Døden i verden

Vi lever længere

I Danmark har levealderen ændret sig over tid. Den gennemsnitlige levealder er nu 79 år for mænd og 83 år for kvinder. For bare 50 år siden var livet noget kortere. Mænd blev i gennemsnit 70 år, mens kvinder blev 75 år. Og kigger vi rigtig langt tilbage til fx vikingetiden, så blev man sjældent mere end 35-40 år.

Levealderen i Danmark forventes at fortsætte sin stigning i fremtiden. Faktisk kan mere end halvdelen af de børn, som fødes i disse år, forvente at blive 105 år gamle, hvis udviklingen fortsætter.

Middellevetiden varierer meget fra land til land. Den højeste middellevetid finder vi i Japan og den laveste i Sierra Leone i Afrika. 

Døden er kommet for at blive

Selv om vi lever længere og længere, så er døden kommet for at blive.

I Danmark dør omkring 55.000 personer om året. Antallet af årlige dødsfald vil stige med over 20% over de næste 20 år på grund af den demografiske udvikling, der betyder, at vi har meget store årgange af ældre danskere.

Langt de fleste, der dør, er ældre eller gamle mennesker. Men der sker dødsfald i alle aldersgrupper.

Døden skal have en årsag

I Danmark er kræft den mest almindelige dødsårsag. 3 ud af 10 dødsfald i Danmark skyldes kræft. Derefter følger hjertesygdomme og på tredjepladsen sygdomme i åndedrætsorganerne.

I nyhederne hører vi tit om de dødsfald, der sker i forbindelse med ulykker eller vold. Ofte får de dramatiske dødsfald langt mere medieomtale end de dødsfald, der skyldes sygdom, selv om langt de fleste dør af sygdom. 

På verdensplan ser billedet noget anderledes ud. Her er en af de helt store dræbere smitsomme sygdomme, fx tuberkulose, kolera, malaria, lungebetændelse og gul feber. Også i Danmark har vi tidligere kæmpet med smitsomme sygdomme, som har været skyld i nogle af de største og værste sygdomsudbrud gennem tiden. 

Færre dør i krig og konflikt

Krig og konflikt er en anden årsag til, at antallet af dødsfald kan komme i bølger. I Anden Verdenskrig døde fx 50-80 mio. mennesker. 

I 2016 døde 102.000 personer som en direkte konsekvens af konflikter og krige i verden. De fleste kender eller har fx hørt om den grusomme borgerkrig i Syrien, der har kostet næsten en halv million menneskeliv.

Men nutidens opgørelser over tab af liv i krige og konflikter kan ikke måle sig med tidligere tiders bloddryppende epoker. Vi lever i den fredeligste periode i menneskehedens historie. 

Går vi tilbage til middelalderen eller urtiden, så var de også langt mere voldelige og bestialske end i dag. Siden mennesket for 10.000 år siden opfandt landbruget og begyndte at organisere sig i fastboende samfund, har udbredelsen af vold i verden været jævnt faldende. 

Hvem må slå ihjel?

På verdensplan er der i dag 23 lande, hvor man lovligt kan straffes med døden. Antallet af mennesker, der henrettes ved dødsstraf, er dog stærkt faldende. Fem lande; Kina, Iran, Saudi-Arabien, Vietnam og Irak – vurderes af Amnesty International at stå bag 80 procent af alle henrettelser. Danmark afskaffede dødsstraf i 1930.

Nogle gange ønsker mennesker selv at dø. Fx kan alvorlig fysisk eller psykisk sygdom og en manglende udsigt til, at livet bliver bedre, gøre livet så ubærligt, at man ikke har lyst til at leve. 600 danskere begår hvert år selvmord. 

I nogle tilfælde kan man være så svækket, at man ikke selv kan tage sit liv, eller måske ønsker man hjælp til at dø. Aktiv dødshjælp, hvor man er medvirkende til at et andet menneske dør (ved fx at give give en overdosis af et stærkt lægemiddel), er ulovlig i Danmark, men lovlig i fx Holland og Belgien. 

Den sidste rejse

Begravelsen er nødvendig, fordi man af helt praktiske årsager har brug for at skille sig af med de dødes lig. Men måden man begraver på, afspejler også, hvad man tænker om døden og det, der sker efter døden. Derfor varierer dødsritualer og begravelsestraditioner mellem lande, mellem religioner og over tid.

De fleste danskere tror, at de bliver til muld eller aske, når de dør. 

I gamle dage blev alle døde begravet i jorden i Danmark. I dag er det kun 2 ud af 10 døde, der bliver jordbegravet. Langt de fleste bliver brændt og asken puttet i en urne. Ligbrænding blev gjort lovlig for 125 år siden, bl.a. på grund af frygten for kolerasmitte fra de døde. I dag vælger mange at blive brændt af hensyn til de pårørende, der så ikke skal passe et gravsted efterfølgende.

De fleste i Danmark begraves efter folkekirkens traditioner, og 75 % er medlem af folkekirken. Men flere og flere – nu mere end 15 % – begraves borgerligt, dvs. uden kirke og præst. Der er ingen lovkrav til, hvordan eller hvor en borgerlig begravelse skal foregå. Selv om ceremonien er borgerlig, så kan man godt blive begravet på kirkegården.

 
Forslag til elevopgaver

Forebyggelse af dødsfald

Hvordan arbejder vi i Danmark for at forebygge dødsfald?

Vælg en dødsårsag, fx en sygdom, selvmord eller trafikulykker og lav et interview med en ekspert eller politiker.

Begravelsesformer

Hvordan udvikler begravelsesformerne sig i disse år?

Lav et interview med en bedemand eller præst.

Døden som forretning

Business-nyt: Hvordan går det med omsætningen i begravelsesbranchen?

Lav et interview med en bedemand eller med bedemændenes forening.

Digital arv

Hvad sker der med alle de spor, vi sætter os digitalt, når vi dør (profiler på sociale medier mv)?

Lav et interview med en ekspert eller en efterladt, der har skulle forholde sig til afdødes digitale spor.

Tilskuer til døden

Flere og flere vil være vågekoner og være ved de døendes side hele vejen.

Lav et interview med en vågekone eller med en forening, der organiserer vågekone-tjenester (fx Røde Kors eller Ældre Sagen).

Ekstremsport

Giver det gnist til livet at udfordre døden? Hvorfor er interessen for farlig sport og ekstremsport stigende?
(fx faldskærmsudspring, heliskiing, basejumping, fridykning whitewater rafting og bjergbestigning).

Lav et interview med en ekstremsport-udøver eller en psykolog.

Det stærke køn?

Hvorfor kvinder lever længere end mænd?

Lav et interview med en læge eller en forsker.

Nekrolog

Skriv en nekrolog om en person (kendt eller ukendt) der er død i løbet af året.

Når jeg ser tilbage...

Lav et interview med et ældre menneske om de vigtigste ting, vedkommende har oplevet og lært i livet, og om de ting, vedkommende ville ændre, hvis tiden kunne skrues tilbage.

Bucket List

Lav et interview med en kendt person fra jeres område om de ting, vedkommende gerne vil nå at gøre eller opleve, inden han eller hun dør. Eller lav en voxpop med tilfældige på gaden om, hvad de gerne vil nå at opleve, inden de dør.

Døden er ikke for børn

Skal man tale med børn om døden? Skal børn deltage i begravelser?

Lav en undersøgelse af holdninger til børn og begravelser. Enten blandt elever på skolen, blandt elevernes forældre eller blandt tilfældige på gaden.

Aktiv dødshjælp

Må man selv bestemme, hvornår man vil dø?

Skriv et debatindlæg eller en leder om aktiv dødshjælp eller lav en undersøgelse på skolen eller på gaden.

Med døden på arbejde

Hvordan bliver man påvirket af at arbejde tæt på døden?

Lav et interview med en læge, sygeplejerske, bedemand, præst eller medarbejder på plejehjem/hospice.

Stillingsannonce

Hvad indebærer jobbet som medarbejder på fx et hospice? Hvad er opgaverne og hvad skal man være god til for at få et job på et hospice?

Skriv en stillingsannonce!

Brændes eller begraves?

Lav en voxpop blandt på skolen (blandt elever, lærere eller forældre) eller eller på gaden og spørg, om man har forholdt sig til, hvordan og hvor man vil begraves. Og om hvordan ens begravelse/bisættelse skal foregå.

Debat om dødens tabu

Skriv et debatindlæg eller leder om hvordan vi gør det lettere at tale om døden.