Invitation til ‘pårørende-seminar’

Hvordan støtter du mennesker, der står overfor at miste – mens livet fortsætter?

Når et menneske er alvorligt sygt, lever de pårørende ofte i et spændingsfelt mellem håb og frygt. De forsøger at få hverdagen til at hænge sammen, samtidig med at de mentalt forbereder sig på et tab. Denne tilstand kaldes ventesorg – og den kan have stor betydning for både voksne, børn og unge.

På dette seminar sætter vi fokus på ventesorg og pårørendestøtte med afsæt i ny forskning, klinisk erfaring og deltagernes egen praksis. Dagen giver mulighed for faglig fordybelse, refleksion og erfaringsudveksling med andre professionelle, der arbejder med mennesker i sorg og krise.

Seminaret henvender sig til fagprofessionelle med grundviden om og interesse i sorg, som ønsker at styrke deres forståelse af ventesorg i et pårørendeperspektiv.