Bange for at miste
Kvinde på 20 år fra Midtjylland, der har mistet sin mor
Jeg mistede min mor til lungekræft for godt 6 måneder siden. Den sidste periode har været utrolig hård, og lige nu fylder sorgen endnu mere end den plejer, for jeg mangler hende virkelig – både hendes råd og kærlighed.
Jeg bor stadig med min far, hvilket jeg selvfølgelig er glad for i denne tid. Men jeg er begyndt at være bange for at miste, specielt min far. Jeg kan begynde at græde og nærmest få et angstanfald ved tanken om at skulle miste ham. Ved ikke om der er noget der hedder angst for at miste, men det er utrolig hårdt. Jeg har bare lyst til at være sammen med min far hele tiden, for nu er han den eneste jeg har tilbage.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, for jeg kan jo ikke være sammen med ham hele tiden, og på et tidspunkt skal jeg også flytte hjemmefra osv. Men lige nu kan jeg ikke få mig selv til at “efterlade” ham.
Svar
Kære dig,
Mange tak for dit brev – det er rigtig godt du skriver herind, så andre kan få gavn af dit brev og dine tanker.
Jeg er rigtig ked af at høre du har mistet din mor og jeg forstår virkelig godt, at det er helt vildt hårdt. Det er bare så svært at miste en, der er så tæt på én.
Det lyder rigtig dejligt, at du stadig bor sammen med din far – det forstår jeg godt betyder meget for dig i denne tid og hvor er det dejligt, at I har et tæt bånd, som jeg synes det lyder til I har. Jeg mistede selv min mor for 3,5 år siden, da jeg var 22 år, og jeg syntes virkelig også, at det var voldsomt og hårdt, så jeg forstår dig virkelig godt.
Jeg kan sagtens genkende det du skriver omkring at være bange for at miste, jeg har selv haft det på præcis samme måde med min far, mine veninder og min kæreste og jeg har det til tider stadig sådan. Nogle gange har jeg også været bange for at blive forladt af mine veninder eller min kæreste, i og med jeg har været i sorg, og måske ikke har følt mig som ”den bedste udgave af mig selv”.
Det der har hjulpet mig har været at fortælle, hvordan jeg har det, til dem det har omhandlet – det har givet mig en eller anden form for ro at få det ud.
Du har selvfølgelig ret i, at du ikke kan være sammen med din far hele tiden, og at du på et tidspunkt skal flytte hjemmefra. Men i og med det kun er 6 måneder siden du mistede din mor, så tror jeg altså bare det er helt normalt, at det kan virke skræmmende og svært at skulle væk fra ham.
Og nogle synes jo også det er svært at skulle flytte – uden de har mistet.
Jeg kan huske jeg nærmest syntes alt i mit liv var svært det første år efter jeg mistede min mor, men med tiden blev det hele stille og roligt lidt nemmere. Det vigtigste tror jeg er, at man tager tingene i sit eget tempo og husker, at det er helt okay at have det lige præcis som man har det.
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget og du er selvfølgelig også mere end velkommen til at skrive eller ringe herind igen hvis du har brug for det!
Kærlige hilsner fra Cecilie.