Midt i en valgkamp, hvor meget kæmper om opmærksomheden, er der emner, som fylder mindre, end de burde. Det fik vi anledning til at tale om i dag, da vi satte ord på noget, der vedrører os alle – men som alt for sjældent bliver en del af den politiske samtale.

Sorg.

Hvert år mister omkring 139.000 mennesker i Danmark en mor, en far, et barn, en søskende eller en ægtefælle. Det svarer til, at tusindvis af stole hvert år står tomme rundt om middagsbordene. At rytmen i hverdagen brydes. At det, man plejede at læne sig ind i, pludselig ikke er der længere.

For nogle bliver sorgen så tung, at den ikke bare er noget, man lærer at leve med. Forskning viser, at 10-15% af efterladte udvikler komplicerede sorgreaktioner. Det svarer til, at omkring ca. 20.000 mennesker hvert år får en sorg, der er så alvorlig, at den kræver behandling.

Når den ikke bliver mødt i tide, trækker den spor ind i arbejdsliv, familieliv og helbred. Det har en høj menneskelig pris. Men det har også en samfundsøkonomisk pris. En ny analyse fra Deloitte viser, at komplicerede sorgreaktioner koster samfundet omkring 4,6 milliarder kroner om året.

Så hvad gør vi med det?

Vi mener, at der skal være specialiseret sorgterapi i hele landet og til alle aldersgrupper. For ingen skal stå alene med en sorg, der er blevet for tung at bære. Sorg er ikke kun noget, der hører hjemme i det private rum. Det er en del af det samfund, vi alle er med til at forme. Et vilkår, der rammer bredt og skævt, stille og voldsomt på samme tid.

Derfor betyder det noget, når politikere vælger at træde ind i den samtale. Også når den ikke fylder i overskrifterne.

Tak til Marie Brixtofte for besøget og for at tage sig tid til at lytte. Og tak til Line, en af vores dygtige frivillige på Sorglinjen, som var med til at sætte ord på, hvordan sorg mærkes, og hvorfor det er så afgørende, at vi taler om den.

Vi arbejder for at sorg aldrig må ødelægge liv.