Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

SCHYYY – IKKE ET ORD OM DØDEN

SCHYYY – IKKE ET ORD OM DØDEN

HVORFOR ER DØD OG SORG SÅ TABUISERET I VORES TID OG KULTUR?

Det Nationale Sorgcenter / Børn, Unge & Sorg inviterer til debat i i Politikens Hus den 30. januar kl 19.30.

Du kan møde forfatter og journalist ESBEN KJÆR, hospitalspræst LOTTE BLICHER MØRK, forsker i sorgens kultur ESTER HOLTE KOFOD og direktør i Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt.

Det koster 100 kr. for abonnenter og 175 kr. for alle andre.

Køb billet her

Mange efterladte siger, at det værste, de har oplevet, er at miste en nærtstående. Dertil kommer den mur af tavshed, som mange efterladte bliver mødt med af deres omverden.

Mange efterladte efterlyser ikke alene en større accept af, at sorgen fylder og er noget den efterladte skal lære at leve med resten af livet. De efterlyser også en større sproglig og social åbenhed om sorg og død, og ikke mindst efterlyser de flere helt konkrete anledninger til at dyrke tabet og mindes den afdøde – det kan fx være mindedage, fysiske ritualer, mindesider på nettet osv. Mange efterladte har behov for at give de døde en større og mere synlig plads i deres liv.
Men mange efterladte har også en følelse af, at være en belastning for deres omgivelser, hvis de efter længere tid fortsat gerne vil tale om den døde, eller hvis sorgen fortsat fylder meget i tilværelsen. Og omgivelserne har tendens til at mene, at man efter nogle måneder må se at ’komme videre’.

En større åbenhed om døden og plads til at mindes eller tale om de(n) mistede, vil gøre det nemmere for mange efterladte at være i sorgen og at gøre sorgen til en naturlig og accepteret del af deres liv. Ikke bare i et par måneder, men måske i mange år eller for resten af livet.

Men hvorfor er død og sorg så tabuiseret i vores kultur? Handler det om noget religiøst? Eller er der en bagside af den lægevidenskabelige medalje? Betyder de store medicinske landvindinger, at vi fejlagtigt tror at døden kan afskaffes, og at vi derfor er mere uforberedte på den end nogensinde tidligere?  Og ville en større kulturel åbenhed om døden også kunne få betydning for, hvordan vi alle sammen forholder os til livet? Hvordan vi vælger at leve vores liv og hvordan vi får taget afsked med hinanden?

Alle de spørgsmål sættes til debat af Det Nationale Sorgcenter, der efterlyser en kulturændring i Danmark, når det gælder sygdom, død og sorg.

Debatten starter i Pressen i Politikens Hus den 30. januar, hvor Det Nationale Sorgcenter med direktør PREBEN ENGELBREKT i spidsen, sætter forfatter og journalist ESBEN KJÆR, hospitalspræst LOTTE BLICHER MØRK og forsker i sorgens kultur ESTER HOLTE KOFOD stævne til en debat om sorgkulturen i Danmark. Politikens Dorte Hygum modererer debatten.

 

DELTAGERNE 

ESBEN KJÆR er journalist og radiovært på programmet “Bagklog på P1” og tidligere vært på en lang række populære P1 programmer. Han har tidligere været erhvervsredaktør på Politiken, New York-korrespondent på Berlingske og redaktionssekretær på Time Magazine.

I 2016 udkom Esben Kjær med bogen “Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde”, der er en anderledes bog om at miste. Det er ikke endnu en snak om sorgprocesser. Den handler om, hvem du er efter tabet af din elskede, og hvordan du lever videre med ham eller hende – noget som næsten ingen beskæftiger sig med – baseret både på personlige erfaringer og grundig research og interviews med eksperter. Bogen blev anmeldt til fem hjerter i Politiken, ramte toppen af bestseller-listen, og Esben Kjær modtog Liv & Død-prisen for den.

LOTTE BLICHER MØRK har i 14 år arbejdet som hospitalspræst – heraf 11 af dem på Rigshospitalet. I sundhedsfagligt og kirkeligt regi underviser hun, holder foredrag og laver kurser og konferencer. Hun har publiceret artikler, skrevet fagbøger og har i 14 år beskæftiget sig indgående med udbredelsen af palliationen i Danmark. Lotte Blicher Mørk har i 2016 udgivet bogen PÅ EN MÅDE SKAL VI DØ.  Bogen handler om, hvordan livet ikke altid kan fikses og ordnes. Mødet med liv og død, livsmod og afmagt, glæde og sorg er et uomgængeligt vilkår i vores liv. Bogen handler om, hvordan mennesker kan finde mening i mødet med afmagten og om, hvordan afmagt skaber rum for fordybelse. Der sker noget, når vi står stille et øjeblik og fx konfronteres med bekymringer og sorg.

ESTER HOLTE KOFOD er psykolog og forsker. Hun arbejder på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og forsker i ’diagnosekulturer’ og er pt tilknyttet et omfattende forskningsprojekt om Sorgens Kultur sammen med blandt andre professor Svend Brinkmann. Ester Holte Kofod har skrevet phd om sorgerfaringer hos efterladte forældre ved spædbarnsdød og hun har skrevet en række artikler om sorg som (grænse)diagnose.

PREBEN ENGELBREKT er direktør i Det Nationale Sorgcenter og i organisationen Børn, Unge & Sorg, som han startede for 17 år siden og som i dag er Danmarks førende indenfor professionelt sorgarbejde. Preben Engelbrekt er medforfatter til bogen AT FORSTÅ SORG, der er en bog til fagprofessionelle, som møder mennesker i sorg. Preben Engelbrekt er særligt optaget af sondringen mellem ’normal sorgreaktioner’ på den ene side og ’kompliceret sorg’ (der står til at blive en selvstændig diagnose i WHO-regi) på den anden. Preben Engelbrekt har i alle årene arbejdet aktivt for at nedbryde tabuer om sygdom, død og sorg i Danmark ligesom han har arbejdet i flere år har arbejdet for sin vision om etableringen af et sorgcenter i Danmark – et videncenter med speciale i sorgreaktioner og sorgarbejde på tværs af børn, unge, voksne og ældre. En vision der bliver til virkelighed med etablereingen af Det Nationale Sorgcenter i 2017.