Har brug for hjælp
Kvinde på 21 år, hvis far er død
Jeg mistede min far i 2016 kræft. Jeg er faktisk aldrig kommet mig over hans død. Jeg går stadig rundt med det største savn til min far, og det er faktisk blevet værre.
I morgen er det min fars fødselsdag, og jeg har nu i to uger været meget deprimeret. Det bliver jeg altid omkring hans fødselsdag og dødsdag.
Jeg er den eneste blandt mine søskendeflok, som snakker om ham og hvor meget jeg savner ham. Jeg bryder sammen hver gang, jeg tænker på ham. Jeg er meget forundret over, hvorfor mine søskende ikke savner ham på samme måde, og kan nærmest blive helt sure på dem.
De mener, at jeg er for meget og gør et stort nummer ud af det. Jeg får at vide af dem, at jeg skal komme over det, men jeg ved ikke hvordan jeg kommer over det. Jeg kommer jo aldrig over ham? Jeg troede det ville blive nemmere med tiden, men synes det helt modsatte. Ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.
Svar
Hej med dig
Tak for dit brev og din ærlighed om de svære følelser! Det gør mig ondt at høre om din fars dødsfald.
Det lyder til at være en hård tid, du går i gennem, efter hans død. Jeg har selv mistet min mor for snart 3 år siden og jeg savner hende rigtig meget hver dag! Pudsigt nok havde min mor fødselsdag i går og det var en mærkelig dag. Jeg valgte at tage i skoven, fordi det elskede min mor. Jeg havde købt kanelgifler, en dåsecola og nogle små flag til at sætte i giflerne. Jeg sang en lille fødselsdagssang for hende. De andre år på hendes fødselsdag har jeg forsøgt at mødes med min familie, men det har ikke altid været den bedste løsning, fordi vi bare var forskellige steder og havde forskellige behov. Men jeg har nogle gange følt mig alene med min sorg.
Jeg ved ikke helt, hvad løsningen på det er, for jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg på nogle punkter har andre behov end resten af min familie. Og det er ikke forkert. Men det er svært.
Jeg kan også sagtens genkende følelserne omkring mærkedage. Jeg synes selv at det er rigtig hårdt og jeg er ekstra ked af det i dagene op til min mors fødselsdag, den dag, hun døde og min egen fødselsdag bl.a.
Det er i min optik, ikke forkert, at du har det som du har det! Tværtimod vil jeg mene at det ikke er længe siden, din far døde. Så du er selvfølgelig ikke kommet over hans død. Jeg tror heller ikke på at man kommer over det. Jeg vil altid savne min mor og jeg vil aldrig komme over hendes død. Jeg har lært at leve med det, hvilket for mig betyder at jeg har perioder, hvor jeg får nedture og bliver vildt ked af det. Men i andre perioder er jeg mere ovenpå og kan klare min hverdag fint.
Jeg tror jeg har mindre energi nu end før, hun døde, og jeg bliver lettere ked af det. Så i det hele taget, bliver det aldrig det samme.
Når det så er sagt, så lyder det rigtig hårdt, at dine søskende siger til dig, at du skal komme over det. De har andre behov i deres sorg, men det skulle helst være sådan, at der er plads til alles behov, selvom de ikke er de samme. Det er en langvarig proces og det tager tid – der er ingen formel på, hvordan og hvor længe, man sørger bedst, så vær tålmodig med dig selv.
Det er super sejt at du har rakt ud og skrevet herind, for vi er flere, der kan genkende det, du går igennem. Hvis du får brug for det, har vi vores chat og telefon hver dag mellem 17 og 21, hvor vi sidder klar til at tale om savn og sorg etc. Ellers kan jeg anbefale at tjekke www.sorgvejviser.dk, hvor du kan søge efter en sorggruppe i dit lokalområde.
Jeg gik i sorggruppe herinde i sorgcenteret og her mødte jeg genkendelse og forståelse for mine følelser fra andre, der selv havde mistet. Du kan læse mere om, hvordan du kan få hjælp herinde ved at klikke her: https://sorgcenter.dk/ring-mig-op/
De bedste hilsner,
Ditte