Bekymret for mor
Pige på 14 år fra Syddanmark, der har mistet sin far
Hej brevkasse… for ca. 0,5 år siden mistede jeg min far efter ca 1 års kræft forløb.
Det tog rigtig hårdt på mig, da jeg var rigtig tæt med min far. Lige efter min far døde, der gik ca. 2 dage, og jeg var psykisk påvirket, blev min mor syg med blindtarmsbetændelse.
Hun lå indlagt på hospitalet, da jeg havde allermest brug for hende. Hun lå indlagt i ca 1 måned, og jeg blev passet af min mormor og ´´morfar´´.
Min mor blev opereret, og efter operationen fik hun noget, der hedder delte mavemuskler, som hun kæmpede meget med. Nu har hun besluttet sig for, at hun vil have opereret det væk, men det jeg er bange for er, at hun dør på operationsbordet. Så bliver jeg forældreløs.
Jeg ville ikke kunne leve med det tab. Jeg er mega bange og ved ikke hvad jeg skal gøre.
Svar
Kære du,
Det gør mig meget ondt, at du har mistet din far i en alder af 14 år. Jeg taber næsten pusten, når jeg tænker på hvor meget du har været igennem det sidste år. Alene tabet af din far er ubærligt og jeg kan godt forstå, at det har taget hårdt på dig. Jeg har selv mistet min datter i en trafikulykke og jeg har det ligesom dig, at jeg er utrolig bange for at enten min mand eller min anden datter også skal dø fra mig – specielt når de kører bil.
At din mor bliver syg få dage efter din fars død og bliver indlagt på hospital og er væk fra dig i lang tid, må have været en forfærdeligt oplevelse for dig, selvom du har haft din mormor og ”morfar” til at tage sig af dig.
Ligesom dig, synes jeg det er utroligt svært at min familie er blevet så lille og skrøbelig og jeg tænker meget på, at min levende datter pludselig kan blive meget alene i livet, hvis der sker hendes far eller mig noget. Vi har derhjemme talt meget om, at det er vigtigt at prøve at skabe et søskende/familie forhold til nogle af de veninder der er tæt på. Jeg har selv for mange år siden skabt sådan et ”søster” forhold til en god veninde og i dag mange år senere er vi hinandens tætteste ”familie” og vores børn har nærmest et fætter/kusine forhold.
Jeg husker, at angsten for at miste igen, fylder meget det første lange stykke tid og derfor kan jeg godt forstå, at du er bange for at hun skal opereres igen. Jeg håber, at du og din mor er gode til at snakke om jeres allerinderste tanker, for det hjælper meget at dele de ”værste” tanker. Som mor er jeg utrolig glad og stolt, når min datter deler sine inderste tanker med mig, – lige meget hvor forfærdeligt hun synes de er. Alene det at vi kan dele vores angst for at miste hinanden, gør faktisk frygten mindre.
Nu er der gået mere end 2 år siden jeg mistede min datter, og jeg synes at tiden gør meget godt for mig og min angst for at miste igen fylder ikke så meget for mig, som det gjorde det første år.
Jeg håber du også kan finde trøst i nogle at de andre brevkasseindlæg og de øvrige tilbud, som Børn, Unge & Sorg har til unge som dig, der har mistet. Husk du også har mulighed for at chatte eller tale med en anden ung fra Sorglinjen om de tanker, der fylder allermest for dig. Vi har alle på Sorglinjen mistet enten en forældre, søskende eller et barn. Sorglinjen har åbent hver dag imellem kl. 17-21, se Sorglinjen
Kærlig hilsen Lise