Jeg glemmer dig aldrig!

Når børn og unge mister

Årligt dør mellem 50-55.000 mennesker i Danmark. I gennemsnit efterlades fire mennesker i sorg for hvert dødsfald. Hvert år oplever mere end 200.000 at komme i sorg.

Langt de fleste, der dør, er ældre mennesker. Når børn og unge første gang oplever et dødsfald i familien, vil det typisk handle om en olde- eller bedsteforælder. Men en mindre gruppe børn og unge oplever desværre meget tidligt i livet et dødsfald, der får store konsekvenser for dem. 23.000 børn og unge (0-19 år) i Danmark har oplevet at miste en far, mor, søster eller bror.

Hvad er sorg og hvor længe varer den?

Der kan være stor forskel på, hvordan børn og unge reagerer, når en nærtstående dør. Det skyldes både, at sorg er meget individuel, men også at børns forståelse af døden afhænger af deres alder.

Børn under 10 år har svært ved at begribe døden og forstå de langsigtede konsekvenser. Større børns sorg kan minde mere om voksnes. Mange børn og unge i puberteten og teenagealderen er dog rigtig bange for at mærke store følelser og for at være ‘anderledes’ end deres kammerater. Mange efterladte holder derfor deres følelser for sig selv eller forsøger helt at undgå dem.  

Mange efterladte har stærke reaktioner efter dødsfaldet. De længes efter personen, der er død, og kan have svært ved at forstå og acceptere dødsfaldet. Den efterladte kan føle, at livet er meningsløst og uretfærdigt.

Tidligere mente man, at de efterladte skulle ’igennem’ sorgens forskellige faser for til sidst at komme ud på ’den anden side’. I dag ser man sorgen helt anderledes. Nemlig som noget,der varer ved i mange år – måske hele livet – men som ændrer form og styrke med tiden.

Sorgen kan blive for tung

Langt de fleste efterladte – også børn og unge – oplever en ’naturlig’ sorgproces. En proces der er smertefuld, men som er mulig at håndtere med støtte fra familie, venner og andet netværk. Det kan lyde brutalt at sige ’naturlig sorg’ om det at skulle lære at leve med et så omsiggribende tab. Men det er netop naturligt, at sorgen er voldsom og livsomvæltende for de efterladte. For langt de fleste efterladte vil sorgen ikke på sigt forhindre dem i at få et velfungerende liv med venner, familie, uddannelse og arbejde.

For nogle efterladte går det dog anderledes. 1 ud af 10, der mister en nærtstående, udvikler svære, behandlingskrævende sorgreaktioner. Nogle sidder helt fast i tabet og savnet og fungerer slet ikke i hverdagen. Andre reagerer omvendt med helt at ignorere og fortrænge tabet og den døde. Begge grupper kan få brug for professionel hjælp til at håndtere deres sorg.

Med den rette støtte og hjælp er det heldigvis muligt for de fleste efterladte at finde en måde at leve med deres tab, selv om det værst tænkelige er sket.

Se film med børn og unge, der har mistet

En mur af tavshed

Mange efterladte siger, at det sværeste de har oplevet, er at miste. De siger også, at det næstsværeste er den mur af tavshed, de har mødt fra deres omgivelser efter tabet.

Opmærksomheden er ofte stor i tiden lige efter dødsfaldet og omkring begravelsen. Desværre oplever mange efterladte, at interessen hurtigt forsvinder igen. Ikke af ond vilje, men måske fordi dødens tabu spænder ben. Og fordi det kan være svært at sætte sig ind i, hvad sorg gør ved mennesker, hvis man ikke selv har prøvet det.

I tiden lige efter et dødsfald kan den efterladte være meget chokeret og har måske endnu ikke helt forstået dødsfaldet. Samtidig kan der i tiden lige efter dødsfaldet være meget travl med praktiske opgaver og beslutninger. For nogle efterladte går der et stykke tid, før sorgens følelser for alvor slår igennem. Og her er der mange efterladte, som oplever at stå alene.

Sådan hjælper du en ven i sorg!

Lad aldrig som ingenting

Det kan være svært at tale om sorgens følelser. Både for den der skal lytte, og for den der skal fortælle. Det er ikke meningen, at man som kusine, lærer, klassekammerat, fodboldtræner eller nabo skal kunne forstå eller fjerne den efterladtes problem og følelser. Det handler om at vise, at man er klar over, hvad der er sket, og at man forstår, at det er svært. Det vigtigste er ikke at lade som ingenting!

En familie i sorg mangler tit energi til at gøre det, de plejer at gøre. Nogle gange kan praktisk hjælp derfor være det helt rigtige. Et tilbud om at lufte hunden, slå græsset, hjælpe med lektierne eller give børnene et lift til fodboldtræning kan være en stor hjælp.

Sorgens kultur

Sorg handler ikke kun om følelser, men også om den kultur og det samfund, man som efterladt skal leve i.

Det er svært at sige, om det er lettere eller sværere at være efterladt i Danmark end i andre lande eller i forhold til tidligere tider. I gamle dage blev man betragtet som ’stærk’, og som en der ’tog det flot’, hvis man ikke viste følelser og ’kom hurtig videre’ efter et tab. I dag taler vi om, at man viser styrke, hvis man tør mærke og fortælle om sine følelser. Noget i vores kultur har ændret sig, så det er mere legitimt at tale om følelser.

Omvendt lever vi i et  højteknologisk og velhavende vidensamfund, hvor vi er vant til at kunne fikse og fjerne de problemer, vi møder, og hvor dødens tabu er større end nogensinde. Fordi vi hele tiden bliver dygtigere til at behandle sygdomme, så er det som om, døden kommer mere og mere bag på os. Som om den ikke længere er en naturlig del af livet.

 

Forslag til elevopgaver

Reportage fra en kirke

Lav en reportage fra en mindehøjtidelighed i en kirke – fx i anledning af Allehelgens aften den 31. oktober.

Når sorg er et arbejde

Lav et interview med fx en en præst eller en psykolog om at have det som sit arbejde at tale med efterladte om død og sorg.

Sorgens kultur i lande og religioner

Lav et interview med en præst/imam/rabbiner eller en repræsentant fra et andet trossamfund om sorg og minderitualer i forskellige religioner, kulturer og lande.

Fælles sorg

Kan man være i sorg over en, man ikke selv har mødt? Fx fælles sorg over Kim Larsens død?

Er sorg tabu?

Undersøg om sorg er et tabu. Lav en undersøgelse på skolen eller en voxpop på gaden.

Interview med efterladt

Case-interview med en efterladt – ung eller ældre – om erfaringer med at miste og gode råd til at støtte efterladte.

Sådan gør vi det lettere at være efterladt!

Debatindlæg/leder: Hvordan kan vi gøre det lettere at være efterladt i Danmark?

Hjælp til efterladte

Hvilken hjælp findes der til efterladte i dit område? Sorggrupper i kirker, hjælpeorganisationer eller hos kommunen? Er der brug for mere/anden hjælp til efterladte i dit område?

Sorg på skolen

Hvordan håndterer man børn og unge, der mister på din skole? Er der sorgpolitik på skolen?

Lav et interview med med jeres skoleleder eller den ansvarlige lærer på skolen og spørg hvordan sorgpolitikken på jeres skole bruges i praksis.

Lav et interview med en lærer (på jeres eller en anden skole) der har haft en sorgramt elev i klassen og som kan fortælle om de overvejelser og erfaringer han/hun gjorde.

Lav et interview med ekspert (fx fra Kræftens Bekæmpelse, Projekt OmSorg) om skolens rolle og muligheder når det gælder støtten børn og unge i sorg.