Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

VSL, depression, PTSD og angst

Hvordan kan man skelne mellem vedvarende sorglidelse (VSL) og tabrelateret depression, PTSD og angst?

Komplicerede sorgreaktioner forstås hos Det Nationale Sorgcenter som et paraplybegreb, der dækker over en række symptomer og lidelser, som kan udløses af og identificeres efter et tab af en nærtstående person i forbindelse med dødsfald.

Undergrupperne af komplicerede sorgreaktioner er vedvarende sorglidelse, depression, PTSD og angst, samt somatiske lidelser.

Vedvarende sorglidelse, depression, PTSD og angst er adskilte og forskellige syndromer, som kan optræde alene hos personen efter et tab af en nærtstående person i forbindelse med dødsfald (Boelen, 2013; Boelen et al., 2010; Prigerson et al., 2009; Vanderwerker, Jacobs, Parkes & Prigerson, 2006). Der er dog også høj komorbiditet, dvs. at lidelserne i mange tilfælde optræder sammen (Jordan & Litz, 2014; Raphael, Jacobs & Looi, 2013). Desuden er der et stort overlap mellem de affektive, kognitive og adfærdsmæssige symptomer på vedvarende sorglidelse, depression, PTSD og angst, som kan gøre det svært at skelne mellem lidelserne.

På trods af de mange ligheder er der også kvalitative forskelle (Shear, 2015), som man som fagperson bør være opmærksom på, når man møder en person, som har mistet en nærtstående i forbindelse med dødsfald. Det er vigtigt at kunne skelne mellem disse lidelser for at undgå fejldiagnosticering og kunne tilbyde personen den mest effektive behandling. Forskning peger f.eks. på, at depressionsbehandling ikke er ligeså effektivt som specielt udviklet sorgfokuseret behandling, når en person lider af en sorgspecifik lidelse som vedvarende sorglidelse efter tab af en nærtstående person i forbindelse med dødsfald (Boelen, van den Bout & de Keijser, 2003; Shear, Frank, Houck & Reynolds, 2005). I det nedenstående gives en overordnet beskrivelse af de vigtigste forskelle på depression, PTSD, angst og vedvarende sorglidelse, samt en mere detaljeret oversigt over ligheder og forskelle i de affektive, kognitive og adfærdsmæssige symptomer.

Vedvarende sorglidelse og depression
Man kan skelne mellem vedvarende sorglidelse og depression ved at være opmærksom på og undersøge karakteren af personens negative følelser og tanker. Er der tale om en vedvarende sorglidelse vil symptomerne specifikt omhandle tabet af afdøde, mens symptomerne på depression er mere frit flydende og generaliserede. F.eks. er depression karakteriseret ved et gennemgående nedsat stemningsleje, mens nedstemtheden i vedvarende sorglidelse specifikt fokuserer på tabet og adskillelsen fra afdøde. En person med en depression vil typisk have påtrængende negative tanker om sig selv, andre og verden, mens vedvarende sorglidelse er kendetegnet ved påtrængende tanker og billeder relateret til afdøde (Shear, 2015). Derudover vil en person med en vedvarende sorglidelse undgå specifikke stimuli, som er påmindelser om, at tabet af afdøde er virkeligt og endegyldigt. Depression er derimod karakteriseret ved en generaliseret undgåelse og social tilbagetrækning. Skyldfølelsen hos personen med vedvarende sorglidelse vil primært være relateret til selve dødsfaldet og afdøde, mens der ved depression er tale om en generaliseret skyldfølelse og dårligt selvværd. Symptomer som f.eks. forvirring om ens rolle i livet, problemer med at acceptere tabet og en manglende evne til at stole på andre efter tabet er desuden specifikke for vedvarende sorglidelse (Jordan og Litz, 2014; Raphael et al., 2013). En intens længsel efter afdøde er samtidig et kernesymptom i vedvarende sorglidelse, men er normalt ikke forbundet med hverken depression eller PTSD (Shear, 2015).

Vedvarende sorglidelse og PTSD
Det centrale i forhold til at skelne mellem vedvarende sorglidelse og PTSD er de dominerende følelser, som kendetegner de to lidelser (Jordan & Litz, 2014). De dominerende følelser i vedvarende sorglidelse er en udpræget længsel efter afdøde og en oplevelse af tab og tomhed. Hvis der er tale om PTSD, vil de dominerende følelser derimod være frygt, skræk, vrede, skyld og skam. En person med vedvarende sorglidelse kan opleve påtrængende, men også mere frivillige og kontrollerede tanker omhandlende forholdet til afdøde, som også kan have et positivt indhold. Tabsrelateret PTSD er derimod kendetegnet ved påtrængende tanker, som f.eks. kan omhandle selve dødsfaldet eller andre begivenheder relateret til sygdomsforløbet, som personen har oplevet som traumatiske. Disse påtrængende tanker vil ved PTSD være mere voldsomme og mindre under personens egen kontrol (f.eks. i form af flashbacks). De påtrængende tanker resulterer i, at personen undgår indre såvel som ydre påmindelser om dødsfaldet. Hos personer med en vedvarende sorglidelse vil undgåelsesadfærden primært være rettet mod de stimuli, som minder personen om, at tabet af afdøde er virkeligt og endegyldigt. Symptomer som mareridt, aggression og flashbacks er desuden specifikke for tabsrelateret PTSD (Jacob & Litz, 2014; Raphael et al., 2013).

Vedvarende sorglidelse og angst
Tabs-relaterede angstlidelser er et relativt overset emne i sorglitteraturen (se Shear og Skritsaya, 2012), men nogle studier har dog vist, at efterladte har øget risiko for udvikling af panikangst og generaliseret angst (Jacobs et al, 1990). Desuden har efterladte med angst en forhøjet risiko for udvikling af vedvarende sorglidelse (Margues et al, 2013).

For at skelne mellem angst og vedvarende sorglidelse skal man være opmærksom på om symptomerne relateres direkte med tabet eller den afdøde, eller om symptomerne er mere generelle. Desuden vil der være en del somatiske reaktioner og tensionssymptomer ved angst, som der ikke endelig vil opstå ved vedvarende sorglidelse. Separationssmerten (”eparation distress”), som er et af kernesymptomerne i vedvarende sorglidelse, hænger direkte sammen med den afdøde, som den efterladte har en ufattelig længsel efter, og som oplever smerte i den forbindelse. Ved angsttilstande, hvor separationssmerte er til stede, vil den typisk relatere til en anden (levende) nærtstående person.

Referencer:

Boelen, P. A. (2013). Symptoms of prolonged grief, depression, and adult separation anxiety: distinctiveness and correlates. Psychiatry research, 207(1), 68-72.

Boelen, P. A., van de Schoot, R., van den Hout, M. A., de Keijser, J., & van den Bout, J. (2010). Prolonged grief disorder, depression, and posttraumatic stress disorder are distinguishable syndromes. Journal of affective disorders, 125(1), 374-378.

Boelen, P. A., van den Bout, J., & de Keijser, J. (2003). Traumatic grief as a disorder distinct from bereavement-related depression and anxiety: a replication study with bereaved mental health care patients. American Journal of Psychiatry, 160(7), 1339-1341.

Jacobs, S. Hansen, F., Kasl, S., Ostfeld, A., Berkman, I og Kim, K. (1990). Anxiety disorder during bereavement: Risk and risk factors. Journal of Clinical Psychiatry, 51. 269-274

Jordan, A. H., & Litz, B. T. (2014). Prolonged grief disorder: Diagnostic, assessment, and treatment considerations. Professional Psychology: Research and Practice, 45(3), 180.

Maciejewski, P. K., Maercker, A., Boelen, P. A., & Prigerson, H. G. (2016). “Prolonged grief disorder” and “persistent complex bereavement disorder”, but not “complicated grief”, are one and the same diagnostic entity: an analysis of data from the Yale Bereavement Study. World Psychiatry, 15(3), 266-275.

Marques, L., Bui, E., LeBlanc, N., Porter, E., Robinaugh, D., Dryman, T., Nadal-Vicens, M., Worthington, J og Simon, N. (2013). Complicated greif symptoms in anxiety disorders: Prevalence ans associated impairment. Depress Anxiety, 30(12), 1211-1216.

Prigerson, H. G., Horowitz, M. J., Jacobs, S. C., Parkes, C. M., Aslan, M., Goodkin, K., … & Bonanno, G. (2009). Prolonged grief disorder: Psychometric validation of criteria proposed for DSM-V and ICD-11. PLoS Med, 6(8)

Raphael, B., Jacobs, J., & Looi, J. (2013). Complicated grief in the context of other psychiatric disorders: PTSD. In: Stroebe, M., Schut, H., & Van den Bout, J. (eds) Complicated grief, scientific foundations for health care professionals (1.st ed.). New York, NY: Routledge.

Shear, MK. (2015) Complicated Grief, New England Journal of Medicine, 372: 153-60

Shear, K., Frank, E., Houck, P. R., & Reynolds, C. F. (2005). Treatment of complicated grief: a randomized controlled trial. Jama, 293(21), 2601-2608.

Shear, K., 0g Skritskaya, N. (2012). Bereavement and anxiety. Current psychiatry Reports, 14, 169-75

Vanderwerker, L. C., Jacobs, S. C., Parkes, C. M., & Prigerson, H. G. (2006). An exploration of associations between separation anxiety in childhood and complicated grief in later life. The Journal of nervous and mental disease, 194(2), 121-123.