Pårørende børn og unge

80.000

børn og unge i alderen 0 til 28 år oplever hvert år, at en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom.

30.000

børn og unge oplever, at en søskende rammes af alvorlig sygdom.

Andelen

af forældre med alvorlige eller kroniske sygdomme er stigende som resultat af bedre behandlings-muligheder og dermed længere levetid

Øget risiko for trivselsproblemer og langvarige følgevirkninger

Børn der vokser op i familier med sygdom, kan blive udfordret på deres psykiske trivsel (Danske Patienter, 2016). Typiske reaktioner kan være søvnproblemer, vrede, ængstelse, angst, tristhed eller at de bliver meget omsorgsfulde og ansvarlige. Risikoen for at børn og unge får varige psykiske problemer stiger, hvis de ikke modtager nødvendig og tilstrækkelig støtte til at håndtere det at leve med en alvorlig eller kronisk syg forælder. Det gør sig både gældende i forhold til at modtage støtte og hjælp fra den nærtstående familie, venner og fra skolen, institutionen eller sundhedsvæsenet.

Børn og unge med alvorlig eller kronisk syge forældre udsættes for en højere grad af psykosocialt stress og udvikler i større grad adfærds- og emotionelle forstyrrelser sammenlignet med deres jævnaldrende, der vokser op med raske forældre. I en undersøgelse fra 2016 foretaget af Danske Patienter fandt man, at halvdelen af børn med en syg søskende udsættes for stress, mens omkring 16% oplever symptomer på angst og depression. Forstyrrelser der kan påvirke koncentration, søvn, hukommelse og præstationer i skolen.

Reaktioner er betinget af livsomstændigheder

Hvordan børn og unge reagerer på at have en alvorlig eller kronisk syg forælder eller søskende, afhænger af barnet eller den unges personlighed, deres alder og deres relation til den syge samt, hvordan forældrene og andre voksne omkring barnet eller den unge håndterer situationen.

Et tidligere studie har vist, at børn af kronisk syge forældre har 31% højere risiko for at være på førtidspension som 30-årig sammenlignet med baggrundspopulationen. Oven i det, har de en 11% lavere chance for at være i arbejde sammenlignet med andre. 

Interventioner

I Danmark har der hidtil ikke været politisk flertal for lovgivning på området. Der henvises i stedet til Sundhedsstyrelsens (SST) ’Nationale anbefalinger til Sundhedspersoners Møde med Pårørende til Alvorligt Syge’.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en ensrettet indsats, der er målrettet opsporing af pårørende børn og unge, men der eksisterer lokale kommunale og regionale tiltag, som har til formål at identificere og viderehenvise pårørende børn og unge.

Litteratur

Børn og unge med syge forældre eller søskende

Dencker, A. . 2017. “Health communication: – when seriously ill patients have dependent children.” Pp. 163 in Institute of Public Health. University of Southern Denmark: University of Southern Denmark.

Dencker, A., B. A. Rix, P. Boge, and T. Tjornhoj-Thomsen. 2017. “A qualitative study of doctors’ and nurses’ barriers to communicating with seriously ill patients about their dependent children.” Psychooncology 26(12):2162-67.

Dyregrov, K., Dyregrov, A. 2011. “Barn og unge som pårørende ved kreft. Hvordan kan barns situasjon og foreldres omsorgskapasitet styrkes i et rehabiliteringsperspektiv?”. Bergen: Senter for Krisepsykologi AS.

Fearnley, R., and J. W. Boland. 2017. “Communication and support from health-care professionals to families, with dependent children, following the diagnosis of parental life-limiting illness: A systematic review.” Palliat Med 31(3):212-22.

Grabiak, B. R., C. M. Bender, and K. R. Puskar. 2007. “The impact of parental cancer on the adolescent: an analysis of the literature.” Psychooncology 16(2):127-37.

Hauskov Graungaard, A., C. Roested Bendixen, O. R. Haavet, T. Smith-Sivertsen, and M. Makela. 2019. “Somatic symptoms in children who have a parent with cancer: A systematic review.” Child Care Health Dev 45(2):147-58.

Huizinga, G. A., A. Visser, W. T. van der Graaf, H. J. Hoekstra, E. C. Klip, E. Pras, and J. E. Hoekstra-Weebers. 2005. “Stress response symptoms in adolescent and young adult children of parents diagnosed with cancer.” Eur J Cancer 41(2):288-95.

Moberg, J.Y. 2017. “Life course of children with parental multiple sclerosis.” Danish Medical Journal 64(8).

Sieh, D. S., A. M. Meijer, F. J. Oort, J. M. Visser-Meily, and D. A. Van der Leij. 2010. “Problem behavior in children of chronically ill parents: a meta-analysis.” Clin Child Fam Psychol Rev 13(4):384-97.

Kehlet, K.H., “Børn som pårørende til alvorligt syge”. Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte, Rigshospitalet, 2015, 2. oplag

Har du brug for hjælp?

Det Nationale Sorgcenter i København, Helsingør, Aarhus og Odense tilbyder psykologhjælp gennem samtaleterapi – individuelt, til familier samt i grupper. For teenagere og unge voksne i alderen 16-27 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde, tilbyder vi gruppeterapi.

Brug for hjælp?

Kontakt vores psykologer