Kære læser

Først og fremmest, hvor er det dejligt at høre, at du er blevet kærester med dit livs kærlighed! Stort tillykke til jer J

Jeg tror egentlig ikke, I skal være så bange for at fortælle din kærestes børn, at I har fundet hinanden. Børnene er allerede i sorg over tabet af deres mor. Det kan I ikke lave om på, men jeg mener heller ikke, at I kan gøre det værre. De er allerede så kede af det, som de kan blive. Og i og med, at børnenes forældre var skilt, da moren dør, er de allerede vant til, at mor og far ikke er en samlet enhed. Det gør det nemmere for dig at træde ind i familien og nemmere for børnene at forholde sig til, at far har fået en ny kæreste.

Når I fortæller børnene, at I er blevet kærester, vil det måske være overvældende for dem. Her tror jeg, I skal give udtryk for, at alle følelser er velkomne. De må gerne blive vrede og opføre sig helt urimeligt. Det er en helt forståelig reaktion og handler jo ikke om dig og jer, men om tabet af deres mor. Igen, de er allerede virkelig kede af det. Både med og uden fars nye kæreste.

Helt generelt, så tror jeg, I skal fokusere på at tale åbent med børnene om deres mor og om sorgen. Det kan både være i en let tone over middagsbordet og mere dybe og følsomme samtaler, så du og din kæreste får skabt et rum, hvor børnene føler, at der stadig er og altid vil være plads til deres mor. De må for alt i verden ikke få fornemmelsen af, at du ikke har lyst til at høre om hende. Jeg tror nemlig, de kan være bange for at såre dine følelser, eller deres fars, ved at tale om hende og derfor ”lukke sig inde”. Her tænker jeg, at du kan gøre brug af din egen erfaring med at miste en forælder, og dele ud af dig selv og dine oplevelser, hvis du fornemmer, at de kan rumme det. Det kan sagtens være, at de slet ikke har lyst til at tale med dig om deres tab, men du er nødt til at prøve, for at vise, at du står til rådighed.

Held og lykke herfra!

Kærlig Hilsen

Katrine