Når du er i ventesorg, kan det føles, som om du ikke helt passer ind i det, de andre laver. Måske har du ikke lyst til de samme ting som før. Måske har du svært ved at være med i frikvarterer, lege eller aftaler, selvom du gerne vil.
Nogle unge fortæller, at de føler sig anderledes end deres venner. Ikke fordi de vil være det – men fordi noget svært fylder indeni. Det kan gøre, at man trækker sig, bliver stille eller hurtigt bliver ked af det eller sur.
Når min mor ligger og sover midt på dagen, ved jeg, at det er en af de dårlige dage. Så prøver jeg at være stille og klare mig selv, også selvom jeg egentlig har lyst til at spørge hende om noget.
Dreng 13 år med syg mor
Det er normalt at føle sig anderledes, når man er i ventesorg. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Ventesorg kan også gøre, at tanker og bekymringer fylder meget. Nogle oplever, at det er svært at lege, koncentrere sig eller grine, som de plejer. Andre kan få ondt i maven eller hovedet, uden helt at vide hvorfor.
I denne video forklarer Sofia, hvordan hun ikke tror, at hendes forældre fortæller det hele.
Historien er baseret på en virkelig fortælling men gengivet med hjælp fra skuespillere.
“Jeg kunne ikke så godt lide at være inde i stuen med ham. Han så ikke ud, som han gjorde før.”
Da Hedvig er 7 år, bliver hendes far syg af kræft. I de næste to år ser hun ham langsomt blive dårligere. Han bliver mere træt, og den far som hun kender, forsvinder foran øjnene på hende.
Sygdommen forandrer ham og det skræmmer hende. Hun bliver bange for, hvad der skal ske, og for det, hun ikke forstår, men alligevel kan mærke.
“Jeg kan huske, at jeg bare sad der, og så kunne jeg høre ham kaste op. Jeg blev meget bange.”
Hedvig, 14 år, mistet sin far
Hedvig er i ventesorg. Hun mister sin far lidt ad gangen allerede før, at han dør. Frygten fylder, og usikkerheden følger hende gennem hverdagen.
Gennem terapi får Hedvig og hendes familie hjælp til at sætte ord på sygdommen, på frygten og på det, der er svært at være i. Det giver hende et rum, hvor hun ikke står alene med det, hun så, hørte og følte.
I denne video forklarer Clara, hvordan hun nogen gange kan ønske, at det var mor og ikke far, der er var syg.
Historien er baseret på en virkelig fortælling men gengivet med hjælp fra skuespillere.
Alexandra, 14 år, pårørende til syg forælder
I denne video forklarer Clara, hvordan hun ikke længere kan koncentrere sig i skolen, fordi hun tænker på det derhjemme.
Historien er baseret på en virkelig fortælling men gengivet med hjælp fra skuespillere.
Selvom alles situation er forskellig, er der mange, der genkender følelsen af at stå lidt udenfor eller have mere indeni, end man kan vise. Det kan hjælpe at vide, at du ikke er den eneste, der har det sådan.
Når min lillebror er syg, handler det meste om ham. Jeg ved godt hvorfor, men nogle gange føler jeg mig bare lidt i vejen og går ind på mit værelse i stedet.