. Den efterladte længes efter personen som døde og kan have svært at forstå og acceptere at han/hun er død. Dødsfaldet kan give anledning til følelser af at livet er meningsløst og uretfærdigt. Med tiden, ved hjælp af barnets egne ressourcer og med støtte fra omgivelserne, kommer de fleste børn og unge igennem den første svære tid. En ny hverdag opnås, hvor den efterladte igen kan fungere, være glad og fortsætte i livet. Den afdøde har fået ”en ny plads” i den efterladtes liv, som gør det muligt at bibeholde en forbindelse og føle at afdøde stadig spiller en rolle i livet.  

Når børn og unge mister, er der nogle unikke faktorer som spiller ind. For eksempel, alt efter hvor gamle de er, varierer børn og unges reaktioner, forståelse af døden, ressourcer og behov. Det kan være svært for dem at forstå og udtrykke deres følelser, og de har måske endnu ikke udviklet effektive måder at håndtere svære situationer på. Deres familienetværk, som de er afhængige af, er svækket og måske ikke stand til at yde optimal støtte. Venner og det sociale netværk ved ikke altid hvordan de kan hjælpe, og barnet kan komme til at føle sig alene og anderledes. Oplevelsen af at have mistet et vigtig person, og af at føle sig anderledes og alene, kan få betydning for barnets videre udvikling, identitet, og tilknytning til andre.

Omfanget at komplicerede sorgreaktioner hos børn og unge
På trods af de store belastninger der ofte følger med at miste en nærtstående person, lærer langt de fleste børn og unge at leve med sorgen som en naturlig del af livet. De formår at integrere tabet i deres liv og forholde sig til det på en sådan måde, at det ikke ødelægger deres liv.  Cirka 10% af børn og unge får derimod et mere langvarigt og kompliceret sorgforløb (Melham, et al., 2011). En kompliceret sorgreaktion kan komme til udtryk ved tabs-relateret depression, symptomer på posttraumatisk stress, vedvarende sorglidelse og angst (Melhem, et al 2004, Spuij, et al, 2012). Børn og unge, der har mistet en forælder eller søskende, har også øget risiko for at udvikle problemer med alkohol og stofmisbrug (Hamdan, et al., 2013), somatiske sygdomme og tidlig død (Li, et al. 2014), risikoadfærd (Hamdan, et al, 2013) og kriminalitet (Knudsen, 2017). Disse adfærds- og somatiske reaktioner kan være udtryk for, eller en del af, et kompliceret sorgmønster.

Der er på nuværende tidspunkt ikke en klar forståelse af, hvilke børn og unge der er mere tilbøjelig til at udvikle komplicerede sorgreaktioner end andre. Der er dog noget som tyder på, at de børn og unge som har haft emotionelle problemer før dødsfaldet, i højere grad udvikler yderligere emotionelle problemer efter dødsfaldet (Stikkelbroek, et al. 2016). Kaplow, Howell, & Layne (2014) fandt at børn og teenagers, som havde mistet en forældre efter et længere sygdomsforløb, var i højere risiko for at udvikle kompliceret sorg (og symptomer på post traumatisk stress) end børn som havde mistet deres forælder pludseligt, mens andre studier har vist det modsatte (for eksempel Melham, et al., 2008).  Howell et al (2014) underøgte, om der var faktorer, som kunne have en forbyggende virkning. De fandt, at de børn som klarede sig mest effektivt gennem sorgforløbet var mindre tilbøjelig til at bruge undgåelse som en måde at takle sorgen på, viste generelt bedre evne til at takle problemer, var mere religiøse, og modtog flere positive tilbagemelderinger og mere forståelse fra den tilbageblivende forælder. Der er brug for flere videnskabelige studier omkring risiko- og beskyttende faktorer for børn og unges udvikling af kompliceret sorg. På langt sigt kunne det sandsynligvis medvirke til tidlig intervention og måske endda forebyggelse af kompliceret sorg.

Behandling af komplicerede sorgreaktioner hos børn og unge
Forskning på børn- og unge-området med hensyn til komplicerede sorgreaktioner, har fulgt udviklingen på voksenområdet.  Flere forskningsgrupper har igennem en lang årrække arbejdet på videnskabeligt at beskrive forskellen mellem naturlig og kompliceret sorg og udvikle diagnostiske kriterier for voksne. Det har medvirket til, at diagnosen Vedvarende Sorglidelse er kommet på bane og bliver en officiel international anerkendt diagnose i 2018. Hvorimod denne diagnose i første omgang kun vil gælde for voksne, er der i stigende grad evidens for at en lignende sorglidelse også findes hos børn og unge (for eksempel, Spuij, et al. 2012). Det har bidraget til en øget indsats med henblik på at udvikle effektive behandlingstilbud til disse børn og unge, i både internationalt og dansk regi. Der er flere lovende tiltag. En amerikansk gruppe, ledet af Irwin Sandler, har udviklet et gruppe terapiforløb (Family Bereavement Program; Ayers, et al., 2013-2014; Sandler et al, 2010), for efterladte børn og deres forælder. Behandlingen fokuserer på, 1.) hvordan de efterladte forældre håndterer deres egen sorg og samtidig støtter deres børn, og 2.) at give børnene ressourcer og redskaber til at håndtere deres sorg. I Holland, har Mariken Spuij og kollegaer udarbejdet et individuelt terapiforløb (Grief-Help; Spuij, Prinzie, Dekovic, van den Bout, & Boelen, 2013; Spuij, van Londen-Huiberts, & Boelen, 2013), som er baseret på en kognitiv-adfærdstearpi model. Behandlingen går ud på at hjælpe børnene acceptere tabet, ændre negative tankemønstre, og stoppe maladaptiv adfærd. Børnenes forældre bliver inddraget i forløbet, dels for at styrke forholdet til deres efterladte børn, og dels for at forældrene kan lære, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn. I Danmark har Børn, Unge & Sorg i mange år tilbudt behandling til børn og unge med komplicerede sorgreaktioner. Den teoretiske tilgang er eklektisk og er udviklet med henblik på opnå reduktion af sorgsymptomer, bedre psykisk og fysisk velbefindende, bedre trivsel, et forstående og støttende familiemiljø, bedre evne til at håndtere sorgen, samt en positiv personlig udvikling. Behandlingen indeholder både individuelle samtaler og gruppeterapi.  Forældre modtager rådgivning og involveres i behandlingen af de yngste aldersgrupper. Terapeutisk brevskrivning er et centralt element i grupperne for de ældste børn og unge. Børn, Unge & Sorg er for tiden i gang med et større projekt med henblik på at undersøge evidensen for behandlingen. 

Menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser
Det er vigtigt at prioritere den videre forskning angående komplicerede sorgreaktioner. Som beskrevet ovenfor, er de menneskelige og personlige omkostninger ved at miste en nærtstående person høje. Den markante forringelse af de efterladtes fysiske og psykiske helbred kan også have en bredere samfundsmæssig omkostning. For børn og unge med komplicerede sorgreaktioner kan det være svært at begå sig i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i andre sociale sammenhænge. Langvarige problemer med koncentrationsbesvær, depression, posttraumatisk stress, somatiske lidelser, misbrug og kriminalitet kan spille en rolle. I et samfundsøkonomisk perspektiv, kan konsekvenserne af en kompliceret sorgreaktion derfor for eksempel medvirke til:

1) øgede sundhedsrelaterede udgifter
2) øgede uddannelsesmæssige omkostninger, for eksempel i form af behov for specialundervisning
3) uddannelsesafbrud og reduceret produktivitet, og derfor lavere selvforsørgelsesgrad og højere overførselsindkomster
4) omkostninger relateret til øget kriminalitet og foranstaltninger, og derudover
5) færre skatteindtægter fra beskæftigelse

I 2012 foretog Rambøll en cost-benefit-analyse for at estimere de samfundsmæssige besparelser forbundet med effektiv behandling af komplicerede sorgreaktioner, og fandt frem til, at for børn i alderen 0-17 år med komplicerede sorgreaktioner kan der spares ca. 236.000 kr pr barn i gennemsnit over deres levetid, og ca. 288.000 kr pr ung i alderen 18 – 28 år (Rambøll, 2012).  I Det Nationale Sorgcenter har vi til hensigt at bidrage til en øget forståelse af komplicerede sorgreaktioner, og hvordan berørte efterladte bedst hjælpes, med det formål at forhindre sorg i at ødelægge livet for de efterladte og ligeledes for at mindske den samfundsmæssige byrde.

Læs mere om komplicerede sorgreaktioner:


Referencer

Ayers, T., Volchik, S., Sandler, I., Twohey, J., Weyer, J., Padgett-Jones, S., Weiss, L., Cole, E., & Kriege, G. (2013-2014). The Family Bereavement Program: description of theory-based prevention program for parentally-bereaved children and adolescents. Omega, 68(4), 293-314.

Hamdan, S., Maxariegos, D., Melham, N., Porta, G., Payne, M., Brent, D. (2012). Effect of parental bereavement on health risk behaviors in youths. Achieves of Pediatric and Adolescent medicine, 166(3), 216-223.

Hamdan, S., Melhem, N., Porta, G., Myung, D., Song, S., & Brent, D. (2013). Alcohol and substance abuse in parentally bereaved youth. Journal of Clinical Psychiatry, 74(8): 828-833.

Howell, K., Shapiro, D., Layne, C., & Kaplow, J., (2015). Individual and psychosocial mechanism of adaptive functioning in parentally bereaved children. Death Studies, 39(5);296-306.

Li, J., Vestergaard, M., Cnattingius, S., Gissler, M., Bech, BH, Obel, C., & Olsen, J. (2014). Mortality after parental death in childhood: A nationwide cohort study from three Nordic countries.  PLOS Medicine, 11(7), 1-13

Kaplow, J., Howell, K., & Layne, C. (2014) Do circumstance of the death matter? Identifying socieoenviornmental risks for grief-related psychopathology in bereaved youth. Journal of Traumatic Stress. 27:42-49.

Knudsen, L. (2017). Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder I barndommen eller ungdommen.  Notatet er bestilt og finansieret af organisationen Børn, Unge & Sorg. https://sorgcenter.dk/wp-content/uploads/2017/04/Notat-om-kriminalitet-og-tab-SFI-BUS-final.pdf

Melhem, N., Day, N., Shear, M., Day, R., Reynolds, C., & Brent, D. (2004). Traumatic grief among adolescents exposed to a peer’s suicide. American Journal of Psychiatry, 161: 1411-1416.

Melhem, N., Porta., G., Shamseddeen, W., Walker, P., & M., Bret, D. (2011). Grief in children and adolescents bereaved by sudden parental death. Archieves of General Psychiatry., 68(9); 911-919.

Melhem, N., Walker, M., Moritz, G., & Brent, D. (2008). Antecedents and sequelae of sudden parental death in offspring and surviving caregivers. Achieves of Pediatric and Adolescent medicine, 162(3),403-410 .

Rambøll (2012). Cost-benefit-analyse: Børn, Unge & Sorg. https://sorgcenter.dk/wp-content/uploads/2015/04/Rapport_cost_benefit_analyse_ramb–ll_b–rn_unge__sorg.pdf

Sandler, I., Ma, Y., Tein, J., Ayers, T., Wolchik, S., Kennedy, C., & Millsap, R. (2010). Long-term effects of the Family Bereavement Program om multiple indicators of grief in parentally bereaved children and adolescents.  Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78(2), 131-143.

Spuij, M., Prinzie, P., Dekovic, M., van den Bout, J., Boelen, P. (2013). The effectiveness of Grief-Help, a cognitive behavioral treatment protocol for a randomized controlled trial. Trials, 14: 395. http://www.trialsjournal.com/content/14/1/395

Spuij, M., Reitz, E., Prinzie, P., Stikkelbroek, Y., de Roos, C., & Boelen, P. (2012). Distinctiveness of symptoms of prolonged grief, depression, and post-traumatic stress in bereaved children and adolescents, European Child and Adolescent Psychiatry, 21:673-679.

Spuij, M., van Londen-Huiberts, A., & Boelen, P. (2013). Cognitive-Behavioral Therapy for prolonged grief in children: Feasibility and multiple baseline study. Cognitive and Behavioral Practice, 20: 349-361.

Stikkelbroek, Y., Bodden, D., Reitz, E., Vollebergh, W., & van Baar, A. (2016). Mental health of adolescents before and after the death of a parent or sibling. European Child and Adolescent Psychiatry, 25:49-59.