Lærervejledning: Knirke som klassens bamse

Introduktion til opgaven

I arbejdet med Knirkekufferten er Knirkebamsen en gennemgående figur, som hjælper med at skabe et trygt læringsrum, hvor eleverne arbejder med følelser, empati og fællesskab. Bamsen gør det muligt, at arbejde med temaer som f.eks. sorg, savn, sygdom og forandringer på en alderssvarende, tryg og relationel måde.

Knirkebamsen fungerer som et pædagogisk mellemled, hvor eleverne kan udtrykke følelser og tanker gennem bamsen. Det gør det muligt at arbejde med emnerne uden, at barnet selv behøver stå direkte i centrum.

Du kan vælge én eller flere aktiviteter. Nogle klasser vil have glæde af bevægelse først, andre af samtale. Det anbefales altid at starte med højtlæsning og afslutte med en rolig opsamling i klassen.

Forløbet kan gentages, tilpasses og bruges enkeltvis. Knirkebamsen kan efterfølgende fortsat være en del af klassen som et symbol på, at der altid er plads til alle følelser i klasseværelset.

Aktiviteter i forløbet

Knirke i den varme stol – Samtaleøvelse
Brev eller tegning til Knirke
Grib kappen – Fangeleg
Fortælleskyer – Kreativ refleksionsopgave
Gode minder malet på sten – Kreativ opgave

Opmærksomhedspunkter

Der findes ingen rigtige eller forkerte svar på, hvad Knirkebamsen føler eller har brug for.
Børn må gerne gå ind og ud af legen og samtalen – også bare være med som iagttagere.
Tavshed, pauser og det ikke-sagte er også måder at reagere på og skal respekteres.
Det er altid Knirkebamsen og fortællingens figurers følelser, der er i spil – ikke barnets egne, medmindre barnet selv vælger at dele.

Arbejdsformer i forløbet

Højtlæsning
Dialog og refleksion
Kreative udtryksformer
Klassesamtale
Bevægelse

Materialer

Aviser
Limstifter
Sakse
Tape
Garnrester
Farver eller tuscher

Tidsforbrug

Højtlæsning af bog: 1 lektion

Aktiviteter: 1 lektion pr. aktivitet

Værdimæssigt og pædagogisk grundlag

Forståelse af centrale begreber
Eleverne opnår en konkret og alderssvarende forståelse af begreber som sorg, død, begravelse, bisættelse, sygdom og livscyklus. Begreberne behandles gennem fortællingerne og knyttes til børnenes hverdag og erfaringer.

Relationelle forandringer
Forløbet giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvordan relationer ændrer sig, når nogen dør og hvordan man fortsat kan have en relation gennem minder, kærlighed og fortællinger.

Venskab og fællesskab
Eleverne arbejder med forståelsen af, at sorg er individuel, men bæres bedst i fællesskab. Der sættes fokus på, hvordan man kan være der for hinanden gennem nærvær, samtale og handling.

Aktiv refleksion
Gennem samtale, dramaleg og kreative aktiviteter får eleverne mulighed for at udtrykke deres egne tanker og følelser og reflektere over eksistentielle spørgsmål.

Forskellighed i sorg
Forløbet tydeliggør, at mennesker reagerer forskelligt på sorg, og at der ikke findes rigtige eller forkerte måder at være ked af det på.

At leve med det uforudsigelige
Eleverne støttes i at forstå, at livet ikke altid kan kontrolleres. Forløbet giver et sprog for magtesløshed, vrede og tristhed, uden krav om løsninger.

Knirkes Kappe
I allefortællingerne indgår Knirkes kappe som et tilbagevendende element. Kappen fungerer ikke som egentlig magi, men som et symbol på mod, støtte og indre styrke. Når figurerne tager kappen på, markerer det et øjeblik, hvor noget er svært, og hvor der er brug for hjælp, ro eller mod.

I flere af aktiviteterne bruges kappen som afsæt for samtaler om:

Hvornår figurerne har brug for kappen
Hvad kappen kan hjælpe med
Hvilke følelser der er i spil hos figurerne i historierne
Hvordan man kan hjælpe andre ved at dele sin kappe med dem
At alle kan have brug for hjælp og en “kappe” i svære situationer

Kappen bliver dermed et samlende element, der binder fortællinger, følelser og leg sammen i forløbet.

Sådan gør du

1. Læs en eller flere bøger som dialogisk læsning

Bøgerne egner sig særligt godt til dialogisk læsning, hvor højtlæsningen hele tiden veksler mellem tekst og samtale.

Det betyder, at du som lærer:

stopper undervejs i fortællingen
stiller åbne spørgsmål
inviterer eleverne til at undre sig, gætte og sætte ord på følelser

Formålet er ikke at komme hurtigt gennem bogen, men at forstå figurerne og deres oplevelser i fællesskab. Eksempler på spørgsmål under læsningen:

Hvad tror I, figuren føler lige nu?
Hvorfor mon hun/han gør sådan?
Hvad ville du selv tænke i den situation?
Hvad tror I, der sker på næste side?

2. Vælg en eller flere aktiviteter fra listen

Samtaleøvelse: Knirke i den varme stol

En simpel dramaøvelse, hvor en voksen sidder i midten og svarer på spørgsmål i rollen som Knirke. Øvelsen foregår i klassen. Børnene sidder i rundkreds. Sæt dig i midten sammen med Knirke. Knirkebamsen kan eventuelt placeres på en pude eller en stol.

Du er nu Knirke, og du vil gerne fortælle om en situation fra historien, hvor du har hjulpet din ven. Vælg f.eks. en situation fra bogen, hvor en af vennerne er kede af det, savner nogen eller har brug for støtte. Du kan også vælge at fortælle en anden historie, som passer til bogens tema.

Børnene stiller spørgsmål til dig. Besvar spørgsmålene, som om du er Knirke, og anerkend børnenes nysgerrighed og empati i deres spørgsmål.

Husk, at der ikke er krav om, at alle børn deltager aktivt med at stille spørgsmål. Nogle børn vil finde det mere trygt blot at lytte og følge med. De kan f.eks. vise støtte ved at nikke eller på anden vise, at de har forstået situationen.

Børnene stiller på skift spørgsmål til Knirke. Spørgsmålene kan f.eks. handle om:

Hvad der skete
Hvordan hendes ven havde det
Hvordan Knirke kunne mærke, at vennen havde brug for hjælp
Hvad hun gjorde for at hjælpe

Eksempel fra bogen Knike & Muldvarp holder begravelse. Eleverne kan f.eks. spørge:

Hvordan kunne du se, at Muldvarp var ked af det?
Hvad gjorde du for at hjælpe?
Var det svært at vide, hvad du skulle gøre?
Hvad tror du, hjalp Muldvarp mest?

Samtalen fortsætter, så børnene oplever at:

Spørge nysgerrigt ind til andres oplevelser
Sætte ord på, hvordan man kan se, når nogen har det svært
Lytte til hinanden og vente på tur
Hvordan man kan hjælpe og støtte andre
Man kan hjælpe på forskellige måder, også med små handlinger.

Kreativ aktivitet: Brev eller tegning til Knirke

Eleverne får i denne opgave mulighed for at skrive et brev eller lave en tegning til Knirke. Eleverne kan også vælge at kombinere brev og tegning.

Opgaven giver eleverne mulighed for at udtrykke tanker, følelser eller refleksioner med afsæt i historien. Det kan f.eks. være noget, som de undrer sig over, noget de genkender, eller noget de gerne vil fortælle Knirke.

Gør det tydeligt for eleverne, at deres brev eller tegning ikke behøver at blive delt med andre. Det er en mulighed kun at dele med Knirke, og eleverne bestemmer selv, om de vil vise deres arbejde for klassen eller læreren.

Opgaven giver børnene mulighed for at:

Fortælle om tanker eller følelser
Opleve tillid og tryghed i fællesskabet
Deltage på egne præmisser
Mærke, at svære tanker kan gives videre og bæres sammen

Fangeleg: Grib kappen

Fangelegen foregår bedst udendørs, hvor der er god plads til bevægelse. Børnene løber frit rundt. Legen kan symbolisere, at man nogle gange har brug for hjælp fra ens venner.

Én person (gerne en voksen) er fanger. Når et barn bliver fanget, skal barnet stå stille. Barnet er nu “ude” af legen og har brug for sine venner til at komme med igen.

To børn samarbejder om at hente en kappe og lægge den over ryggen på det fangede barn. Når kappen er lagt på, er barnet med i legen igen.

Antallet af kapper tilpasses, så hjælpen ikke altid er til rådighed. Når en kappe har været brugt, virker den først igen, når den er blevet ført videre til et nyt sæt hjælpere. Det betyder, at børnene må samarbejde om at give kappen videre, så andre også kan få hjælp.

Legen fortsætter, så børnene oplever:

at blive taget til fange
at vente på hjælp
at samarbejde om at hjælpe
at give hjælpen videre

Kreativ aktivitet: Fortælleskyer

Aktiviteten foregår i klassen i rolige rammer. Børnene sidder ved borde og arbejder med papir og farver eller tusser. Knirke sidder synligt op ad en tavle eller væg og fungerer som et fælles samlingspunkt for aktiviteten.

Børnene tegner situationer fra bogen i hver deres sky. Fokus er ikke på at tegne rigtigt eller detaljeret, men på at fastholde en stemning eller en situation fra fortællingen.

Aktiviteten afsluttes med, at klassen sammen ser på skyerne. Børnene behøver ikke at forklare deres tegninger.

Opgaven giver børnene mulighed for at:

Arbejde kreativt med fortællingens tema
Fastholde situationer fra historien i billeder
Øve koncentration og fordybelse
Udtrykke tanker og følelser uden ord
Mærke, at svære emner kan undersøges i fællesskab
Deltage på forskellige måder og i eget tempo

Bilag fortællesky Download

Kreativ aktivitet: Gode minder malet på sten

Aktiviteten foregår i klassen eller udenfor i rolige omgivelser. Knirkebamsen er med og det kan med fordel være hende, der præsenteres som den, der gerne vil hjælpe børnene med at huske deres gode minder.
Aktiviteten har fokus på barnets personlige gode minder, der bor inde i os alle.
Hvert barn skal dekorere en sten. I kan eventuelt lade dem finde den helt rigtige sten til opgaven.

Børnene maler stenen med farver, mønstre eller symboler, mens de tænker på en, de holder af, og på gode øjeblikke, de har haft sammen. Det kan både være et menneske eller et kæledyr. Det er ikke afgørende, om personen eller dyret er død eller stadig lever. Aktivitetens fokus er på at huske de gode minder.

Undervejs kan du tale med børnene om, at gode minder kan bo inde i os, og at vi kan tage dem frem igen og igen. Der er ingen krav om, at børnene skal fortælle, hvem eller hvad stenen er lavet til.

Når stenene er færdige og malingen tør, kan de samles et fælles sted, lægges et særligt sted eller tages med hjem.

Aktiviteten giver børnene mulighed for at:

Fordybe sig i gode personlige minder
Udtrykke tanker og følelser kreativt
Opleve, at minder kan bevares og bæres videre
Mærke, at det, vi har delt med andre, ikke forsvinder
Mærke, at dem vi mister ikke forsvinder

Hvis I ønsker at arbejde videre med temaet, kan arbejdet fortsætte med opgaven Klassens mindelund i naturen, hvor fokus flyttes fra personlige minder til, hvordan mennesker sammen skaber steder til at mindes.