Jeg savner
Kvinde på 24 år fra Syddanmark, der har mistet begge forældre
Kære brevkasse.
Jeg er en ung pige på 24, snart 25. Jeg har mistet begge mine forældre til kræft, først min far som døde da jeg var 18 år og derefter min mor som døde da jeg var 22 år. Kort tid efter min far døde begyndte jeg at ryge hash og tage stoffer. Dette fortsatte indtil for 5 måneder siden. Jeg brugte stort set alle weekender under min mors sygdomsforløb, på at være ude og feste og glemme virkeligheden end at være sammen med hende.. Idag har jeg vikrelig dårlig samvittighed, jeg kæmper hver dag med min dårlige samvittighed. Ligger ofte søvnløs når jeg tænker tilbage på det.. Når jeg sover har jeg næsten hver nat mareridt, om min mor, der dør fra mig igen eller hun ikke vil være sammen med mig.. Det fylder så meget i mit liv at jeg ikke har overskud til meget andet end at passe mit arbejde.. Jeg er for nyligt blevet gift og på den front har jeg det rigtig godt.. Men hvordan mon jeg skal slippe min dårlige samvittighed? Det er tungt at gå med hver dag…
Mange hilsner
mors pige
Svar
Kære du
Mange tak for dit brev. Det gør mig virkelig ondt at du har mistet begge dine forældre. Kan kun forestille mig hvor hårdt det må være, og det lyder som nogle rigtig svære år for dig.
Jeg sidder her som frivillig, fordi jeg selv har mistet min far. Han døde pludseligt af en hjerneblødning for 2,5 år siden. Du nævner at du ofte ligger søvnløs og tænker tilbage på det, og det kan jeg godt genkende. Jeg havde en periode efter min far døde, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn, fordi jeg lå og tænkte på ham og var ked af det. I den periode havde jeg også svært ved at overskue hverdagen, men det gav mig lidt et frirum at være på arbejde, hvor jeg kunne få tankerne hen på noget andet. For mig hjalp det aktivt at sætte tid af til at mindes ham i løbet af dagen, så alt ikke ramlede når jeg først lå i min seng om aftenen. Brugte også ofte at skrive mine tanker ned i en dagbog eller gå en lang tur, hvor jeg gav mig selv lov til at tænke på min far, og være ked af det. Det gjorde at sorgen ikke overskyggede hele min hverdag, og at jeg gav mig selv lov til at holde en pause fra sorgen, for det havde jeg brug for.
Noget af det jeg kan genkende i din historie, er den dårlige samvittighed. Når jeg tænker tilbage på det, ville jeg ønske at jeg havde brugt lidt mere tid sammen med min far inden han døde. Tænkte ofte at jeg skulle have besøgt ham noget mere, eller ringet til ham lidt oftere. Min far havde ikke et langt sygdomsforløb, men jeg har hørt fra andre frivillige, at de undervejs i sygdomsforløbet havde brug for en pause, men bagefter har fortrudt, at de ikke har brugte mere tid sammen eller dårlig samvittighed over ikke at tænke over det hele tiden. Men jeg tror det er normalt at have brug for at komme væk fra sygdommen, og give sig selv lov til at være glad og gøre nogle af de ting, som man plejer. Tror der er nemt at slå sig selv oveni hovedet over alt det, man ikke gjorde eller gjorde, men er sikker på, at du har gjort det bedste du kunne på det tidspunkt.
Du har været igennem to store tab i en meget ung alder, så der er ikke noget at sige til, at det har været svært at være i. Jeg synes det lyder som om, at du er nået rigtig langt, og det er så stærkt, at du har taget afstand til stoffer og hash. Jeg er glad for at høre, at du fortæller at du har det godt, og for nylig er blevet gift. Kæmpe stort tillykke med det.
Jeg håber virkelig det allerbedste for dig fremover.
Mange tanker,
Camilla