Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Studentermedhjælp søges til Det Nationale Sorgcenter

  • Sorgcenter
  • > Studentermedhjælp søges til Det Nationale Sorgcenter

Er du struktureret og god til evaluering?

Det Nationale Sorgcenter (DNS) søger en struktureret, engageret, og evalueringskyndig studentermedhjælper i København med tiltrædelse i august eller september. Opgaverne vil primært ligge i Videnscenteret og understøtte vores behandlingstilbud og -evaluering i Børn, Unge & Sorg samt i Ældre & Sorg. Der vil dog også være opgaver i andre af DNS’ afdelinger, fx i Kompetencecenteret, Kommunikation, og Administration. Erfaring med kvantitativ og/eller kvalitativ dataindsamling og analyse vil være hjælpsomt.

Det Nationale Sorgcenter

I DNS arbejder vi for, at sorg ikke ødelægger livet for mennesker. Det gør vi ved at sikre, at alle relevante fagprofessionelle i Danmark får tilstrækkelige kompetencer og viden til at forebygge, identificere, og behandle mennesker med komplicerede sorgreaktioner. Vi tilbyder specialiseret behandling til børn og unge der oplever sygdom eller død hos en forældre eller søskende, samt specialiseret behandling til ældre efterladte. Derudover tilbyder vores frivillige støtte til pårørende og efterladte med naturlige sorgreaktioner for at give genkendelse og håb.

Læs mere på Det Nationale Sorgcenter

Videnscenteret

Videnscenteret i DNS har til formål at indsamle og formidle forskningsresultater og viden på sorgfeltet, for at fremme forebyggelse, identifikation og behandling af komplicerede sorgreaktioner i Danmark og internationalt. Vi omsætter forskning til dansk praksis kontekst, for at gøre den anvendelig for fagprofessionelle i Danmark. Desuden understøtte Videnscenteret DNS’ afdelinger ift. behov for viden og evaluering.

Dit arbejde som studentermedhjælpere i DNS Vi søger nu en studentermedhjælper, som skal indgå i Videnscenterets daglige drift og være med til at løse store og små ad hoc opgaver på tværs af organisationen. Hovedopgaven vil bestå i at arbejde med kvantitative og kvalitative klientevaluering i forbindelse med vores behandlingstilbud til børn, unge, og ældre. Det er helt essentielt at du er interesseret i kvantitative evalueringsmetoder.

Du vil komme til at arbejde ca. 8 timer om ugen fordelt på to dage.

Vi tilbyder:

  • Et ambitiøst arbejdsmiljø med et meningsfyldt og vigtigt arbejdsfokus
  • Studierelevante opgaver, f.eks. indsamling af data, udarbejdelse af spørgeskemaer, litteratursøgning, udarbejdelse af evalueringsrapporter, mm.
  • Mulighed for at arbejde med evaluering og analyse
  • Indsigt i sorgbehandlingsmetoder
  • Arbejdsplads i unikke lokaler lige ved Gråbrødre Torv i København

Du er:

Struktureret, selvkørende, velformuleret i tale og skrift, evalueringskyndig og god til at samarbejde.

Dine kvalifikationer: Vi forestiller os, at du læser sociologi, psykologi, folkesundhedsvidenskab eller statskundskab. Du er i dit 3 – 6 semester, og du er interesseret i evalueringsmetodisk – særligt ift. det kvantitative. Du har lyst til at indgå i et lille team og tage ansvar i den daglige opgaveløsning.

Yderligere information og kontakt: Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Lene Larsen LLA@sorgcenter.dk

Ansøgning:

Ansøgning med kort personlig motivation og CV sendes til LLA@sorgcenter.dk. Ansøgningsfrist 31. juli 2020