Besøg vores online tilbud:

SMS

Brevkasse

Chat

Sorglinjen

Caféaften: Store begivenheder uden mor eller far

Caféaften: Store begivenheder uden mor eller far

Indlæser kort...

Dato og tidspunkt
23/04/2019
18:30 - 20:00


Når man lige har mistet en mor eller far, kan tabet være svært at fatte og selvom man godt ved at det er permanent, så kan tanken om at man aldrig skal se sin forælder igen virker fuldstændig uoverskuelig og uvirkeligt.

Noget af det der kan være vanskeligt på længere sigt er at omstille sig og begynde at tænke på en ny fremtid, i stedet for den, man havde forestillet sig, da man stadig havde sin mor eller far. Tanken om at de ikke kommer til at være der, når man bliver færdig på studiet, skal giftes eller en dag have børn, kan være meget svær at acceptere og glæden, der ellers burde være over de store begivenheder i livet, kan være mindre ligetil.

Børn, Unge & Sorgs caféaftener er for dig, der er 16-28 år og som har mistet en mor eller far. På denne caféaften vil to frivillige – Maya og Emilie – fortælle deres egen historie om at miste om at tænke anderledes om fremtiden efter tabet.

Har du ikke været til Caféaften før, er der nederst på siden en lille video med Maya og Emilie, som fortæller lidt af deres historie.

Efter oplæggene får du mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Du er også velkommen til bare at lytte. Senere er der plads til at tale andre cafédeltagere i mindre grupper.

Tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig HER

Denne Caféaften foregår i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15 i Odense.

Har du spørgsmål, så skriv til info@sorgcenter.dk

Vi glæder os til at se dig!

Når unge mister en forælder

– "Jeg er fandeme sur over, min mor er død".Sådan siger 24-årige Emilie, der opfordrer andre unge, der har mistet, til at tale om deres forældres død.Læs mere her: https://www.tv2fyn.dk/artikel/23-aarige-maya-mistede-sin-far-jeg-var-helt-alene-i-verden

Posted by Bemærk on Monday, February 18, 2019