Gymnasiet
Kvinde på 17 år fra Syddanmark, hvis far er død
Hej
Her for to måneder siden, mistede jeg min far til et hjertestop. Det skete en tirsdag, hvor jeg var på min efterskole. Om nogen så at sige at det var en hård oplevelse.
Her efter sommerferien skal jeg starte på gymnasiet, på en stx. Jeg har allerede mange bange anelser, for hvordan min fars dødsfald kommer til at påvirke det. Jeg oplevede allerede her efterfølgende en mangel på fokus, som jeg ellers altid har haft masser af i skolen, samt en mere træt tilgang til det hele.
Jeg har snakket med min om mor om at starte til psykolog, noget som vi allerede snakkede om at jeg skulle inden dødsfaldet, da jeg har døjet med angst det sidste stykke tid. Selvfølgelig vil det kunne hjælpe på noget af det, men jeg ved stadig ikke om det er nok til at kunne klare gymnasiet.
Jeg vil starte, det vil jeg.
Jeg ved bare ikke hvordan jeg kan optimere min skolegang, når jeg og alle, i forvejen ved hvor krævende et gymnasium er.
Håber i kan hjælpe?
Svar
Kære du
Det lyder som en helt forfærdelig måde at miste sin far på. Og sikke mange ting der lige presser på. Det må have været det største chok, at det hele skete så pludseligt. Selv mistede jeg også min far meget pludseligt, og kan huske hvor meget det påvirkede mig i skolen. Jeg kan sagtens relatere til dine bekymringer for gymnasiet, det er også en stor ting. Men det er helt naturligt, at man sommetider vil miste fokus og falde i staver. En ting der hjalp mig meget, var at tale med mine lærere/studievejleder om dette. Det oplevede jeg de havde meget stor forståelse overfor, og det hjalp mig meget.
Jeg bliver også nødt til at anerkende dig, for dit gåpåmod. Jeg synes det er helt vildt sejt, at du vil starte. Og sommetider er det også det man ikke kender til, der skræmmer en allermest. Det husker jeg i hvert fald selv, frygten for det ukendte og bekymringer om hvordan det hele bliver. Men for mig hjalp det at italesætte disse bekymringer over for mine lærer, så de kunne forstå hvorfor jeg ikke altid var så koncentreret.
Jeg synes det lyder som en god idé at tale med en psykolog. Der fik jeg en masse gode redskaber til at håndtere sin sorg. Jeg talte også meget med min psykolog om skolen, og her fik jeg hjælp til hvordan jeg skulle fortælle det til mine lærere/studievejleder. Tak for at skrive ind, det er virkelig sejt du fortæller så ærligt om dine bekymringer. Jeg håber det hele går lige som du ønsker det.
Knus Cecilie