Kære du,

Først og fremmest, tak for din besked, hvor er jeg ked af at høre omkring tabet af din far.

Din overskrift lyder, om selvmordstanker efter fars død er naturligt, og jeg tror, at det er naturligt, hvis man mister, at man bliver mere bevidst omkring døden og samtidigt at man oplever en meningsløshed med det hele. Det er dog svært for mig at afgøre hvor alvorligt det står til hos dig, fordi selvmordstanker skal ikke være vedvarende og bestemt ikke styrende for dit liv, og derfor er det godt, at du får hjælp i psykiatrien.

At du reagerer voldsomt er for mig også et udtryk for kærlighed. Et gammelt ordsprog siger, at sorg er kærlighed uden modtager. Jeg tænker, din reaktion derfor er voldsom, fordi du elskede og forsat elsker din far rigtig højt, hvorfor du naturligvis også er i dyb sorg. Her er det – ligesom med selvmordstankerne – vigtigt at man får hjælp. Det behøver ikke at være gennem det offentlige. Jeg har selv mistet min far, og for mig hjalp det enormt meget at snakke med min familie og venner. Jo flere ord, jeg fik sat på min sorg, jo mindre voldsom blev min reaktion på tabet også. Jeg tror derfor ikke (nødvendigvis) du reagerer for voldsomt, men at du simpelthen bare reagerer på dit tab. Her er det vigtigt, at man rækker ud og får hjælp, og det gør du jo blandt andet ved at skrive ind til mig.

Du må derfor endelig altid række ud til os igen, hvis du har brug for mere – vi sidder altid klar til enten en telefonsamtale, SMS-korrespondance, chat eller endnu et brevkasseindlæg. Du kan ringe på 70 209 903 eller skrive ind til Sorglinjen via vores hjemmeside www.sorgcenter.dk. Vi sidder her hver dag mellem kl. 17.00-21.00.

Jeg håber, du kunne bruge mine overvejelser til noget.

Knus

Mie