Kære du

Tak for din besked. Selvom det kun er tre år siden, jeg mistede min mor, kan jeg sagtens forstå, at du selv efter 10 år stadig kan græde og blive ulykkelig over tabet af din far. Jeg ser det som et naturligt udtryk for, hvor meget din far betød og betyder for dig. Her på Sorglinjen taler vi ofte om, at sorgen ikke er lineær. Den kan komme i bølger, og derfor kan den sagtens ramme hårdt, selvom det er flere år siden.

​Det lyder som om, dine forældres forhold og dit forhold til din mor fylder meget i sorgen, og jeg kan virkelig godt forstå, at du er skuffet over, at alt ansvaret blev overladt til dig. At stå med så stort et ansvar i så ung en alder oveni sorgen over at have mistet er helt urimeligt. Da jeg mistede min mor, var min far en kæmpe støtte for mig, og vi var sammen om ansvaret, så jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må have været. Når du spørger, hvordan du kommer videre, og om du en dag kan tilgive din mor, tænker jeg på, om du mon har talt med din mor om dine følelser? De gange, jeg har følt uretfærdighed i relation til min mors død, har det været vigtigt for mig at sige det højt og få lettet hjertet for at kunne slippe det. Måske det også kunne hjælpe dig? Du skriver, at du husker på alle de gode minder, du og din far har sammen, og det synes jeg er virkelig vigtigt at holde fast i og skabe plads til.

Hvis du kunne tænke dig at tale mere om det, der er svært, eller hvis du har lyst til at dele nogle af de minder, du har med din far, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os på Sorglinjen. Vi sidder klar til at lytte.

De bedste hilsner fra Astrid