Død-spændende

Død-spændende

Livet store spørgsmål om liv og død har altid fyldt meget i medierne og kunsten. Selv om livstruende sygdom, død, livsfarlige ekspeditioner, ulykker, katastrofer, kriminalitet, vold og drab kan medføre skræmmende og frygsomme tanker, så er der også noget ved døden, der drager og tiltrækker os.  

Hvorfor er døden fascinerende? 

Døden har en prominent placering i mange kultur- og medieprodukter. Det ‘farlige’ og ‘uhyggelige’, hvor døden er tydelig eller lurer i baggrunden, fylder meget i både nyheder, bøger og film.   

Hjerneforskere har fundet ud af, at gys og smerte er tæt forbundet med nydelse. Men der er stor forskel på at føle gys og gru på afstand, altså i en film eller en bog fx, og så opleve det i virkeligheden. Hvis man er alene hjemme i sit hus om natten og hører nogen bevæge sig ovenpå, så er det ikke et godt gys. Men hvis man ser det i en film, og ved, at det ikke er virkeligt, så kan man nyde gyset uden at skulle bekymre sig. 
DRK, 2017

Krimien giver et kontrolleret gys. I ret mange andre af livets forhold ved du jo ikke en skid, men det gør du her. Læseren ved, at han vil blive præsenteret for kaos, ondskab, ulykke og død, men at tingene til sidst vil være forklaret. Men det handler også om hvilket samfund man lever i. Lever man i et trygt samfund, så stiger behovet for ufarlig spænding. 
Euroman, 2018

Mange mennesker foretrækker negative frem for positive nyheder. Faktisk er det 26 procent mere sandsynligt, at en negativ historie bliver læst frem for en positiv. Samtidig er vi mennesker tilbøjelige til at fortælle andre om negative frem for positive nyheder. 
Politiken, 2017

Journalisterne laver negativ, dramaorienteret journalistik, der gengiver et billede af verden som syg. Derfor tror vi, at flere end nogensinde dør i naturkatastrofer og at kriminalitetsraten er stigende, selvom det modsatte er tilfældet. På verdensplan er kriminaliteten faldet, vi er blevet sundere, har højere IQ, der er færre drab, færre, der dør i krig, børnedødeligheden er reduceret, vi er sikrere og mere veluddannet, end vi nogensinde har været før.
Kommunikationsforum

Pressefolk ved, at kriminalitet – særligt den voldelige slags – fascinerer læsere, lyttere, seere og brugere. Længe før internettet lød det engelske mantra “if it bleeds, it leads”, hvilket betyder noget i retning af, at den mest blodige historie skal på forsiden. I vore dage vil det sige øverst på mediernes hjemmesider, gerne med et gult bånd, der fortæller om “breaking news”.
Fyens Amtsavis, 2018

Den mest indlysende årsag til krimiens popularitet er det høje tempo, overraskelserne og chokeffekterne. Men det er ikke hele forklaringen. Krimien inviterer til refleksion over eksistentielle temaer som livet og døden, forbrydelse og straf, skyld og uskyld osv. Et andet svar på, hvorfor vi læser krimier, er, at vi har behov for fortællinger om kaos og orden. Vi har behov for at læse om forbrydelser (kaos), der bliver opklaret (orden). På den måde bliver fiktionen et tilflugtssted fra verdens tumult.
Litteratursiden

True crime-genren har et fast jerngreb i både lyttere, seere og læsere på alle platforme. True crime dækker over »rigtige forbrydelser. Typisk handler det om mord, seriemord eller politimænds erindringer om efterforskning af mord. Det er den ultimative fortælling. Vi lever måske i en tryghedsboble, og det at blive konfronteret med det ultimative endeligt eller ondskab, som man også kan kalde det, fascinerer. Det, der kan gribe ind i en normaliseret tilværelse, fascinerer. Helt basalt.
Berlingske, 2018

Kan historier om døden gøre os klogere på livet?  

Døden fylder dog også i mange andre kulturprodukter, hvor sigtet er et andet. Nemlig at oplyse, at skabe reflektion, at bryde tabuer, at skabe samfunds- eller kulturdebat, at give trøst til mennesker i sorg eller at bearbejde egen sorg.

Jeg synes, det er vigtigt, at man tør møde børn i øjenhøjde og tage alvorligt, at børn bokser med de samme tanker og følelser, som voksne gør. Min erfaring med børn er, at man helst skal sige tingene, som de er. Børn er knivskarpe, og de forstår godt, når man pakker ting ind i vat. 
DR-forfatter om julekalender 2018: Theo og den magiske Talisman

De fleste danskere taler ikke om døden. Men når man taler med mennesker om deres ‘Bucket List’, så er det ikke så tungt, for så taler man både om døden og om livet. 
Le Gammeltoft om podcastserien ‘Bucket List’, hvor kendte danskere fortæller hvad de gerne vil nå inden de dør. 

Vi var i chok. Fuldstændig. Jeg følte, jeg var ude af mig selv, og sådan havde jeg aldrig haft det før. Det var sindssygt ubehagelig. Men jeg fattede ikke, hvad der skete med mig. Jeg følte, jeg aldrig kunne blive glad igen.
Carina Kamper mistede sin far og skrev bogen ‘Din store idiot’ om Alfred, der mister sin far. 

Vi hører ofte, at når folk mister, giver andres historier om deres tab dem håb om, at livet kan blive meningsfuldt igen. Men serien er for alle.Vi vil gerne have, at det bliver lettere for danskerne at tale med folk, der går gennem en stor krise.Vi skal jo alle sammen dø en dag, så hvorfor ikke starte med at tale om det noget før. 
Pernille har mistet sin bror. Julie har mistet sin mor. Sammen har de lavet podcast-serien ‘Jeg plejede at tro på for evigt’.

Med pladen til Nicolai, var der noget, jeg kunne gøre. Jeg kunne skrive, og det blev en måde for mig at gøre noget konkret i sorgen. Det var en måde at give sorgen en form, hvor jeg kunne gøre noget med den. Jeg kunne lægge sorgen ind i de her sange, så den ikke opslugte alt og mig.
Kira Skov om at bruge musikken til at bearbejde sorgen over tabet af sin mand

Min måde at overleve på har været ved at skrive bogen. Jeg føler, at den her bog er en kæmpe udrensning, der var nødvendig. Jeg tænkte, at det kunne hjælpe andre efterladte med en måde at tale om døden på, for man er fuldstændig hjælpeløs. Vi har jo ingen ritualer, ingenting. Hvor skal vi vende os hen, hvor skal vi finde et rum for vores sorg? Min måde at være sammen med Carl på var at skrive bogen.
Forfatter Naja Maria Aidt om tabet af sin søn i bogen ‘Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage.

Forslag til elevopgaver

Anmeldelse

Lav en anmeldelse af en bog, et musikstykke, en tv-serie, et teaterstykke, et eventyr, et digt, der handler om sygdom, død eller sorg.

Døden i kunsten

Lav et interview med en forfatter, musiker, filminstruktør eller skuespiller, der har beskæftiget sig med døden i sit arbejde.

Skriveterapi

Flere kunstnere og kulturpersonligheder har brugt deres arbejde til at udtrykke og bearbejde egne svære følelser om livets store spørgsmål, fx sorg og tab. Fx sanger Kira Skov, forfatter Naja Maria Aidt og sanger Søren Huss. Også mange ukendte danskere kaster sig over fx forfattergerningen for at formidle tilværelsens helt store følelser.

Lav et interview med fx en forfatter eller sanger, der har mistet og som bruger bogen, musikken mv til at formidle sorgen.

Den stakkels hovedperson

Mange populære klassikere for børn og unge har en person med en grum skæbne i hovedrollen. Et barn eller en ung, der har mistet sin familie eller er blevet forladt og derfor står hele alene med i livet, fx Brødrene Løvehjerte, forældreløse Annie, Harry Potter, Askepot mv. Men hvorfor har hovedpersonerne i mange populære bøger og film for børn haft døden inden på livet?

Lav et interview med en litteratur- eller film-ekspert.

Den populære krimi

Hvorfor er krimi så populær? Hvorfor kan vi ikke få nok af bestialske drab, når vi sidder i sofaen? Er vi fascinerede af døden og det grufulde?

Lav et interview med en krimiforfatter eller en psykolog.

Lav et interview med et forlag eller en boghandler om det stigende salg af bøger i krimigenren.

True crime

De seneste år er ‘true crime’ genren blevet populær. I ‘True crime’ genren ‘genåbnes’ sager om voldsomme kriminelle handlinger, som fortælles i dokumentarfilm- og serier og hvor man dykker dybt ned i forbrydelsen og i fx en morders psykologi og sætter gerninger og domme i et nyt lys.

Lav en anmeldelse af fx True Crime podcastserien Mørkeland (eller en anden) eller lav et interview med en ekspert eller en producent af True Crime.

Den 'gode' nyhedshistorie

Ulykker, (natur)katastrofer, terror og andre dramatiske begivenheder, der ofte resulterer i dødsfald fylder meget i nyhederne.

Vælg et nyhedsmedie og lav en anmeldelse eller analyse af typen af indslag over fx en uge. Hvor meget fylder indslag om ‘farlige’ begivenheder, hvor menneskers liv er i fare?

Er det en ’bedre historie’ at skrive om terrorangreb og ulykker end de gode nyheder?

Lav interview med medieekspert eller journalist.

Horror-underholdning i gamle dage

Bestialske drab i Collosseum i Rom, heksebrændinger, offentlige hængninger og henrettelser osv.

Lav et interview med en historiker om hvorfor offentlige henrettelser ofte har været et tilløbsstykke.