Om Det Nationale Sorgcenter

Vi er her, fordi vi ved, hvordan det føles at miste et af de mennesker, man holdt allermest af eller at leve tæt på en alvorlig syg. Som at stå stille, mens verden kører videre. Som at miste fodfæste, identitet og retning. Som at savne nogen så meget, at stilheden larmer og at man kan være i tvivl om, det er muligt at få et godt liv igen. Alt for mange mennesker står alene med deres sorg – uden støtte, uden sprog, uden et sted at gå hen.

Det vil vi ændre. Vi har set, hvordan støtte, fællesskab og viden kan give mennesker livet tilbage. Og vi tror på, at ingen skal stå alene i sorgen.

Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter, startede organisationen i år 2000. Børn, Unge & Sorg er nu en del af Det Nationale Sorgcenter, som blandt andet også hjælper efterladte voksne over 65 år, der lider af komplicerede sorgreaktioner.

“Alt for mange danskere føler sig alene med deres sorg. Alt for mange danskere bliver syge af sorg.  Det er dét, vi sammen med andre er sat i verden for at forandre” – Preben Engelbrekt, direktør og stifter.

Hvem vi er

Vi er Danmarks videns- kompetence– og behandlingscenter for sorg. Vi er psykologer, forskere, frivillige og fagpersoner med ét fælles mål: at ingen må få deres liv ødelagt af sorg. Vi hjælper børn, unge, voksne og ældre, som har mistet, eller som lever tæt på alvorlig fysisk sygdom.

Vi tilbyder gratis specialiseret sorgterapi og rådgivning. Vi driver Sorglinjen. Vi underviser fagpersoner. Og vi spreder viden om sorg, så færre skal føle sig forkerte eller forladte i det sværeste.

En fortælling med retning

Det hele begyndte i år 2000. Dengang hed vi først Ungekontakten og senere Unge & Sorg. Dengang var børn og unges sorg stadig noget, man sjældent talte højt om. Vi satte os for at skabe et sted, hvor børn og unge kunne få støtte til deres sorg, som de ofte var meget alene om. Et sted, hvor det var naturligt at bede om hjælp, og hvor det at sørge blev mødt med forståelse, ikke af en mur af tavshed. Derfor blev vi i 2011 til Børn, Unge & Sorg, som i dag er en del af Det Nationale Sorgcenter.

Siden er vi vokset. Vi hjælper i dag mennesker i alle aldre. I 2017 blev vi til Det Nationale Sorgcenter, og vi arbejder nu både med behandling, oplysning, forskning og forebyggelse. Men drivkraften er den samme: at give sorgen sprog, og at sikre, at ingen står alene med deres tab.

“At være frivillig på Sorglinjen er meningsfuldt, fordi jeg selv har mærket, hvor alene man kan føle sig. Det føles vigtigt at kunne være den, der lytter – og måske gør en andens aften lidt lettere. At kunne give håb om at det faktisk er muligt at få et godt liv – selvom det måske værst tænkelige er sket” – Frivillig på Sorglinjen.

Vores arbejde i dag

Vi arbejder med sorg, når mennesker mister til et dødsfald. Vi arbejder også med pårørendes ventesorg. Vi hjælper det enkelte menneske, men vi ser også de strukturer, som gør sorg til noget, man helst skal skjule eller klare selv. Det ønsker vi at forandre.

Derfor:

  • tilbyder vi gratis psykologhjælp til efterladte og pårørende
  • driver vi Sorglinjen og støtter dem, der har brug for nogen at tale med
  • underviser vi fagpersoner og hjælper arbejdspladser med at forstå sorg
  • formidler vi viden og forskningsbaseret indsigt
  • arbejder vi for politiske og samfundsmæssige forandringer

Alt, hvad vi gør, udspringer af troen på, at sorg er noget, vi skal kunne tale om. Og at sorg ikke må skubbe mennesker ud af fællesskabet.

Fremtiden

Vi er ikke i mål. Men vi er godt på vej. Flere får hjælp, flere forstår, hvad sorg gør ved os. Men mange kæmper stadig alene. Det er derfor, vi bliver ved. Med nye projekter, partnerskaber, fællesskaber og idéer.

For vi tror på, at når vi tager sorgen alvorligt, bliver vi mere menneskelige – som samfund og som medmennesker.

Det Nationale Sorgcenter er en selvejende organisation med landsdækkende aktiviteter og mere end 25 års erfaring med sorgarbejde.

frivillige i Det Nationale sorgcenter

Mød de frivillige i Det Nationale Sorgcenter

Frivillige i Det Nationale Sorgcenter har mange forskellige baggrunde, men fælles for dem alle er, at de selv har mistet en, der stod dem nært. Det kan være en forælder, et barn, en søskende eller partner. De frivillige bruger nu deres erfaringer til at støtte andre. Det gør de gennem Chat, Brevkasse, Sorglinjen, Caféaftener eller samtalegrupper.