Følgevirkninger og trivsel

At miste en partner kan være en dramatisk livsændring for ældre og have betydelige helbredsmæssige følgevirkninger. Ældre efterladte er i risiko for at udvikle dårlige madvaner og dermed ernæringsmæssige problemer, være plaget af dårlig søvn samt have et øget alkoholforbrug.

Desuden ser det ud til, at deltagelse i fysiske aktiviteter falder i tiden efter tabet, mens der er en stigning i deltagelse i sociale aktiviteter. Dårligere søvn kan muligvis forklares med, at man igennem et langt parholdhold udvikler en søvnrutine, hvor man (ofte) går i seng og sover samtidigt med ens partner. Som efterladt skal man udvikle en ny søvnrutine og sengetid vil ofte være en påmindelse om, at ens partner er død og dermed aktivere savn samt andre svære reaktioner.

Tabsrelaterede problemer kan ses helt op til 18 måneder efter dødsfald. Udover, at fysiske og psykiske helbredsmæssige følgevirkninger stiger efter tab af en nærtstående, stiger risikoen for selvmord også og her især for ældre, der har komplicerede sorgreaktioner.

Komplicerede sorgforløb

Omkring 10-20% af alle voksne efterladte udvikler komplicerede sorgreaktioner efter et dødsfald af en nærtstående person.

I en meta-analyse af forekomsten af vedvarende sorglidelse blandt voksne viste resultaterne, at 10% af alle voksne (18 årige og ældre) udvikler forlænget sorglidelse efter tab af en nærtstående, og at lidelsen forekommer hyppigere blandt ældre, og muligvis er højst blandt de 75-85 årige.

Risikofaktorer

Faktorer som: et uventet dødsfald, forhold til den afdøde, mangel på støtte efter dødsfaldet og anerkendelse af tabet kan have betydning for, om den ældre udvikler en kompliceret sorgreaktion. Mange ældre mennesker oplever flere tab, deriblandt deres nærtstående. For nogle ældre kan tab af fjerne og nære venner og bekendte være med til at gøre dem mere ”robuste”, men for andre vil summen af mange tab være med til at slå dem ud.

Selvom risikoen for at dø stiger med alderen, kan et pludseligt dødsfald komme som et chok for den efterladte, og give en følelse af, at dødsfaldet ikke er virkeligt. Ligesom et pludseligt dødsfald udgør risiko for komplicerede sorgreaktioner, så øger en længerevarende sygdomsperiode op til dødsfaldet også en risiko. Hvis den efterladte har været omsorgsperson for den afdøde, er det ikke usandsynligt, at vedkommende har haft dårligere helbred eller depressive symptomer længe før dødsfaldet. I flere tilfælde aftager de symptomer efter tabet (da selve omsorgsopgaven ikke længere er der), men hos nogle ældre forværres symptomerne.

Interventioner

En undersøgelse viser, at familienetværket er mere til stede og tilbyder hjælp og støtte efter tab af nær relation (partner, barn, søskende) men, at ældre der havde mistet en ven, ikke oplevede samme støtte. Da ældre, der har mistet en ven, har forhøjede depressive symptomer, kan det tyde på, at de har et behov for øget opmærksomhed fra familien.

Der findes få studier, som måler effekten af behandling for komplicerede sorgreaktioner. Katherine Shear med flere har i et studie sammenlignet individuel Complicated Grief Therapy, en manualiseret metode udviklet specifik til efterladte med en form for forlænget sorglidelse, og sammenlignet med interpersonel psykoterapi hos ældre. Resultaterne viste, at Complicated Grief Therapy var signifikant bedre end interpersonel psykoterapi.

Supiano og Luptak sammenlignede Complicated Grief Therapy i gruppeformat med almindelig sorggruppebehandling. Resultaterne viste, at Complicicated Grief Therapy i gruppe var signifikant bedre end almindelig sorggruppebehandling. Desuden var der en effekt på reduktion af depressions- samt angstsymptomer.

I et pilotstudie, foretaget her i Danmark, undersøgte en gruppe forskere effekten af mindfulness baseret kognitiv terapi på komplicerede sorgreaktioner. Deres resultater indikerer at mindfulnessbaseret kognitiv terapi har god effekt på, især, de depressive symptomer hos de ældre efterladte med komplicerede sorgreaktioner.

Litteratur