Far er alvorligt syg

Ung pige fra Sjælland, hvis far er syg


Hej

Jeg synes, det er rigtigt svært at have en alvorligt syg far. Lidt før jul begynde han at få ilt. Efter det fik han en rollator og nu har han også fået en kørestol. Han skal også have en seng, der kan kører op og ned.


Jeg synes, det er svært at acceptere, at det er det, han har brug for og at han nok snart dør.


Mit problem er, at jeg ikke har fortalt det til min klasse. Når jeg er ked af det, kan jeg godt tale med ham om det. Han siger at jeg bare skal leve normalt, men det er altså lidt svært. Hvad skal jeg gøre?


Svar

Kære Du


Hvor er jeg ked af at høre, din far er syg, det lyder mega hårdt, og det er så urimelig, du skal gå det her igennem! Mit navn er Emilie, og jeg er 24 år. Jeg sidder som frivillig på sorglinjen, da jeg mistede min far for seks år siden, og min moster et halvt år efter, begge to til kræft.


Jeg kan godt forstå, du synes, at det er svært, din far er syg. Det er rigtig hårdt at se nogen, vi elsker få det dårligt, og at vi ikke kan gøre noget for, at de får det bedre. Det gav mig en følelse jeg havde rigtig svært ved at være i, fordi jeg ikke kunne hjælpe ham. Især derfor kan jeg godt forstå, du synes det er svært, at han skal bruge rollator, have ilt og sidde i kørestol, fordi det bliver meget tydelige tegn på, at han har det rigtig skidt. Det kan jeg huske fra min far.


Når jeg læser dit brev, så kommer jeg til at tænke på, at det lyder som om, du lægger meget pres på dig selv. Når du skriver, du har svært ved at acceptere det, så tænker jeg, om det er noget du skal acceptere? Jeg var meget realistisk omkring, at min far ikke ville overleve, men på trods af det, havde jeg slet ikke accepteret det, og det kom som et chok for mig, da jeg så mistede ham. Vi vil til hver en tid gerne beholde dem, vi elsker, og derfor altid håbe, at de vil klare den, derfor tænker jeg, at det er meget høje forventninger at have til dig selv, at du skal kunne acceptere, at han har det dårligt. Jeg var helt ekstremt vred på verden over, at lige præcis min far var syg, og det er okay at føle sig uretfærdigt behandlet, fordi det er uretfærdigt og alt for tidligt.


Det lyder rigtig dejligt, at du kan tale med din far om det, men at du ikke skal stå alene med at få fortalt din klasse det. Derfor tænker jeg også, om du har en klasselærer, du kantale med? Da jeg gik i folkeskole, havde jeg en klassekammerat, hvis søster var dødeligt syg, og der var det vores klasselærer, som fortalte os, når der var ændringer i hendes sygdom. Dermed er det heller ikke nødvendigvis noget, som du behøver at fortælle din klasse, men noget som du kan få hjælp til af en voksen.


Børn, Unge & Sorg har grupper man kan gå i, hvis ens forældre er syge. Man kan blive ringet op af en af vores psykologer, og så finder man sammen ud af, om vi har nogle tilbud, som kan give mening for lige præcis dig.


Du kan udfylde formularen HER. Det kan være rigtig rart at snakke med nogen, som går igennem det samme som en selv. Ellers har vores Sorglinje, hvor os frivillige sidder, åben hver dag mellem 17-21. Du kan finde tilbuddene her i højre side: https://sorgcenter.dk/sorglinjen/.


Jeg er ked af at høre det, du går igennem, og vi vil hjertens gerne snakke med dig, hvis du beslutter dig for at tage kontakt til Sorglinjen.


Jeg håber, du har fået ud af det, jeg har skrevet, og så ønsker jeg dig alt held og lykke.


De kærligste hilsener


Emilie