Min fars nye kæreste
Kvinde på 20 år fra nordjylland, som har mistet sin mor
Hej,
Min far fik en ny kæreste kort tid efter min mor døde, hvilket min søster og jeg ikke var klar til. Det hele skulle gå meget hurtigt, så hende og hendes søn flyttede meget hurtigt ind hos os, hvilket overhoved ikke fungerede. Min far er ikke så god til at være alene, og ville bare ikke indse at forholdet var giftigt for både ham og min søster og jeg, da hun led af borderline, og derfor trak os alle ned i et sort hul. Efter 6 år slog de op, men kort tid efter fandt min far en ny kæreste. De har nu været sammen i et år, og vil gerne til at flytte sammen, i mellemtiden er jeg selv flyttet hjemmefra, men min søster bor stadig hjemme. Personligt synes vi begge at det lige pludselig går meget hurtigt med at vi skal være en stor “familie” som hverken min søster og jeg er klar til. Min far kan ikke se min søsters og min synesvinkel på at vi er skeptiske omkring det med at bo sammen, og generelt deres forhold, fra vores tidligere erfaringer med hans tidligere kæreste. Hver gang vi prøver at snakke med ham om det, lukker han fuldkommen af, og siger at vi ikke under ham glæden ved en ny kæreste.
Vi ser hans kæreste fra et andet perspektiv end han gør. Hvilket også gør at vi ikke er så forelsket i ideen om den nye familie som de selv er. Min far kan desuden heller ikke se hvorfor vi ikke er kommet videre efter vores mors død, og hans tidligere kæreste, hvilket er frusterende for min søster og jeg.
Hver gang vi åbner en samtale omkring min fars forhold, og om hvordan at vi har det med det hele, lukker han af og bliver sur, jeg er bange for at det på sigt ender med at splitte os ad, hvilket ingen af os ønsker.
Svar
Kære dig,
Tak for dit fine brev – jeg tror, at der er mange, som har oplevet at miste, der kan relatere til det, du skriver. Det kan jeg i hvert fald, og det er også en af grundene til, at jeg sidder som frivillig på Sorglinjen.
Det lyder som om, at det er rigtig hårdt for dig og din søster, at I og jeres far håndterer sorgen og tabet af din mor på så forskellige måder. Som du selv skriver, så ser du og din søster nok situationen fra et andet perspektiv end jeres far. Når man mister nogen i sin nære familie, så tror jeg, at man pludselig kan opleve, at den familiedynamik, som man kender og er vant til, pludselig ændrer sig og bliver svær at navigere i. Det virker som om, at det kunne være noget af det, som du oplever ift. din far og hans nye kæreste – som du skriver, så har din far behov for, at I skal være en “stor familie”, mens du og din søster oplever, at det hele går lidt for hurtigt. Det skyldes måske, at I hver især håndterer sorgen omkring din mor forskelligt, og at din far oplever et behov for at “komme videre” og derfor har svært ved at sætte sig ind i, at det kan føles anderledes for din søster og dig. Når man i en familie har forskellige måder at håndtere sin sorg på, så tror jeg, at det kan være rigtig svært at kommunikere omkring sin egen og hinandens sorgproces og følelser, fordi det kan være svært at se sorgen fra et andet perspektiv end ens eget. Sådan oplevede jeg det i hvert fald selv, da jeg mistede min bror og skulle bearbejde min egen sorg, samtidigt med, at jeg skulle forholde mig til den voldsomme sorg, som mine forældre oplevede. Jeg havde et enormt behov for at tale om, hvor svært det var, men jeg oplevede, at det var meget sværere for mine forældre at sætte ord på. Det kan måske være det samme, du oplever, når jeres far bliver vred og indelukket, når I forsøger at tale med ham om jeres mor eller hans nye kæreste. Men det at tale om sorg og familiedynamik er heldigvis noget, som I sammen kan øve jer i.
Det kan nogle gange være meget overvældende, at man pludselig begynder at tale om noget svært, hvis den man taler med ikke er forberedt på det. Det kan også være rigtig svært at starte en samtale om det svære, hvis man er bange for, at det ikke bliver modtaget på en god og ordentlig måde – især hvis det er ens far eller mor, man skal tale med. Det synes jeg i hvert fald. Derfor kunne det måske være en idé, at du og din søster aftaler et bestemt tidspunkt med jeres far, hvor I kan sætte jer og have en ordentlig snak om, hvordan I hver især har det – I kunne f.eks. sige til ham, at I har brug for at fortælle ham nogle ting omkring, hvordan I har det, men at I er nervøse for, hvordan han vil reagere, og at I derfor gerne vil aftale et tidspunkt, hvor I alle sammen er indstillede på, hvad I skal tale om.
Jeg er tror, at jeres far gerne vil høre og forstå, hvordan I har det, men han synes måske, at det er ligeså svært at tale om, som I gør. Måske har han også svært ved at forstå, hvordan det påvirker jer, at der kommer en ny person ind i jeres familie, som skal bo sammen med jer og derfor være helt tæt på. Derfor kan det også være en god idé at aftale, at I skiftes til at fortælle ud fra jeres eget perspektiv – sådan, at I kan hjælpe hinanden med at vise, at der er forskellige måder at se og føle sorgen på. Så kan det måske også være, at I bedre kan forklare jeres far, hvordan I oplever det, når der flytter en ny kæreste ind i hans – og jeres – liv. På den måde kan I måske få åbnet op for, hvordan I kan hjælpe hinanden til at være sammen som familie på en måde, som tilgodeser de følelser og behov, som I hver især har. Det er i hvert fald min egen erfaring, at det bliver nemmere at tale med sin familie om sin sorg, hvis man hjælper hinanden med at skabe et trygt “rum” for samtalen, hvor alle føler, at der er plads til de forskellige følelser og savn, som man kan have efter at have mistet en, man elsker.
Jeg håber, at du og din søster kan få en god snak med jeres far, og at I kan få fortalt hinanden, hvordan I har det, og hvad det betyder for jer, at der kommer en ny person ind i jeres liv og familie. Hvis du har brug for at snakke mere om det – eller noget andet – er du selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på Sorglinjen på tlf 70 209 903. Vi sidder her alle dage kl. 17-21.
De bedste hilsner fra Anne, frivillig på Sorglinjen.