Kære du,

Hvor er jeg ked af at høre at du har mistet din søster til kræft. Det er en forfærdelig sygdom.

Du skriver om flere svære følelser i din henvendelse, både dét at du oplever, at din far sidder fast i sorgen, og specielt dét at du ikke oplever at han engagerer sig så meget i dig og din datters liv. Det lyder som en kompliceret relation, og det lyder til, at du savner din far og ønsker at han får en god relation til din datter, ligesom han har en god relation til din niece.

Jeg forstår godt, at det er hårdt, at I ikke har så meget kontakt når I begge deler sorgen over tabet af din søster og hans datter. Jeg synes, at det lyder dejligt at han har hyppig konktakt med din niece, men jeg forstår også godt at du ønsker det samme for dig og din datter. Du spørger, hvordan du skal være i denne situation, og det er der selvfølgelig ikke noget entydigt svar på. Det kan være svært at ændre hvor meget andre engagerer sig i ens liv, men hvis du ønsker mere kontakt, kunne du eventuelt være den, der ringede til ham eller inviterede ham på besøg, selvom det kan være hårdt at være den, der oftest skal tage initiativet. Hertil kan synes jeg, at det er meget relevant at fortælle din far, at både dig og din datter savner ham, og at det derfor kan være svært for jer, når I ikke har mere kontakt.

Du spørger også hvordan du skal passe på din datter i det, og det er et svært spørgsmål at besvare. Jeg ved ikke hvor meget i snakker om sorgen derhjemme, men du kunne eventuelt fortælle din datter, at hendes morfar også er ked af at have mistet sin datter, men at det er okay at være ked af det. Jeg forstår godt, at det er en kompleks situation og at der ikke er nogle nemme løsninger, men jeg håber alligevel at du kunne bruge mit svar til noget.

Kærlig hilsen

Rose, Frivillig