Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Ny rapport: Sorg er ikke noget, man taler om i Grønland

  • Sorgcenter
  • > News
  • > Ny rapport: Sorg er ikke noget, man taler om i Grønland

Ny rapport: Sorg er ikke noget, man taler om i Grønland

Langt de fleste grønlændere har mistet til selvmord.  I Grønland er pludselige og traumatiserende dødsfald ofte forekommende og sorg et livsvilkår. Alligevel er sorg og sorgreaktioner ikke noget man taler om i Grønland, viser ny rapport fra Det Nationale Sorgcenter.

Se rapporten her!

Knap to ud af ti dødsfald i Grønland kan tilskrives unaturlige dødsårsager som fx drab, ulykker og selvmord. Selvmord alene udgør 10 pct. af alle dødsfald og giver Grønland en topplacering i verden, når det gælder selvmordsraten.  60 % af den voksne befolkning har mistet til selvmord. Alligevel er sorg og kompliceret sorg overset i Grønland. Det viser en ny rapport ”Sorg i Grønland” fra Det Nationale Sorgcenter, der kortlægger aktører og tilbud på sorgområdet i Grønland.

Undersøgelsen bygger på mere end 50 interviews med fagprofessionelle og andre aktører på social- sundheds- uddannelses- og retsområdet i fire grønlandske byer, og er udarbejdet i samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed (SDU) m.fl.

Sorg og tab – et livsvilkår

Det er sjældent at møde et menneske, som ikke har mistet en eller flere nærtstående. Sorg og tab er for mange et livsvilkår i Grønland. De mange unaturlige dødsfald kombineret med en høj forekomst af alkoholmisbrug, seksuelt misbrug, vold m.v. sandsynliggør, at komplicerede sorgreaktioner fylder meget i Grønland.

”De belastende relationer og hændelser i livet tager vi med ind i sorgen; og ligesom de komplicerede livet, så komplicerer de også sorgen, siger Tina Graven Østergaard, Chefkonsulent i Det Nationale Sorgcenter.

Forskning peger på, at både tab til selvmord og omsorgssvigt i barndommen øger risikoen for at udvikle behandlingskrævende sorgreaktioner, når vi mister. Særligt i forhold til selvmord er det en ond cirkel, for når man mister til selvmord, øges risikoen for komplicerede sorgreaktioner, som igen øger risikoen for selvmord.

”Derfor er det også afgørende ikke mindst som en del af selvmordsforebyggelsen, at skelne mellem de naturlige sorgreaktioner, som vi alle oplever i løbet af vores liv og så de komplicerede sorgreaktioner, som en mindre gruppe efterladte oplever.  Mens de naturlige sorgreaktioner gradvis aftager over tid, kan komplicerede sorgreaktioner have fatale konsekvenser, hvis de ikke behandles,” siger direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt.

Sorg nederst i problem-hierarki

Ifølge undersøgelsen er sorg og sorgreaktioner ikke på den faglige radar blandt fagprofessionelle i Grønland. Det står i skyggen af andre alvorlige problemstillinger, ikke mindst seksuelle overgreb og misbrug. Sorg ses ikke som et selvstændigt problem og der er ikke et forebyggende fokus på sorg.

”Alle interviewpersoner genkender den komplicerede sorg, men sorg ryger nederst i hierarkiet af problemer, og det var en udbredt holdning, at ’al den sorg kan man jo ikke gøre noget ved”, udtaler Tina Graven Østergaard.

Årsagen skal findes både i mangel på faglig viden om sorg og i mangel på ressourcer til at sikre et systematisk fokus på sorg. Dertil kommer, at de fagfolk som skal spotte og hjælpe efterladte, selv i høj grad er ramt af egen sorg og tab. ”Mange fagfolk fortalte, at de ikke turde tale med borgere eller patienter om tab og sorg, fordi de var bange for, hvordan de selv ville reagere”, fortæller Preben Engelbrekt.

Behov for et systematisk sorgberedskab

Det vides ikke, hvor stor en andel af den grønlandske befolkning, der lider af komplicerede sorgreaktioner. Fra forskningen ved vi at det generelt forholder sig sådan at 10-20 pct. af alle efterladte rammes. Men kortlægningen sandsynliggør, at andelen er højere i Grønland, og at mange grønlændere – ikke mindst børn og unge – bærer på behandlingskrævende sorgreaktioner.

Det Nationale Sorgcenter efterlyser derfor målrettede indsatser på sorgområdet i Grønland. På den korte bane til børn og unge og efterladte til selvmord, som er særligt udsatte risikogrupper. ”Der er behov for et systematisk og landsdækkende sorgberedskab i Grønland, der sikrer opsporing af mennesker med komplicerede sorgreaktioner, samt specialiseret sorgterapi”, siger Preben Engelbrekt

 Noget at bygge på i Grønland

Undersøgelsen peger på, at trods udfordringer og mangler, så er der et potentiale og engagement at bygge på for at få viden, systematik og indsatser til efterladte indarbejdet på tværs af fagfolk, faggrænser og sektorer.

”Alle uden undtagelse forstår og mærker, hvor meget tab og sorg fylder i en lille og tæt-forbundet befolkning som den grønlandske, og det er en væsentlig drivkraft, når der skal findes integrerede og måske kreative løsninger for på sigt at sikre systematisk sorgarbejde og sorgberedskab i Grønland”, afslutter Tina Graven Østergaard.

Undervejs i arbejdet og undersøgelsen er der etableret en god dialog og samarbejde med Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, Departementet for Sundhed og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, som er meget engagerede i, hvordan man kan udmønte undersøgelsens anbefalinger i praksis. Rapporten oversættes pt til grønlandsk. Undersøgelsen er gennemført med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd.