Min mand døde i 2023

Hej .

Jeg mistede min mand til kræft i 2023 den 8 marts ,det var meget intenst ,hvor jeg boede med min mand på hospice, hvor jeg var der for ham 24/7 ,vi fandt hinanden på den mest vidunderlige måder, og blev ligesom 1 .

Jeg har gået til psykolog nogle gange ,fordi jeg havde det som om jeg var i et spindelvæv, og ikke kunne finde vej ud

Min søn på 16 år nu ,var 13 ,da han mistede hans far og han er meget bekymret ,når jeg er dårlig ,fordi han jo kun har mig nu .

Jeg har 2 gange psykolog tilbage nu .

Og skal til læge på fredag ,for, at fortælle hvordan jeg jeg har det .har en uro indeni .charlot


Svar

Kære Charlot


Tak for at du skriver til os på Sorglinjen. Det gør mig virkelig ondt at høre, at du har mistet din mand til kræft, og det er helt forståeligt at det stadig er svært og hårdt.


Det er ufattelig opslidende og barskt at være pårørende og se den person, man elsker, være syg og ligeså stille sygne hen. Når du og din mand så samtidig i hans sidste tid finder hinanden og bliver som én, kan jeg godt forstå at sorgen og savnet føltes uoverskuelig. Derfor er jeg også glad for at høre, at du har fået noget psykologhjælp. Hvis du dog kun har to gange tilbage, tænker jeg det er vigtigt at du snakker med din læge om muligheden for at få tilbudt yderligere hjælp. Det lyder lidt til at du fortsat kunne have gavn af det og brug for det, nu du selv nævner at du har noget uro indeni.


Jeg tror også det er et vigtigt signal at sende til din søn, at du beder om hjælp. Han er – som du selv skriver – bekymret for dig, og han har brug for at vide, at der er nogle, der tager sig af dig. Du tager dig jo af ham, men hvem tager sig af dig?


En anden ting I måske bør overveje – hvis I ikke allerede har gjort det – er at få noget hjælp til din søn. Han ønsker højst sandsynligt ikke at gøre dig mere ked af det, end du er i forvejen, og derfor fortæller han måske ikke helt, hvordan han har det. Dette kan jeg selvfølgelig på ingen måde vide, men min egen erfaring fortæller, at sådan kan det forholde sig. Jeg mistede min søn til kræft for 7 år siden – han blev 10 år. Min datter var dengang 11 år, og hun nægtede at snakke med mig om, hvordan hun havde det, fordi hun vidste at jeg ville blive endnu mere ked af det. Hun startede derfor i en samtalegruppe, hvor hun mødte andre børn, der havde været igennem noget lignende. Det gav hende mulighed for at snakke om alt det svære i et fortroligt rum og hvor hun kunne finde nogen at spejle sig i. Det blev hun rigtig glad for.


Det Nationale Sorgcenter har forskellige tilbud, bl.a. gruppeforløb og individuelle samtaler. Hvis det lyder som noget, I gerne vil høre mere om, er I velkomne til at kontakte Sorgcentret ved at udfylde formularen på vores hjemmeside. I finder den her: https://sorgcenter.dk/fa-hjaelp/


En anden mulighed jeg vil nævne er, at hvis I vil undersøge muligheden for sorggruppe i jeres lokalområde, kan I på sorgvejviser.dk taste jeres region og kommune ind, og derefter få oplyst, hvilke tilbud der er i nærområdet.


Jeg håber at mit svar har været brugbart for dig. Husk at du – og din søn selvfølgelig – også altid er velkomne til at ringe til os her på Sorglinjen på tlf. 70 20 99 03. Her sidder vi flere frivillige klar hver aften ml. 17 og 21 – vi har alle oplevet sorg og er klar til at snakke.


Kærlig hilsen

Anne (frivillig på Sorglinjen)