Ikke en god dreng
Kvinde på 43 år fra hovedstaden, der har mistet sin far
Hej Brevkasse,
Min far var ikke en af denne verdens bedste børn. Han charmerede og fjollede sig gennem mange situationer, var voldelig og manipulerende og ikke kærligt anlagt. Som barn følte jeg mig ansvarlig for ham og hans opførsel og som voksen blev jeg nødt til at opgive vores relation fordi den var skadelig for mig og min familie.
Da han døde på en temmelig forfærdelig måde, var det både noget jeg havde forudset og en sorg. Det var tilmed en lettelse. Jeg græd længe og følte at jeg endelig fik lov til sørge over den forældre, som ikke havde været der for mig. Sorgen er sort og tung ind i mellem. Fordi ingen reelt kunne hjælpe ham som barn eller beskytte andre imod ham da han blev voksen.
For andre lyder det mærkeligt ind i mellem at den type person er en man kan sørge over, men man vælger jo ikke sin far eller sin rolle i opvæksten selv.
Svar
Kære du,
Jeg er ked af at høre at du har mistet din far. Jeg synes det er så fint at du har skrevet herind med de forskelligartede følelser. For sorg er en blanding af mange ting, det er ikke nødvendigvis en ensrettet følelse. Jeg kan læse at din sorg handler om at du ikke fik den forælder, du havde brug for og det kommer rigtigt til syne, nu hvor han er død. Jeg tror at man både får øje på alt det, der var, men også alt det, der ikke var, når nogen dør. Hvilket er sorgfuldt.
Samtidig mærker jeg også en omsorg for din far og en empati for at han ikke er blevet hjulpet som barn.
Jeg har selv mistet min mor og det er enormt ensomt at være i sorg, for selvom jeg havde en nær relation til min mor, så er det kun mig, der har sorgen på den måde, jeg har. De fleste kan sætte sig ind i det, men for det meste er man alene om lige de følelser, på lige det tidspunkt. Det tænker jeg også gør sig gældende for dig, der har en sorg, som måske ikke er så let at forklare. Men det skal den heller ikke nødvendigvis.
I min optik har vi alle lov til at have vores følelser på vores måde. Jeg skal ikke lyde formanende og hellig, for jeg ved selv, at jeg havde sværere ved at sætte mig ind i sorg, før jeg selv mistede. Men jeg er måske bare kommet til den – lidt bitre – erkendelse, at vi er alene i vores specifikke sorg. Men der skal stadig drages omsorg om den sorg, for den er aldrig forkert. Din sorg er ikke forkert, du er og vil altid være datter af din far.
Man vælger ikke selv sin far eller sin rolle i livet. Og selvom din far ikke var en af denne verdens bedste børn, var han stadig din far og for mig giver det god mening, at du kan sørge over ham. Du har draget omsorg for ham, selvom jeres relation var skadelig for dig. Jeg tolker det som, at du har passet på dig selv ved at tage afstand, men det ændrer ikke ved sorgen over at det, der kunne have været, er væk.
De bedste hilsner
Ditte