Jeg kan ikke komme videre efter tabet af min mand
Kære brevkasse
Jeg mistede min mand til kræft for ca. 2½ år siden. Jeg har forsøgt at bearbejde min sorg og holde mig aktiv, men når jeg er alene, vælter sorgen ind over mig. Jeg bliver så ked af det, at jeg nogle gange føler, mit liv ikke er værd at leve – og det skræmmer mig.
Jeg har familie og små børnebørn, som jeg elsker, men de har deres eget liv. Jeg føler, jeg ikke har nogen at dele min sorg med, og at omverdenen forventer, at jeg er kommet videre. Det er jeg ikke. Hvornår bliver man glad igen, og hvordan lever man med sorgen?
Svar
Kære du
Tak for at dele noget så svært og sårbart. Det du føler er der intet forkert i, og jeg kan selv genkende det du beskriver med at sorgen kan vælte ind, især når man er alene, og følelsen af at omverdenen forventer, at man er kommet videre.
Sorg er nemlig noget vi skal lære at leve med, for den vil altid være der og den kommer i bølger – men det kommer jo af, at den person du har mistet har haft en stor betydning for dig. For mig hjælper det at mindes den person jeg har mistet, give mig selv lov til at være ked af det, og så gøre noget godt for mig selv.
Jeg forstår også godt dine tanker om at, du føler du ikke har nogen at dele din sorg med – nogen gange kan det være fordi dine nærmeste ikke ved hvad de skal sige og er bange for at sige noget forkert. Det kan nogen gange hjælpe at sige højt til sine nærmeste hvad det er man har brug for, især hvis de ikke selv har prøvet at miste en så nær relation, for så forstår de ikke hvordan det føles. Det kan være med til at skabe det rum med dine nærmeste, hvor du kan dele din sorg.
Vi herinde på sorglinjen vil også rigtig gerne være det rum du kan dele din sorg med, du er altid velkommen til at ringe til os alle dage kl. 17-21 (Tlf.: 70209903), vi har alle selv mistet en person og forstår hvordan det føles – måske vi kan hjælpe dig med at finde frem til den hjælp du har brug for til din sorg, det kunne evt. være at snakke med andre der også har mistet en partner og kan genkende det du føler.
De bedste hilsner
en frivillig på sorglinjen