Min søskende er alvorligt fysisk syg

Sygdommen belaster hele familien

Selv om det er forskelligt, hvordan man reagerer på sin søskendes sygdom, kan vi fra andre unge, der kommer hos os, se, at det ofte er nogle af de samme tanker, følelser og reaktioner, der går igen.

Det at have en alvorligt fysisk syg søskende kan sammenlignes med stress. Måske kender du til at være i dårligt humør, mangle energi eller til følelsen af at have en knude i maven. Det kan også være, at dine følelser skifter fra det ene øjeblik til det andet. Du kan føle glæde og overskud, som så pludselig bliver afløst af tristhed og bekymringer. Nedenfor giver vi en mere detaljeret beskrivelse af reaktioner som disse og gode råd til, hvad der kan hjælpe dig.

Det er vores erfaring, at unge ofte går alene med mange tunge tanker, følelser og bekymringer, når de har en syg søskende.

Når du skjuler, hvordan du har det, kan du ende med at føle dig ensom og isoleret. Måske er du slet ikke klar over, at det dårlige humør, frustrationerne, knuden i maven, den manglende energi eller vreden på alt og alle har noget med din søskendes sygdom at gøre. Man har du det bare rigtig skidt uden at kunne forbinde det til noget?

Det er helt normale følelser

Det er helt normalt at have det sådan og du skal vide, at det er helt ok, hvis du har brug for at veksle mellem dine egne behov og din families behov. Det er vigtigt, at du sørger for også at have et almindeligt ungdomsliv og det kan være nødvendigt at tage en pause fra sygdommen.  Du har lov til at sætte grænser og det er helt normalt, hvis du føler dig udmattet til tider.

Du skal også vide, at det er okay og vigtigt at række ud efter andre. Om det gælder ligesindede, som ikke behøver den store forklaring, for at forstå eller om det er professionel hjælp, du har brug for, så ræk ud.

Min søsters sygdom fylder meget i mine forældres liv. Så jeg klarer meget mig selv.

Ung pige hvis søster har kræft

Få viden og gode råd fra vores psykologer her:

Typiske belastninger ved at leve med en syg søskende

Nogle belastninger/bekymringer bliver ofte en del af ens hverdag, når ens søskende bliver konstateret syg. Det kan fx være:

  • Uvished omkring diagnosen og prognosen
  • Bekymringer for fremtiden
  • Ubehag ved at se dine søskende lide
  • Frygt for at miste din søskende
  • Større ansvar derhjemme
  • Manglende opmærksomhed fra dine forældre
  • Begrænsninger i dagligdagen

Typiske reaktioner på at leve med en syg søskende

Det er vores erfaring, at unge ofte går alene med mange tunge tanker, følelser og bekymringer, når de har en syg søskende. Det kan skyldes, at man ikke vil belaste sine forældre eller sin syge søskende yderligere. Når man skjuler, hvordan man har det, kan man ende med at føle sig ensom og isoleret. Måske er man slet ikke klar over, at det dårlige humør, frustrationerne, knuden i maven, den manglende energi eller vreden på alt og alle har noget med ens søskendes sygdom at gøre. Man har det bare rigtig skidt uden at kunne forbinde det til noget. I det følgende beskrives de forskellige reaktioner, som du kan opleve, når du har en syg søskende.

  • Usikkerhed: Sammen med diagnosen, behandlingen og eventuel forværring af sygdommen kommer også usikkerhed, uvished og utryghed ind i dit liv på en ny måde. Det medfører mange spørgsmål: Hvad kommer der til at ske? Vil behandlingen virke? Hvad hvis den ikke virker?
  • Modstridende følelser: I perioder, hvor der er stilstand i sygdommen, kan du alligevel opleve usikkerhed. Du kan føle, at du bør være lettet, glad og tænke positivt, men er det ikke, for hvad nu hvis sygdommen vender tilbage? Hvis familien forsøger at holde modet oppe, kan det være svært at være den, der stadig er bange.
  • Angsten for døden: Når alvorlig sygdom rammer i en familie, kan angsten for døden følge med. Det er normalt at blive bange, uanset om du er 13 eller 27 år. Det er skræmmende at være vidne til et sygdomsforløb, og det sætter mange tanker i gang, som dine jævnaldrende måske ikke på samme måde kan genkende. Angsten kan både gå på den konkrete situation: kan min søskende dø? Hvordan skal jeg leve videre uden personen? Angsten kan også handle om andre ting. Nu hvor du har set, at sygdom kan ramme, kan du måske blive bange for, om det vil ske igen. Kan du selv blive syg? Kan dine forældre også blive syge?
  • Stort ansvar: Med alvorlig sygdom i familien følger ofte flere pligter og mere ansvar for dem, der stadig bor hjemme. Til tider kan det føles som om, man er en ”hjælper” i huset. Måske skal du hjælpe til praktisk, så du er nødt til at være mere hjemme end tidligere. Du kan måske føle, at alt må udskydes til senere, fx udlandsrejser, byture, eksamener eller lignende. Dit eget liv er så at sige på ’standby’.
  • Somatiske symptomer: De svære tanker, følelser og nye forpligtelser slider på kræfterne. Det er derfor ikke mærkeligt, hvis du føler dig energiforladt og uden overskud. Det er almindeligt at opleve stor træthed samtidig med, at det kan være svært at falde i søvn. Hoved- og mavepine samt hyppigere sygdom er også et resultat af udmattelsen.
  • Vrede: Hvis du føler dig presset, vil du lettere blive irriteret og fare op over småting. Du kan også blive irriteret over, at alt derhjemme handler om sygdom, og at I kun kan tale om det. Vreden kan også gå på uretfærdigheden over, at din bror/søster er blevet syg. Vreden er ofte svær at håndtere, for hvem kan du rette den imod? Den kan hobe sig op indeni og kommer så pludselig i udbrud, hvilket kan resultere i en efterfølgende skyldfølelse.
  • Dårlig samvittighed: Skyldfølelse kan komme af mange ting. Måske synes du ikke, du gør nok for din søskende eller for dine forældre. Det kan også være, du bliver irriteret på din søskende. Måske synes du, han/hun beklager sig for meget, eller at det er irriterende at skulle tage hensyn hele tiden. Du kan også føle dårlig samvittighed over, at du ikke har lyst til at besøge din søskende på hospitalet eller være derhjemme. Måske tænker du, at det ville være bedre, hvis han/hun fik fred. Også det kan give skyldfølelse.
  • Ensomhed: Hvis du er bange for at bekymre din familie med dine tanker og følelser, kommer du let til at føle dig alene. Selvom du har gode venner, kan det være svært at bruge dem i så svær en situation. Når du prøver, kan du måske opleve, at de ikke forstår, hvordan du har det, eller at de ikke ved, hvad de skal sige til dig. Det kan også være svært at se, at de kan forsætte deres ungdomsliv, mens du kun kan være i det noget af tiden. Det kan betyde, at du føler dig anderledes end dine kammerater – også fordi du ikke længere går op i de samme ting.

Gode råd til hvad du kan gøre

Fra de unge, der henvender sig, hører vi også, at det er en stor lettelse at opdage, at andre har prøvet de svære ting, som man selv kæmper med. Herunder kan du læse gode råd til, hvad der kan hjælpe. Husk, at du altid kan komme i kontakt med vores psykologrådgivning ved at klikke her!

Det kan hjælpe dig:

  • At vide at dine egne tanker og følelser er normale. Som du også har læst tidligere, så er du ikke alene om at tænke og føle, som du gør. Selvom det er svært og voldsomt at opleve, så betyder det ikke, at du er mærkelig eller forkert.
  • At blive informeret. Når du er bekymret, er det i orden at bede om klar besked fra fx dine forældre eller din syge søster eller bror. Det kan være hjælpsomt at tage med hospitalet, så du kan følge med i, hvad der sker, og så du ikke føler, at noget bliver holdt skjult for dig.
  • At veksle mellem at tage af dine egne behov og din families behov. Selvom du oplever, at der er behov for dig derhjemme, er det vigtigt, at du sørger for, at der stadig er plads til at have et almindeligt ungdomsliv. Det er nødvendigt at have pauser fra alt det, der har med sygdom at gøre.
  • At acceptere at du ikke kan overkomme det samme som tidligere. Som tidligere nævnt er det ikke mærkeligt, hvis du føler dig udmattet. Det er ikke et tegn på, at du er ved at blive skør, men udtryk for at du lever under et stort pres. Sørg for, at der er bliver tid til rare ting og undgå at bebrejde dig selv, at du ikke magter det hele.
  • At sætte grænser for hvad du skal involveres i. Det er svært at sige nej til en syg bror eller søster, hvis han/hun beder om din hjælp. Det kan være grænseoverskridende at skulle hjælpe til med fx personlig pleje, og derfor skal du overveje, om det er noget, du har lyst til. Husk at det er tilladt at sætte grænser og sige fra.
  • At få sagt og gjort ting, mens der er tid. Uanset om din søskendes sygdom er dødelig, kan alvorlig sygdom betyde, at du gør dig mange tanker om ting, som du burde sige eller gør med ham/hende. Det kan være at kigge på familiebilleder, få ryddet op i gamle konflikter, sige at du elsker ham/hende eller skrive et brev. Du kan indlede med at sige, at sygdommen har fået dig til at tænke mere over den slags ting og på, hvad der er vigtigt her i livet. Også selvom i forhåbentlig har hinanden længe endnu.
  • At række ud efter andre. At tale om sygdommen og alt det svære er en god ting at gøre indbyrdes i familien. Indimellem vil du måske opleve, at det ikke er nok, og at alle er for påvirkede at situationen. Derfor er det godt, hvis du kan række ud efter andre voksne (lærer, sportstræner, venner til familien). Det kan også være en ven eller en kæreste.
  • At møde ligestillede. Hvis du føler dig meget alene med dine bekymringer, kan det være en god idé at deltage i en gruppe for unge med syge forældre. De forstår, hvad du taler om, også uden at du behøver forklare dig så meget. Børn, Unge & Sorg har grupper for teenagere og for unge i 20’erne i samme situation som din.
  • At søge professionel hjælp. I Børn, Unge & Sorg er der mulighed for at få samtaler med en psykolog. Hvis vi ikke kan hjælpe dig, sørger vi for at henvise dig til et sted, der kan. Bliv kontaktet af vores psykologrådgivning ved at klikke her!

Har du brug for hjælp?

Alle unge, der lever med en alvorligt fysisk syg søskende, er fælles om at stå i en rigtig svær situation. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt vores psykologrådgivning. så vi sammen kan finde ud af, hvad du har brug for. Det er uforpligtende at kontakte os.

Brug for hjælp?

Du er ikke alene

Du kan også tage kontakt til vores unge frivillige via Sorglinjen. Nogle af de frivillige har selv haft en syg søskende og er klar til at lytte til dig og fortælle om deres egne oplevelser.

for unge på 20-27 år

Samtalegrupper

I vores afdelinger i København og Aarhus kan du deltage i samtalegrupper for unge på 20-27 år, der har mistet en forælder. En samtalegruppe er ikke terapi – men en god mulighed for dig, der ønsker at mødes og tale om svære tanker og følelser med andre unge, der har mistet.