Kære du,

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg er ked af at høre, at du har mistet din far så pludseligt.

Det kan virkelig tage hårdt på en, at miste en forældre, og særligt, når de drømme man har haft på sin fars vegne om at blive bedstefar, bliver taget fra en på et øjeblik.  Det er nok de færreste, der kan forstå, hvordan det føles at være i sorg samtidig med at, man glæder sig til det lille nye liv.

Jeg tænker også, at der nu kan påhvile dig en opgave omkring, at få formidlet din fars liv videre til dit barn, og det er ikke nogen nem opgave. Prøv om du, med tiden, kan finde en naturlighed i at inddrage fortællinger om din far i dit barns opvækst. Det kan fx gøres ved at fortælle historier om ham, vise billeder af ham, og ved at tage dit barn med på kirkegården og besøge hans grav, hvis han har sådan et sted – på den måde lever din far videre i jer. Selvom han ikke fysisk er her mere, så vil han jo altid være din far, og dit barns morfar.

Jeg har selv mistet min far og noget af det sværeste for mig var, at han ikke skulle møde sine børnebørn. Men jeg kender også det med, at jeg ikke altid gav sorgen plads. Noget af det bedste, jeg gjorde for mig selv var, at komme i en sorggruppe med andre ligesindede. På den måde fik jeg skabt et rum en gang om ugen, hvor jeg kunne arbejde med mig selv og sorgen. Måske det kunne være noget for dig – eller måske du kan finde et andet form for fællesskab, hvor der er plads til at dele det.

Du kan gå på sorgvejviser og se hvad der er af muligheder for terapi i dit nærområde. Det er også altid en mulighed at kontakte egen læge og få en snak om, hvordan man har det, hvis man føler, at sorgen begynder at fylde for meget. Sorg både må og skal fylde, det er helt naturligt, men hvis den forhindrer en i, at være tilstede i livet over en længere periode, og det hele føles tungt, så er det rigtig vigtigt, at man får lidt hjælp.

Det er for mig også dejligt at snakke med mennesker omkring mig, der kendte min far. Til at starte med syntes jeg, det var svært at snakke om min far, men som tiden gik, er det blevet en naturlig del af samtalerne, når jeg er sammen med min familie. Det er rigtig dejligt, at man over familiemiddage også kan bringe minder op om sin far. Så man kan grine, smile og mindes alle de gode stunder man har haft.

Nogen har også stor glæde af, at plante et træ i haven eller tænde et lys på særlige dage, gå på kirkegården eller ud til vandet for at gøre noget fysisk med sin sorg. Ved at finde en form for små ritualer, hvorpå man udtrykker sin sorg, så bliver det måske nemmere at udtrykke, også helt konkret.

Jeg håber du kan bruge bare lidt af mine råd til dig. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, for dig og din familie.

De bedste tanker.

Nanna, Frivillig på Sorglinjen.