Min far er syg

Kære Jer.


Jeg ville sådan ønske, at jeg ikke havde brug for at skrive til jer. For ca. 2 uger siden blev min far syg under et ophold i udlandet. Det var det hårdeste jeg nogensinde har været igennem – at stå helt hjælpeløs herhjemme, mens han var syg langt væk fra os. På et tidspunkt troede vi, at vi havde mistet ham. Heldigvis fik vi ham hentet hjem, hvor han dagen efter fik diagnosen uhelbredelig kræft i hjernen. 3 dage senere operation i hjernen. Nu venter vi på at høre fra onkologerne.

På et splitsekund har hele vores liv ændret sig – jeg føler mig helt ødelagt og dybt bekymret.


Svar







Kære du,




Tak fordi du rækker ud. Jeg kan så godt forstå, at du ville ønske, at du ikke havde brug for at skrive til os, men jeg synes, at det er virkelig sejt, at du gør det! 

Det lyder som en voldsom oplevelse, at der har været den fysiske afstand imellem jer, da han blev syg, og jeg kan kun forestille mig, hvilken frygt og hvilke tanker det har båret med sig at være så langt væk og ikke være sikker på, om I skulle se hinanden igen.  

 

Jeg mistede min mor til kræft i hjernen for nogle år siden og kan virkelig godt genkende, hvordan sygdommen kan vende op og ned på det hele. Fra det ene øjeblik til det andet får man en besked, der kan fylde hele ens hverdag og ens tankerum. Det kan være virkelig svært at være i, både med sig selv og dem omkring en, der også er ramt af situationen. Dog kan det gøre det hele en smule nemmere, hvis man har nogen at snakke om det med, da man på den måde kan få luftet nogle af de tanker, der kan fylde. Her kan både venner og familie gøre godt. Jeg kan så godt genkende bekymringerne, og hvordan man kan føle sig helt opløst. Jeg fandt ud af, at det gjorde mig godt at tage nogle pauser, hvor jeg lå under min dyne og bare kiggede lidt ud i luften. Det blev en måde, hvor jeg kunne passe lidt på mig selv – jeg håber, du kan finde din egen måde, hvorpå du kan passe lidt på dig selv.  


Jeg kan huske fra min mors sygdomsforløb, at der var mange halve svar og mange uvisheder, fordi sygdommen kan være så svær at forstå og regne ud. Det gjorde det til tider svært at forstå, hvilket forløb der var udsigt til, hvilket nok skabte en del uro i mig, uden at jeg helt vidste hvorfor. Hvis det også er sådan for dig, så husk, at du gerne må stille spørgsmål til dem omkring dig, hvis de kan hjælpe dig til en bedre forståelse eller give dig en forklaring på noget, der rumsterer. Måske de også går med nogle af de samme tanker og har brug for at tale med nogen om dem.  


Hvis du har brug for at tale med nogen, der har oplevet dét at miste, er du altid velkommen til at tage kontakt til os. Du kan enten ringe på 70 209 903 eller skrive til os i vores chat. Vi sidder her hver dag fra kl.17 til kl.21 – alle informationer findes på vores hjemmeside: Sorglinjen


 


Jeg håber på de bedste nyheder for dig og din familie og sender mange kram. 


Eva 

Frivillig på Sorglinjen