Kære Du,

Hvor er jeg ked af at læse, at du har mistet din dejlige mor. Det gør simpelthen så ondt at miste en, man har kær. Du skriver, at du forsøger at holde din sorg på afstand. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt de tanker med os.

Når man mister, kan reaktionerne være meget forskellige, og der er ikke en rigtig eller forkert måde at sørge på. Det lyder til, at du bruger meget energi på at holde sorgen på afstand.

Jeg husker selv, hvordan jeg forsøgte at ”lægge sorgen på hylden” for at beskytte mig selv. For mit vedkommende hjalp det meget at dele ud og fortælle mine venner, at jeg havde det svært, og at jeg savnede min mor (hun døde da jeg var 11). Det var, og er stadig, hårdt at undvære hende. Men det hjælper virkelig, at jeg har inkluderet mine nærmeste og kan række ud, hvis jeg har brug for at tømme mit hoved for tanker.

Jeg synes det lyder som om, at du har rigtig mange tanker, som ikke får lov at fylde i dagligdagen. Det kan være super overvældende at gå med det hele selv, og ikke give plads til sorgen. Selvom det efterhånden er en del år siden min mor døde, synes jeg stadig det er en svær balance. Jeg øver mig derfor stadig på, at give plads til sorgen og lade den fylde. Jeg fik anbefalet af min psykolog at sætte tid af til at reflektere og tænke over savnet til min mor. Selvfølgelig ikke sagt, at der ikke var plads til at være ked af det på andre tidspunker. Men det skabte et rum for mig, hvor jeg følte mig tryg sammen med sorgen. Det kan være du kunne overveje at prøve det samme?

Det er også vigtigt at du huske på, at tiden er en væsentlig faktor, hvor sorgen får tid til at arbejde.

Selvom jeg skriver, at det hjælper mig at tale med mine venner, når sorgen melder sig, ved jeg udmærket også godt, at det ikke altid er muligt at trække på venner og bekendte. Jeg tænker derfor, at det måske kunne være en ide for dig, at undersøge, hvilke muligheder du har for at tale med andre i lignende situationer som dig. Det hjalp utrolig meget for mig, da jeg startede i en sorggruppe hos Børn, Unge og Sorg, hvor jeg kunne dele min historie med nogle, der havde lettere ved at relatere.

Jeg har indsat et link, hvor du kan finde frem til de gratis tilbud i din kommune, du kan gøre brug af: https://www.sorgvejviser.dk/sorgtilbud/de-forebyggende-medarbejdere/

Derudover sidder vi her på Sorglinjen klar til at chatte eller tale hver dag fra 17-21. Vi er alle frivillige, der har mistet en nær relation. Derfor er vi mange, der kan genkende de følelser, du beskriver, og følelsen af at holde sorgen på afstand, og ikke tillade sig selv være ked af det.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og igen, tak for at skrive ind til os. Det er sejt at du henvender dig!

Knus Stine

Frivillig på Sorglinjen