Hjælp til min søster
25-årig kvinde fra Sjælland, hvis mor er syg
Kære dig,
Mine søskendes og min mor er syg af kræft og uden mulighed for at blive rask igen – hun er altså i livsforlængede behandling, men uden at vide, hvor længe det fungere.
Det er selvfølgelig en stor belastning for os børn – især min lillesøster har det meget svært. Hun er for nyligt flyttet til København for at studere og det betyder, at hun ikke længere er lige i nærheden og derfor har mulighed for, at vide, hvordan vi og vores mor har det. Dette påvirker hende helt vildt meget. Vi snakket ofte i telefon, hvor hun er meget ked af det. Hun ville ikke snakke med sine nye veninder om det, da hun ikke ville “belaste dem” eller være “hende med den syge mor”.
Jeg skriver derfor til jer, i håb om, at i kan henvise mig til et sted, hvor min søster kan få en form for netværk, hvor der netop tales om dette og hvor de andre er i samme situation?
Jeg har forsøgt at orientere mig på jeres hjemmeside, men jeg synes ikke, at jeg kan finde noget, hvor min søster passer ind – enten er det for børn og unge, der har mistet forældre eller med fokus på noget helt andet end det, der i vores situation er aktuelt.
Er der en samtalegruppe/cafe, som mødes for netop at snakke om det, at have en syg forældre og alt hvad det indebære? Gerne i København.
Jeg håber I kan hjælpe mig!
Svar
Kære dig
Hvor er jeg ked af at høre om den svære situation du og dine søskende står i. Det lyder som et utroligt barsk dilemma din søster er midt i. Både være på sidelinjen af jeres mors sygdomsforløb, men også at skulle starte på et nyt kapitel i en ny by. Jeg kan virkelig godt forstå, at hun ikke har lysten til at skulle ”belaste” hendes nye veninder, for sådan havde jeg det præcis selv også, da jeg var midt i sorgen.
Jeg mistede min far for seks år siden, meget pludseligt, og havde på ingen måde lyst til at skulle trække mine veninder ind i det, selvom jeg nok inderst inde vidste, at jeg virkelig havde brug for at dele det med nogle. Jeg var virkelig bange for, at de ville synes, at jeg var blevet kedelig og grå person, eller en der kun kunne være ked af det. Jeg følte at min sorg havde trukket en form for gardin foran mig selv, så alt det jeg tidligere havde synes var sjovt og dejligt var blevet sløret og gråligt. Jeg var nok bange for, at mine veninder skulle tro, at jeg ikke kunne have det sjovt igen. Inderst inde var jeg nok selv lidt i tvivl, om jeg kunne blive rigtig glad igen.
Noget af det der virkelig hjalp mig, var at komme i en samtalegruppe med andre på min egen alder der også havde mistet, da jeg manglede nogle at kunne spejle mig i. Jeg følte mig meget anderledes i forhold til mine veninder, og var helt sikker på, at de ikke ville kunne forstå mine problemer og bekymringer, hvis jeg forsøgte at dele det med dem. Gruppen gav mig et fællesskab og et pusterum hvor jeg kunne være ”almindelig”, som måske også er noget af det din søster savner.
Der findes flere forskellige grupper herinde, lokaliseret i København, og også en for unge med alvorligt syge forældre. Inde på vores hjemmeside, www.sorgcenter.dk, er det muligt at få en psykolog til at ringe din søster op til en uforpligtende samtale, hvor de sammen finder ud af om hun har brug for hjælp og hvad sorgcenteret kan tilbyde.
Du lyder virkelig som en fantastisk og meget omsorgsfuld storesøster, og jeg håber virkelig at I finder det bedste tilbud til din søster.
De bedste hilsner
Thora