Efterladte voksne over 65 år
Følgevirkninger og trivsel
At miste en partner kan være en dramatisk livsændring for ældre og have betydelige helbredsmæssige følgevirkninger. Ældre efterladte er i risiko for at udvikle dårlige madvaner og dermed ernæringsmæssige problemer, være plaget af dårlig søvn samt have et øget alkoholforbrug.
Især ældre mænd er mere udsatte for at øge forbruget af stimulanser over det første år efter tabet.
Desuden ser det ud til, at deltagelse i fysiske aktiviteter falder i tiden efter tabet, mens der er en stigning i deltagelse i sociale aktiviteter. Dårligere søvn kan muligvis forklares med, at man igennem et langt parholdhold udvikler en søvnrutine, hvor man (ofte) går i seng og sover samtidigt med ens partner. Som efterladt skal man udvikle en ny søvnrutine og sengetid vil ofte være en påmindelse om, at ens partner er død og dermed aktivere savn samt andre svære reaktioner.
Tabsrelaterede problemer kan ses helt op til 18 måneder efter dødsfald. Udover, at fysiske og psykiske helbredsmæssige følgevirkninger stiger efter tab af en nærtstående, stiger risikoen for selvmord også og her især for ældre, der har komplicerede sorgreaktioner.
Komplicerede sorgforløb
Omkring 10-15% af alle voksne efterladte kan udvikle komplicerede sorgreaktioner efter et dødsfald af en nærtstående person.
Risikofaktorer
Faktorer som: et uventet dødsfald, forhold til den afdøde, mangel på støtte efter dødsfaldet og anerkendelse af tabet kan have betydning for, om den ældre udvikler en kompliceret sorgreaktion. Mange ældre mennesker oplever flere tab, deriblandt deres nærtstående. For nogle ældre kan tab af fjerne og nære venner og bekendte være med til at gøre dem mere ”robuste”, men for andre vil summen af mange tab være med til at slå dem ud.
Selvom risikoen for at dø stiger med alderen, kan et pludseligt dødsfald komme som et chok for den efterladte, og give en følelse af, at dødsfaldet ikke er virkeligt. Ligesom et pludseligt dødsfald udgør risiko for komplicerede sorgreaktioner, så øger en længerevarende sygdomsperiode op til dødsfaldet også en risiko. Hvis den efterladte har været omsorgsperson for den afdøde, er det ikke usandsynligt, at vedkommende har haft dårligere helbred eller depressive symptomer længe før dødsfaldet. I flere tilfælde aftager de symptomer efter tabet (da selve omsorgsopgaven ikke længere er der), men hos nogle ældre forværres symptomerne.
Interventioner
En undersøgelse viser, at familienetværket er mere til stede og tilbyder hjælp og støtte efter tab af nær relation (partner, barn, søskende) men, at ældre der havde mistet en ven, ikke oplevede samme støtte. Da ældre, der har mistet en ven, har forhøjede depressive symptomer, kan det tyde på, at de har et behov for øget opmærksomhed fra familien.
Der findes studier, som måler effekten af behandling for komplicerede sorgreaktioner. En af de mest undersøgte metoder er kognitiv adfærdsterapi mod komplicerede sorgreaktioner udviklet af forskeren Paul Boelen og kollegaer. Behandlingen er specifikt udviklet til komplicerede sorgreaktioner og flere har randomiserede kontrollerede studier viser, at behandlingen er effektiv i at reducere komplicerede sorgreaktioner. Derudover har Katherine Shear med flere har i et studie sammenlignet individuel Complicated Grief Therapy, en manualiseret metode udviklet specifik til efterladte med en form for forlænget sorglidelse, og sammenlignet med interpersonel psykoterapi hos ældre. Resultaterne viste, at Complicated Grief Therapy var signifikant bedre end interpersonel psykoterapi.
Supiano og Luptak sammenlignede Complicated Grief Therapy i gruppeformat med almindelig sorggruppebehandling. Resultaterne viste, at Complicated Grief Therapy i gruppe var signifikant bedre end almindelig sorggruppebehandling. Desuden var der en effekt på reduktion af depressions- samt angstsymptomer.
I et pilotstudie, foretaget her i Danmark, undersøgte en gruppe forskere effekten af mindfulness baseret kognitiv terapi på komplicerede sorgreaktioner. Deres resultater indikerer at mindfulnessbaseret kognitiv terapi har god effekt på, især, de depressive symptomer hos de ældre efterladte med komplicerede sorgreaktioner.
Find gode råd og læs mere om sorg hos voksne over 65 år
Litteratur
Følgevirkninger trivsel
Prigerson, H. G., Maciejewski, P. K., Reynolds, C. F., Bierhals, A. J., Newsom, J. T., Fasiczka, A., Frank, E., Doman, J., & Miller, M. (1995). Inventory of Complicated Grief: A scale to measure maladaptive symptoms of loss. Psychiatry Research, 59(1–2), 65–79.
Stahl, S. T., & Schulz, R. (2014). Changes in Routine Health Behaviors Following Late-life Bereavement: A Systematic Review. Journal of Behavioral Medicine, 37(4), 736–755. https://doi.org/10.1007/s10865-013-9524-7
Szanto, K., Prigerson, H., Houck, P., Ehrenpreis, L., & Reynolds, C. F. (1997). Suicidal ideation in elderly bereaved: The role of complicated grief. Suicide & Life-Threatening Behavior, 27(2), 194–207.
Komplicerede sorgforløb
Bonanno, G.A., Boerner, K., & Worthman, C.B. (2008). Trajctories of Grieving. In Stroebe, M.S., Hansson, R.O., Schut, H. & Stroebe, W. (Eds.). Handbook of bereavement research and practice. Advances in theory and intervention (s.287-308), Washington DC: American Psychological Association
Lundorff, M., Holmgren, H., Zachariae, R., Farver-Vestergaard, I., & O’Connor, M. (2017). Prevalence of prolonged grief disorder in adult bereavement: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders, 138–149. https://doi.org/10.1016/j.jad.2017.01.030
Newson, R. S., Boelen, P. A., Hek, K., Hofman, A., & Tiemeier, H. (2011). The prevalence and characteristics of complicated grief in older adults. Journal of Affective Disorders, 132(1–2), 231–238.
Shear, M. K. (2015). Complicated Grief. New England Journal of Medicine, 372(2), 153–160. https://doi.org/10.1056/NEJMcp1315618
Supiano, K. P., & Luptak, M. (2014). Complicated grief in older adults: A randomized controlled trial of complicated grief group therapy. The Gerontologist, 54(5), 840–856. https://doi.org/10.1093/geront/gnt076
Risikofaktorer
Newson, R. S., Boelen, P. A., Hek, K., Hofman, A., & Tiemeier, H. (2011). The prevalence and characteristics of complicated grief in older adults. Journal of Affective Disorders, 132(1–2), 231–238.
Schum, J. L., Lyness, J. M. og King, D. A. (2005). Bereavement in late life: Risk factors for complicated bereavement. Geriatrics, 60(4), 18-24
Interventioner
Boelen, P. A., De Keijser, J., Van Den Hout, M. A., & Van Den Bout, J. (2007). Treatment of complicated grief: A comparison between cognitive-behavioral therapy and supportive counseling. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75(2), 277–284. https://doi.org/10.1037/0022-006X.75.2.277
Boelen, P. A., Lenferink, L. I. M., & Spuij, M. (2021). CBT for Prolonged Grief in Children and Adolescents: A Randomized Clinical Trial. American Journal of Psychiatry, 178(4), 294–304. https://doi.org/10.1176/appi.ajp.2020.20050548
Boelen, P. A., Van Den Hout, M. A., & Van Den Bout, J. (2006). A Cognitive-Behavioral Conceptualization of Complicated Grief. Clinical Psychology: Science and Practice, 13(2), 109–128. https://doi.org/10.1111/j.1468-2850.2006.00013.x
Bryant, R. A., Kenny, L., Joscelyne, A., Rawson, N., Maccallum, F., Cahill, C., Hopwood, S., Aderka, I., & Nickerson, A. (2014). Treating Prolonged Grief Disorder: A Randomized Clinical Trial. JAMA Psychiatry, 71(12), 1332. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2014.1600
d’Epinay, C. J. L., Cavalli, S., & Guillet, L. A. (2010). Bereavement in Very Old Age: Impact on Health and Relationships of the Loss of a Spouse, a Child, a Sibling, or a Close Friend. OMEGA – Journal of Death and Dying, 60(4), 301–325. https://doi.org/10.2190/OM.60.4.a
Johannsen, M., Damholdt, M. F., Zachariae, R., Lundorff, M., Farver-Vestergaard, I., & O’Connor, M. (2019). Psychological interventions for grief in adults: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Journal of Affective Disorders, 253, 69–86. https://doi.org/10.1016/j.jad.2019.04.065
O’Connor, M., Piet, J., & Hougaard, E. (2014). The Effects of Mindfulness-Based Cognitive Therapy on Depressive Symptoms in Elderly Bereaved People with Loss-Related Distress: A Controlled Pilot Study. Mindfulness, 5(4), 400–409. https://doi.org/10.1007/s12671-013-0194-x
Shear, M. K. (2015). Complicated Grief. New England Journal of Medicine, 372(2), 153–160. https://doi.org/10.1056/NEJMcp1315618
Stroebe, M., Schut, H., & Van Den Bout, J. (Red.). (2013). Prolonged grief disorder: Cognitive–behavioral theory and therapy. I Complicated Grief (0 udg., s. 239–252). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203105115-27
Supiano, K. P., & Luptak, M. (2014). Complicated grief in older adults: A randomized controlled trial of complicated grief group therapy. The Gerontologist, 54(5), 840–856. https://doi.org/10.1093/geront/gnt076