Kærester med en der har mistet sin far
Min kæreste mistede pludseligt og helt uventet sin far for lidt over 1 år siden. Han er dårlig til at sætte ord på sine følelser og i det hele taget dårlig til at håndtere dem. Kort tid efter blev jeg gravid med vores barn og sorgen blev erstattet med glæde for en periode. Nu er vores datter 6 måneder og vi kan mærke sorgen banker på igen. Alt det han aldrig kommer til at opleve med sin far.
Jeg vil så gerne hjælpe ham med at forstå sine følelser og har forslået en sorg gruppe. Han er ikke vil med ideen. Hvad kan jeg ellers gøre?? Jeg har aldrig mistet en pludseligt.
Svar
Kære Du,
Tak for dit spørgsmål. Sorg er en svær størrelse at skulle stå med, og kan være endnu sværere at sætte sig ind i. Det lyder som om, du har været god til at forsøge at forstå din kæreste, selvom det ikke har været nemt for ham at udtrykke sine følelser. Sorg kan også svinge lidt i forhold til hvor meget det fylder, og det lyder til at glæden ved jeres nyfødte gjorde, at sorgen blev sat lidt på pause, indtil nu. Jeg ved, at jeg selv savner min far, når jeg oplever større ting i mit liv, og erindrer på ny, at han ikke har muligheden for at være med. Det er muligvis nogle af de samme tanker, som din kæreste føler undervejs i jeres datters begyndende måneder.
Sorg er også en følelse som kan være svær at forstå, når man selv sidder med den. Han er måske ved at finde ud af, hvad det er han føler, og kan have brug for plads til den bearbejdning. Det er selvfølgelig også vigtigt, at han ved, at han kan snakke med dig, når han er klar.
Sorggrupper er utrolig hjælpsomme for nogle mennesker, men kan også virke overvældende, da man skal dele noget så sårbart og privat med andre mennesker, som man ikke kender. Jeg valgte først, at være med i en sorggruppe, da jeg var længere inde i min proces, fordi jeg var klar på den snak der. I starten af min sorgproces var noget af det, som hjalp mig, det at have haft stunder, hvor jeg gik en tur med en ven eller min kæreste, og de selv spurgte ind til min sorg. Det er ikke altid, at jeg havde overskuddet til at skulle snakke om det længe, og nogle dage var jeg overhovedet ikke i humør til det, men det, at de spurgte, og jeg vidste, at jeg kunne være ærlig, var det, der virkelig betød noget.
Jeg synes, at du har fat i meget af det rigtige, ved at anerkende, at du ikke kender til det, som han føler, men at du gerne vil vide mere. Du kunne måske starte med at spørge ind til ting, der fremhæver det positive, som din kæreste forbinder med sin far, i stedet for de negative følelser omkring tabet, hvis det er for overvældende for ham at snakke om de følelser. Ting som du ved var specielt i deres relation som f.eks. madlavning, fisketure eller andet.
Tag eventuelt et kig på vores hjemmeside, som lidt inspiration til sådan nogle snakke og eventuelle andre ting. du kan prøve: https://sorgcenter.dk/psykologhjaelp/ved-doedsfald-i-familien/saerligt-for-kaerester/
Vi har også en telefonlinje, samt Chat/SMS som er bemandet er frivillige, som selv har oplevet sorgen tæt på, og som står klar til en snak alle dage fra 17-21. Du kan finde os her: Sorglinjen
Jeg ønsker jeres lille familie alt det bedste.
Mange hilsner.
Emma, Frivillig på Sorglinjen.