Gravid uden sin far
Kvinde på 30 år fra hovedstaden, hvis far er død
Jeg er en kvinde på 30 år, som er gravid. Da jeg var 14 år, mistede jeg min far ved et pludseligt dødsfald, da han var 40 år. Min familie er meget kærlig og nærværende, og sammen har vi bearbejdet traumet og tabet.
Jeg har altid følt, at sorgen har været ekstra stærk, når der er sket dejlige forandringer i mit liv – da jeg fandt manden, som jeg vil være sammen med resten af mit liv, da vi blev forlovet og nu igen, jo længere jeg når ind i graviditeten. Den store forskel ligger i, at det nu ikke bare er en sorg på mine og min fars vegne over at gå glip af livet, men også sorgen over, at mit barn aldrig vil lære sin morfar at kende.
Jeg har virkelig svært ved at håndtere den sorg.
Jeg har også svært ved at finde ud af, hvordan og hvornår jeg skal fortælle mit barn om sin morfar. Jeg vil ikke tale om døden, før barnet er klar, men omvendt ville det også virke helt forkert for mig slet ikke at tale om min far, før barnet er en alder, hvor det kan håndtere at høre om døden – det er vel ret sandsynligt, at barnet vil spørge, hvor morfar er, hvis jeg taler om ham.
Jeg ved ikke, om der er nogen af jer, der har siddet i en lignende situation, og som har nogle gode råd?
Min mor, søster og jeg har talt om at skrive en “Morfar fortæller”-agtig bog til babyen for at bringe noget af ham videre til babyen, men det føles ikke, som om det helt er nok.
Varme hilsner
Svar
Kære Du.
Mange tak for dit brev.
Stort tillykke med at du er gravid og skal være mor. Det er vel nok dejligt at høre, at du har sådan en kærlig og nærværende familie. Jeg er sikker på at det bliver rart at have dem, når dit barn kommer til verden.
Det gør mig virkelig ondt at, høre at du har mistet din far så pludseligt. Det må være rigtig svært at skulle undvære en af dine forældre, nu hvor du selv skal være mor.
Jeg er frivillig her på Sorglinjen, fordi jeg selv har mistet min tvillingebror for 3 år siden og min storesøster for 20 år siden. Jeg kan virkelig godt genkende dine følelser og tanker, når du oplever de glædelige forandringer i dit liv. Da jeg blev gravid, oplevede jeg både at være lykkelig og ulykkelig på samme tid. Jeg glædede mig uendeligt meget til at blive mor. Samtidig gjorde det rigtig ondt at tænke på, at min søn aldrig skulle komme til at kende sin moster og morbror. Jeg går mange ture med min søn på kirkegården for at besøge deres gravsted. På den måde, bliver de en del af hans liv, når vi tænder lys for dem eller lægger blomster.
Min søn er 1,5 år i dag og jeg har derfor endnu ikke talt med ham om, at mine søskende er døde. Jeg har flere billeder hængende derhjemme af dem begge. Jeg peger på billederne og fortæller ham, at det er hans moster og morbror. Når jeg gør det, kan jeg mærke, at det gør lidt ondt, fordi han aldrig kommer til kende dem, men kun vil kunne se dem på billeder. Men lige som du skriver, du har det, så synes jeg også, at det ville være helt forkert, hvis jeg aldrig talte med min søn om dem. For det vil altid være hans moster og morbror, selvom de ikke lever længere.
Jeg synes, det lyder som en rigtig god ide at du og din søster skriver en ”Morfar fortæller” bog til dit barn. Måske er der også plads til nogle gode billeder i den? Jeg har bedt de af mine venner, der kendte mine søskende, fortælle min søn sjove og gode historier om hans moster og morbror. Jeg vil også selv tale om dem og fx fortælle dem, om den pastaret, min bror elskede at lave, og om de shoppingture, min søster tog mig med på. På den måde, forsøger jeg at give min søn et billede af, hvem hans moster og morbror var, da de stadig levede.
Jeg har også købt en bog fra Børn Unge og Sorgs hjemmeside, der hedder ”Du er ikke alene”. Den indeholder historier om død og sorg og den er skrevet særligt til børn og unge. Der findes bøger til børn i alle aldre, der handler om død og sorg. Måske de kan hjælpe med at forklare dit barn, hvor morfar er henne, når du synes tiden er inde til det.
Til sidst vil jeg igen takke dig for dit brev. Du skal vide, at du er ikke alene om at have det, som du har det. Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden, og igen, stort tillykke med at du skal være mor.
Mange varme hilsner
Mille-Marie.