Jeg er rådvild

Ung kvinde på 19 år fra Nordjylland, hvis søskende er død


Kære Brevkasse


Jeg står i den situation at jeg mistede min storesøster i januar i år. Ingen i min familien havde set det komme…

Først at vide hun døde af en syreforgiftning (diabetes). Så fik vi at vide det var en ulykke med en overdosis piller (Hun gik til psykiater). Og nu har vi fået at vide at de undersøger sagen nærmere da de har mistanke til det ikke kun er en ulykke…

Vi har intet mere fået at vide..


De venner jeg havde, har ikke taget kontakt til mig siden hun gik bort og har ikke svaret på mine henvendelser…

Jeg taber mit hår og kan ikke spise eller sove. Jeg er begyndt at få angstanfald hvor jeg ikke kan trække vejret og jeg går fuldstændigt i panik hvis folk kommer for tæt på…Jeg kan ikke gå til lægen med det, fordi jeg kan miste min praktikplads hvis jeg får en sygemelding…Hvad gør jeg?


Jeg har overvejet sorggruppe men kan ikke finde nogle i Aalborg for min aldersgruppe? Undskyld forvirringen og den lange besked. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre… Jeg kører på dampe lige nu…


Mvh den Rådvilde


Svar

Hej,


Jeg vil gerne starte med at sige, at det er virkelig flot, du søger hjælp og skriver ind til vores brevkasse. Jeg ved fra mig selv, det kan være virkelig svært og uoverskueligt at søge hjælp, når man er ked af det. Det lyder til, at sorgen fylder rigtig meget for dig lige nu og jeg er virkelig ked af at høre, du har mistet din storesøster. Du må sidde med en utrolig uretfærdig følelse, også fordi I ikke helt kan få at vide, hvad der er sket endnu.


Mit navn er Nadja, jeg er 25 år og mistede for halvandet år siden min mor til brystkræft – og så er jeg frivillig herinde på Sorglinjen. Så jeg har stået præcis som dig og følt mig fortvivlet, frustreret og ked af det uden at vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det er bestemt hverken let eller sjovt. Man føler sig rigtig hurtigt alene, og man regner selvfølgelig med sine venner. Og så er det en virkelig ubehagelig følelse at sidde med, hvis ens venner ikke reagerer sådan som man håber. Jeg er meget ked af at høre, at dine venner ikke formår at være der for dig. Hvis det var mig selv i den situation, ville jeg bestemt række ud til dem igen og sige, jeg havde brug for deres hjælp. Selvom det virkelig kan være svært. Det er super vigtigt at bruge dem, man har omkring sig. Måske du kunne have en i din familie, som du kan snakke med?


Jeg har prøvet at kigge efter nogle tilbud i Aalborg, du kan benytte dig af på www.sorgvejviser.dk/sorgtilbud/, men jeg kan desværre ikke umiddelbart finde en sorggruppe, der passer til dig. Måske du gennem Sorgvejviseren kan prøve at søge lidt uden for, hvor du bor og være heldig, at der er et tilbud, der passer? Det kan nemlig være en virkelig god idé at snakke med andre, som gennemlever/har oplevet det, du selv går igennem nu.


Det skal også nævnes, at du igennem Børn, Unge & Sorg kan blive ringet op af en psykolog. For at blive ringet op skal du blot udfylde en formular gennem dette HER, hvor du så bliver ringet op af en af de utrolig dygtige psykologer, som rigtig gerne vil snakke med dig.


Sidst skal det også siges, at du gennem os kan benytte dig af Sorglinjens chat eller telefon, hvis du gerne vil snakke direkte med en af os frivillige herinde. Vi sidder klar og vil enormt gerne snakke med dig om alt hvad din sorg indebærer, og lige dét du har brug for at snakke om. Alle os frivillige herinde har alle mistet nogen i vores liv, og det kan være rigtig godt, at snakke med nogen, man kan relatere til. Telefonnummeret og chatten kan du finde HER.


Da jeg mistede min mor, tog jeg faktisk til min læge, da jeg slet heller ikke kunne sove og det påvirkede mig derfor helt enormt meget i min hverdag, som jeg prøvede at få til at hænge sammen. Lægen har typisk en masse gode råd til søvnproblemer og kan måske endda henvise dig til en psykolog eller et andet tilbud, hvor du bor.


Det er vigtigt for mig at sige, at du skal passe på dig selv. Det du går igennem er en så gennemgribende forandring for dig, og det er helt enormt vigtigt at mærke efter og lytte til sin krop. Jeg kan høre på dig, det hele er svært at håndtere, og jeg husker tydeligt fra mig selv, at jeg havde det på præcis samme måde.


Igen, jeg er så ked af at høre, du har mistet din storesøster. Det er ufattelig sejt, du spørger efter hjælp og jeg håber virkelig, du kan bruge mit svar til noget.


De bedste hilsner,


Nadja