For forældre ved dødsfald i familien
Husk dig selv, så du kan støtte dine børn
Det er hårdt at skulle håndtere sorgen over en ægtefælles død samtidig med også at skulle være der for sine børn. Syv ud af ti børn og unge, der mister, klarer sig uden psykologhjælp. Det gør de blandt andet, når de voksne omkring dem er i stand til at håndtere deres egen sorg, men også barnets.
Det kan derfor være en god idé selv at få hjælp for bedre at kunne finde kræfter til at hjælpe dine børn gennem deres sorg. Og derfor er det også en vigtig opgave for os at hjælpe dig som forælder med, hvordan du bedst støtter op om dit barn/børn.
Har du brug for råd og vejledning?
Her på siden kan du finde information og indblik i, hvordan du kan støtte dit barn. Du er også meget velkommen til at ringe til os. Du kan hos os rådgivning til, hvordan du bedst støtter dine børn i den situation, jeres familie står i. Psykologerne kan også hjælpe dig med at vurdere, om dit barn/dine børn har brug for professionel hjælp.
Større børn
Har du større børn, kan du opfordre dem til at læse på siden for teenagere/unge, der har mistet en forælder. Det kan også være en god idé selv at kigge på den side og få et indblik i, hvad der rører sig i de unge.
Er dine børn store (16-28 år), kan det være en idé at kontakte vores frivillige, som kan fortælle om deres erfaringer, reaktioner og behov, da de mistede deres forældre. Der er mulighed for at ringe, sms’e eller chatte med de frivillige på Sorglinjen.
Når en søskende er død
Du kan måske også have glæde af at læse på vores side, som henvender sig særligt til dig, som er forælder til et barn, der har mistet sin søskende.
Hvad kan du gøre?
- Vise, at du er til rådighed.
- Være ærlig om forløbet – lyv ikke om, hvor afdøde er henne, bekræft at han/hun er død.
- Sætte ord på, hvad du selv tænker om hændelsen, hvordan du også selv mærker sorg – i afmålte og alderssvarende termer; ’jeg er også ked af det’, ’jeg savner også’, ’jeg kan også blive vred’.
- Hjælpe med at vigtige voksne i barnets/den unges liv er informeret; børnehave, skole, SFO.
- Give plads til at der også stadig må føles glæde, at noget sagtens kan være rart til trods for det skete.
- Huske at sorg varer meget længere, end vi regner med. Selv flere måneder (og også år) efter tabet kan det være rart at få lov at tale om afdøde.
- Mindes den afdøde; se på billeder sammen, tænde lys, høre musik som afdøde holdt af.
Forventelige reaktioner
- Ked-af-det-hed.
- Vrede – også i leg og kontakt med jævnaldrende.
- Større svingninger i humør/sindstilstand.
- Søvnforstyrrelser; mange tanker ved indsovning, urolig søvn, mareridt.
- Somatiske klager – det kan fx være hovedpine, mavepine, kvalme, ondt i brystet.
- Ændringer i sociale relationer, polariserede reaktioner, enten over-aktiv eller isolerende.
- Regression; at børn for en tid vender tilbage til tidligere udviklingsstader. Fx igen gerne at ville mades, puttes, holdes om eller sove sammen med den overlevende forælder.
- Gentagelse af hændelse omkring dødsfald – i leg (at lege hændelsen igennem) og i samtale/spørgsmål (at de bliver ved med at vende tilbage til, hvad der skete og spørge til det).
- Utryghed – som kan skabe øget behov for forudsigelighed; hvad skal ske og hvornår.
Hvornår skal I søge hjælp?
- Hvis barnet/den unge fornægter, at nogen er død.
- Hvis isolationstendensen tager over, og barnet bliver for passivt (ikke har nogen interesse i sociale aktiviteter eller ikke leger med/opsøger samvær med jævnaldrende).
- Hvis barnet/den unge ikke kan lades alene på noget tidspunkt.
- Hvis barnet/den unge ikke kommer af sted i børnehave, skole, studiejob.
- Hvis barnet/den unge ikke får sovet tilstrækkeligt.
- Hvis regressionen i adfærd vedbliver over flere måneder.
- Hvis du selv er bekymret for dit barn eller er i tvivl om, hvordan du bedst hjælper.
Tavshed er værst
Lyt og tal sammen. Du kan ikke gøre dit barn mere ked af det. Tværtimod er tavshed og ensomhed meget værre. Vær dog opmærksom på, at dit barn kan gå med tanker og følelser, som de ikke vil belaste dig med. Det er derfor godt, hvis dit barn har andre, som det kan betro sig til. Husk på, at man sørger forskelligt – på forskellige måder og på forskellige tidspunkter. Få hjælp til dig selv, så du bedre kan hjælpe dine børn.
At miste: Fire børn fortæller ud fra fem tegninger
I filmen ”At miste” fortæller fire børn i alderen 10-12 år om at miste en forælder ud fra en række tegninger lavet af andre børn. Alle børnene har fået hjælp i Børn, Unge & Sorg og har tegnet som en del af deres rådgivningsforløb. De fire fortællere har selv været med til at animere deres figur i filmen. Tegningerne har instruktør og animator Rikke Hallund animeret i sit studie.
Produceret af Perlefilm. Tak til de medvirkende børn og tak for lån af tegningerne.
Sorglinjen
De frivillige på Sorglinjen har alle mistet en forælder, søskende, barn eller partner. De bruger nu deres erfaringer til at støtte andre, som har mistet, eller lever med alvorlig sygdom i familien.