Kære du

Tak fordi du skriver ind til os her på Sorglinjen. Det gør mig rigtig ondt at høre, at du har mistet din mor. Det lyder urimelig hårdt at miste sin eneste, bekendte forældre i en så tidlig alder. Jeg forstår godt, at du føler dig ensom og savner en støtte i livet – en at dele både små og store ting med.

Jeg har selv mistet min mor til kræft for 2,5 år siden i en alder af 24 år, og jeg ved hvordan det føles at være ensom indeni, selvom hverdagen fungerer, og at det udefra ser ud til, at man klarer sig. Jeg oplevede selv, at hverdagen som udgangspunkt fungerede, men at jeg var (og stadig kan være) ked af det, bange og ensom, når jeg mærker efter.

Min erfaring er, at 3 år stadig er et nyt, når vi taler sorg. Jeg genkender også selv, som du beskriver, at sorgen stadig kan fylde, selvom det flere år siden, at man har mistet. Min mor var også min klippe og den, jeg delte alt og intet med – fejrede succeser og fik støtte i svære tider.

Jeg føler selv, at det aldrig er for sent at arbejde med sorgen og give sig selv plads og et rum til at bearbejde sorgen. Sorg er meget individuel, og der er ingen rigtig eller forkert måde at arbejde med sin sorg på. Jeg ved, at mange oplever en udvikling ved at skrive deres tanker, følelser og bekymringer ned i f.eks. dagbogsform eller breve. Jeg har selv været igennem et forløb med brevskrivning, hvor jeg én gang om ugen prioriterede et fast rum til at skrive et brev til min mor. De første håndfuld breve beskæftigede sig med nedslag fra en tidslinje over min mors sygdom og tiden omkring hendes død, mens den næste håndfuld af breve beskæftigede sig med forskellige temaer, der har fyldt mere eller mindre i min sorg, f.eks. at være ensom, at ens omgangskreds er ”kommet videre” eller tanken om at skulle gennemgå de store livsøjeblikke uden min mor.

Hvis du ender med at finde en glæde ved brevskrivning og har mod på det, ved jeg også, at mange finder glæde ved at læse disse breve højt for deres nærmeste. Det giver et konkret udgangspunkt for at tale om sorgen og gør det nemmere at beskrive, at man måske i virkeligheden ikke er kommet videre, selvom ens hverdag fungerer.

Herudover hvis du har brug for nogle at dele dine tanker om sorgen med uden for dit netværk, vil jeg gøre dig opmærksom på, at Det Nationale Sorgcenter tilbyder samtalegrupper eller gruppeterapi for unge efterladte mellem 20-27 år. Jeg gik selv i en lukket gruppe i et halvt år, og det gav mig en ny følelse af håb og nye redskaber at arbejde med ved at få et rum med andre unge, der også har mistet en forældre i en alt for ung alder. Det er en stor anbefaling herfra. Mit råd vil derfor være at starte med at udfylde formularen i dette link på vores hjemmeside, hvorefter du hurtigst muligt vil blive kontaktet af en af vores psykologer: https://sorgcenter.dk/psykologhjaelp/terapi-til-boern-og-unge/

Derudover vil jeg anbefale dig at kigge på sorgvejviser.dk, hvor det er muligt at søge på alle de gratis sorgtilbud, der findes i din kommune. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte Sorglinjen via SMS eller tlf. på 70 20 99 03. Vi har åbent alle dage fra kl. 17-21. På linjen sidder frivillige, der selv har mistet, som er klar til at lytte eller dele egne erfaringer.

Jeg håber, at dette brev kan bruges som en ledetråd, der kan hjælpe dig videre på vejen.

De varmeste tanker herfra.

Sissel, Frivillig på Sorglinjen