Efterladte børn og teenagere

782 børn

i alderen 0 – 12 år mistede i 2019 en af deres forældre

250

børn mistede deres mor, og 532 deres far

3685

børn mellem 0-12 år har mistet en af deres forældre

1225

teenagere i alderen 13 – 18 år mistede en af deres forældre i 2019

403

teenagere mistede deres mor, og 822 teenagere mistede deres far

10.818

teenagere mellem 13-18 år har mistet en af deres forældre

Når børn og teenagere mister

Hos både børn og teenagere, er det at miste en forælder, eller en nær omsorgsgiver, en overvældende erfaring. At miste en forælder, vil være en traumatiserende begivenhed i sig selv. Det skyldes ikke kun, at barnet/teenageren mister en af de mennesker, der er med til at sikre dem en grundlæggende følelse af tryghed i verden, men også, at barnet/teenageren endnu ikke har udviklet det følelsesmæssige beredskab, der skal til, for at kunne håndtere en så fundamental ændring af deres livsvilkår.

Distance er normalt

En naturlig og automatisk reaktion for både børn og teenagere er at distancere sig fra sorgen i den første tid efter tabet. Det kan komme til udtryk på mange forskellige måder:

  • Hos de mindste børn kan det være, at barnet kun viser sin sorg i korte udbrud og ellers fortsætter med at lege og være glad, som om intet var sket.
  • Hos de lidt større børn og teenagere kan tendensen være, at de trækker sig tilbage fra verden og de sociale relationer. Det kan både vise sig ved, at den unge trækker sig fra den tilbageværende forælder eller isolerer sig fra vennerne i skolen eller fra fritidsaktiviteterne.

Det er vigtigt at lytte

Da tilbagetrækning er en naturlig del af børns/teenageres sorgproces, er det vigtigt, at det mødes med forståelse, og at der gives plads. Men det er mindst lige så vigtigt, at omsorgsgiveren og andre personer, der er tæt på barnet/teenageren, er opmærksomme på, at tilbagetrækningen ikke fortsætter og hænger ved. Det er derfor ekstra vigtigt, at der lyttes til barnet/teenageren, og at denne bliver hjulpet til at lære at være i og udtrykke sorgens følelser. Hvis der ikke er støtte at hente, er der en betydelig risiko for, at sorgprocessen kompliceres, med følelser af ensomhed, vrede og mistrivsel. I sidste ende kan det føre til en længerevarende og generel mistrivsel, med udvikling af sorgproblemer, der kan komme til udtryk i både psykiske og fysiske sygdomme.

Det er afgørende for sorgprocessen, at omsorgsgivere hjælper barnet/teenageren med at bevare en fornemmelse og relation til den afdøde forælder. Sker det ikke, kan det føre til identitetskonflikter senere i livet. Man bør derfor opfordre til, at der tales om den afdøde forælder.   

Hvornår er der risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner?

Det særlige ved børn og teenagers sorg er, at de ikke kan håndtere sorgens følelser alene, men er afhængige af, at deres omsorgsgivere og nære relationer er i stand til at træde til og hjælpe dem gennem sorgprocessen. Hvis støtten ikke er tilstrækkelig, er der risiko for, at barnet/teenageren kan udvikle komplicerede sorgproblemer.

En af de største risikofaktorer for barnet/teenagerens sorgproces er, at den tilbageværende forælder selv er fanget i en problematisk sorgproces (enten fordi sorgen fylder for meget eller at sorgen helt ignoreres) og derfor ikke kan være en støtte. Alkoholproblemer eller psykisk sygdom i familien er ligeledes risikofaktorer for sorgproblemer. Det kan nemlig indebære, at den tilbageværende forælder ikke er tilstrækkeligt følelsesmæssigt tilgængelig og i stand til at hjælpe barnet/teenageren til at være i følelserne.

Mens de nærmeste omsorgsgivere, den tilbageværende forælder eller bedsteforældre, er helt afgørende for børn, kan venner og veninder i nogen grad være en god støtte for teenageren. Det er dog afgørende, at de aldrig kan erstatte omsorgsgiverens rolle, og at det ikke kan forventes, at venner skal bære det ansvar.  

Dødsfaldets omstændigheder har en betydning

Nogle risikofaktorer udspringer også af barnet/teenagerens personlige historie. Ud over den sociale støtte kan omstændighederne for dødsfaldet fremhæves som en risikofaktor. Særlig pludselig eller voldelig død kan være med til at barnet/teenageren kommer i en stærk traumatisk tilstand, der kan blokere for en at få sorgen bearbejdet. Det kaldes traumatisk sorg i barndommen (Childhood Traumatic Grief).

Selvom et barn eller en teenager mister en forælder til døden, så er forælderen stadig af afgørende betydning for barnet/teenagernes identitetsdannelse og følelse af tilhørsforhold livet igennem. Det er derfor afgørende for sorgprocessen, at omsorgsgivere hjælper barnet/teenageren med at bevare en fornemmelse og relation til den afdøde forælder. Sker det ikke, kan det føre til identitetskonflikter senere i livet. Man bør derfor opfordre til, at der tales om den afdøde forælder.   

Komplicerede sorgreaktioner

Hvis sorgen ikke aftager

Størstedelen af efterladte (ca. 80%) oplever et naturligt og helende sorgforløb.I komplicerede sorgforløb, aftager sorgreaktioner ikke, men forbliver intense og invaliderende. Den efterladte fastlåses i sorgen.

Interventioner

Netop fordi omsorgsgivere og netværket spiller så central en rolle i børn og teenagers sorgproces, er det vigtigt, at hjælpen til denne her målgruppe tager hele familiesystemet i betragtning. I mange tilfælde betyder det, at egentlig familieterapi anbefales, i andre tilfælde, at støtten ikke kun retter sig mod barnet/teenageren, men også til den efterladte forælder, f.eks. i form af sorgterapi. Hvis hjælpen er terapi, er det vigtigt, at terapien i høj grad er specialiseret og specifikt rettet mod at få bearbejdet sorgen. 

Sorgterapi til børn og teenagere skal helst bygge på et nært samarbejde med barnets familie gennem individuelle og familiesamtaler og gruppeforløb, alt efter barnets behov.

Der mangler forskning på området, og det Nationale Sorgcenter arbejder intenst med at udvikle, afprøve og evaluere vores metoder i samarbejde med internationale forskergrupper.

Har du brug for hjælp?

Det Nationale Sorgcenter i København, Helsingør, Aarhus og Odense tilbyder psykologhjælp gennem samtaleterapi – individuelt, til familier samt i grupper. For teenagere og unge voksne i alderen 16-27 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde, tilbyder vi gruppeterapi.

Brug for hjælp?

Kontakt vores psykologer

Litteratur:

Når børn og unge mister en familie

Alicia Liebermann, & Compton, N. (Red.). (2003). Losing a Parent to Death in the Early Years: Guidelines for the Treatment of Traumatic Bereavement in Infancy and Early Childhood. Zero to Three.

Brown, E. J., Amaya-Jackson, L., Cohen, J., Handel, S., Bocanegra, H. T. D., Zatta, E., Goodman, R. F., & Mannarino, A. (2008). Childhood Traumatic Grief: A Multi-Site Empirical Examination of the Construct and its Correlates. Death Studies, 32(10), 899–923. https://doi.org/10.1080/07481180802440209

Køster, A. (2019a). Lidelsen i tabet: Fænomenologiske betragtninger over tabserfaringens affektive dybde. Psyke & Logos, 40(1).

Dyregrov, A., & Dyregrov, K. (2013). Complicated Grief in Children—The Perspectives of Experienced Professionals. OMEGA – Journal of Death and Dying, 67(3), 291–303. https://doi.org/10.2190/OM.67.3.c

Lytje, M., & Dyregrov, A. (2019). The price of loss – a literature review of the psychosocial and health consequences of childhood bereavement. Bereavement Care, 38(1), 13–22. https://doi.org/10.1080/02682621.2019.1580854

Betydning af dødsfaldets omstændigheder

Brown, E. J., Amaya-Jackson, L., Cohen, J., Handel, S., Bocanegra, H. T. D., Zatta, E., Goodman, R. F., & Mannarino, A. (2008). Childhood Traumatic Grief: A Multi-Site Empirical Examination of the Construct and its Correlates. Death Studies, 32(10), 899–923. https://doi.org/10.1080/07481180802440209

Cohen, J. A., Mannarino, A. P., Greenberg, T., Padlo, S., & Shipley, C. (2002). Childhood traumatic grief: Concepts and controversies. Trauma, Violence, & Abuse, 3(4), 307–327. https://doi.org/10.1177/1524838002237332

Koblenz, J. (2016). Growing From Grief: Qualitative Experiences of Parental Loss. Omega (Westport), 73(3), 203–230. https://doi.org/10.1177/0030222815576123

Køster, A. (2019a). Lidelsen i tabet: Fænomenologiske betragtninger over tabserfaringens affektive dybde. Psyke & Logos, 40(1).

Komplicerede sorgreaktioner

Brown, E. J., Amaya-Jackson, L., Cohen, J., Handel, S., Bocanegra, H. T. D., Zatta, E., Goodman, R. F., & Mannarino, A. (2008). Childhood Traumatic Grief: A Multi-Site Empirical Examination of the Construct and its Correlates. Death Studies, 32(10), 899–923. https://doi.org/10.1080/07481180802440209

Dyregrov, A., & Dyregrov, K. (2013). Complicated Grief in Children—The Perspectives of Experienced Professionals. OMEGA – Journal of Death and Dying, 67(3), 291–303. https://doi.org/10.2190/OM.67.3.c